Efter at have set denne dvd sad jeg tilbage og vidste ikke om jeg skulle grine eller gremmes.
Kelly Osbourne hører til den generation af nye og med streg under unge rockmusikere, som stiller sig op på en scene uanset om de har talent eller ej og skråler løs om alskens problemer uden, at de måske reelt har mulighed for at have oplevet så meget i så ung en alder, men måske også som et oprør mod alle disse popsild og fyre, som bliver yngre og yngre, eller som fra den ene dag til den bliver kendt på grund af smarte shows på tv, som fx reality shows eller castingshows.
Kelly Osbourne har helt tydeligt mange fans fra showet The Osbournes, som kørte først på MTV og siden diverse andre tv-stationer, for publikum i salen virker temmelig vilde med hende, og hun gør alt for at tilfredsstille deres behov og virkelig komme i kontakt med dem i de lidt over 50 minutter koncerten varer.
Vi får energifyldte versioner af de på MTV ofte spillede sange som fx Shut Up og Papa Don’t Preach, men også en personlig fortolkning af en af hendes favoritsange Corey Hart's superhit Sunglasses At Night. Et stort problem som Kelly Osbourne slås med under hele koncerten er at hun ikke har en synderlig stor stemme, så gang på gang drukner den i musikken ,som er mixet alt for kraftig. Et andet problem er billedesiden, som er utrolig dårlig med kedelig klip og kedelige overgange, som ikke på noget tidspunkt giver én følelsen af at være tilstede, som er så utrolig vigtig ved liveoptagelser, uanset størrelsen af spillestedet. Både med billeder og uden billeder blev jeg slet ikke fanget på noget tidspunkt.
Ekstra materialet er også kun for virkelige fans. Der er 15 minutters soundcheck som er spid af diskplads men dog med til at bringe den samlede spilletid op. Vi får et 17 minutters interview, hvor man kommer lidt tættere ind på Kelly Osbourne hvor hun bestemt virker oplagt og dedikeret, men interviewet giver ikke nogen informationer man ikke vidste i forvejen, men fans skal nok sluge hvert minut råt. Disken rundes af med hendes seneste musikvideo Changes, som hun synger sammen med sin far Ozzy Osbourne og det er da tydeligt at se de ”Fucking Love Eachother” som Ozzy kunne have sagt det.
Det lille Easter Egg på 32 sekunder med fans som fortæller om, hvorfor de godt kan lide Kelly er næsten at gøre nar af begrebet Easter Eggs på dvd.
Skal vi kigge lidt på de sange du kan lytte til på denne dvd:
1. Disconnected
2. Contradiction
3. On The Run
4. Shut Up
5. Right Here
6. Sunglasses At Night
7. Too Much Of You
8. Come Dig Me Out
9. More Than Life Itself
10. Coolhead
11. On Your
12. Own Papa Don't Preach
13. Changes
Dette er en dvd som er hurtigt set og hurtigt glemt og ikke ret meget at skrive om for Kelly Osbourne har slet ikke samme format som sin far Ozzy Osbourne og også fordi denne udgivelse virker som om den er produceret for at scorer lidt ekstra mens jernet er varmt. Når The Osbournes slutter på tv er der næppe nogen, der vil enten sætte den i afspilleren eller købe den.
DVDen er venligst stillet til rådighed af BMG Danmark