Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Kevin Lewis' The Kid

15. november 2010 af Nikolaj Sonqvist

4 stjerner Skriv en kommentar

Kevin Lewis' The Kid billede

Hvad der ikke slår dig ud, gør dig stærkere.

Kevin Lewis vokser op i et af Londons fattigste og mest nedslidte kvarterer i en familie, hvor mishandling, er noget man får til morgenmad men desværre ikke mætter, når man går i seng om aftenen. I skolen bliver han mobbet og han får ikke den fornødne hjælp af hverken skole eller sociale myndigheder, der først skrider til handling, da det næsten er for sent. Kevin bliver kastebold mellem forskellige plejefamilier og hans egen, der mod hans vilje forsøger at få ham hjem igen. Som ung mand forsøger han at kæmpe sig fri af sin sociale belastning og sine barndomstraumer og bliver kendt som "The Kid". Desværre mangler Kevin social kompetence til at endeligt, at kunne fungere i samfundet.

Kevin Lewis’ The Kid er en gribende fortælling om den virkelige Kevin Lewis, der voksede op I Londons 70’ere og 80’ere under kummerlige forhold med voldelige fordrukne forældre og mobning i skoletiden, der med selvfølgelighed bliver grundstenen til hans uterlige dårlige opførsel. Det er samtidigt historien om, at denne usle opvækst, mishandling, ingen indgriben fra de sociale myndigheder medfører, at Kevin Lewis bliver en person, der kan tåle lidt mere over gennemsnittet.

Da den virkelige Kevin Lewis i 2003 udgav sin selvbiografi (på dansk ”Kampen Om At Leve”), blev det straks en bestseller i England. Pludselig var en ukendt historie om en omsorgsvigt og børnemishandling kommet frem i lyset ud af ingenting og satte selvfølgelig fokus på det engelske velfærdssystem. Kevin Lewis kunne i sin barndom komme i skole forslået, beskidt og udsultet, uden at nogen greb ind og prøvede at lytte til hvad drengen havde at sige. Men hans selvbiografi er nu blevet til en film også, så Kevin Lewis’ historie, han indebrændt har gemt inde, kan nu nå ud til et endnu større publikum. Og forståeligt nok for han har levet et liv, der ligger heldigvis fjernt fra de fleste.

The Kid er en gribende fortælling og får man helt sikkert lyst til at læse Kevin Lewis selvbiografi bagefter man har set filmen. Man får lyst til at få verificeret, om det hele nu er sandt. Desværre savner filmen modet til at køre helt ud, hvor det gør ondt på publikum, men det hænger måske sammen med, at man gerne vil nå ud til en større seerskare. Filmen har problemer med genrebrud, som i stedet for at forstærke vores indlevelse, desværre får os på afstand. I stedet for at holde sig på det dramatiske, bliver det et miskmask med popkulturelle stilblandinger, der gør det hele til en rodet bunke. Og nogle gange ufrivilligt komisk eller kliché. Specielt musikken rammer ved siden af med alt for meget genbrugt klassisk musik fra tidligere filmklassikere.

De tre forskellige skuespillere (Rupert Friend, Augustus Prew og William Finn Miller) som alle spiller Kevin Lewis i forskellige aldre, klarer sig ganske godt og er utroligt velcasterede. Det er ikke sådan, at man ikke tror på, at den unge William Finn Miller senere i livet vil ligne Rupert Friend. Det gør hele filmen mere troværdigt og velfortalt. Netop Rupert Friend er lidt et scoop for filmen. Han er en britisk skuespiller hastigt på vej frem og specielt hans præstation og talent træder klart frem.

Alt i alt er The Kid en vigtig historie at få viderebragt til det store lærred og filmen er ganske seværdig trods sit tunge tema. Man kommer til at sidde tilbage og tænke på hvilken problemfri og lige til, ens egen barndom har været. Men det glædelige for Kevin Lewis er, at han har klaret de umulige odds, kæmpet sig tilbage til livet og i dag blevet en stærkere person end de fleste af os.

Titel: Kevin Lewis' The Kid
Original Titel: Kevin Lewis' The Kid
Premieredato: 15. november 2010
Instruktør: Nick Moran
Skuespillere: Rupert Friend, Ioan Gruffudd, Natascha McElhone, Bernard Hill, David O’Hara, James Fox, Augustus Prew, William Finn Miller
Spilletid: 107 min.
Selskab: Tin House Films, Falcon Films, Revolver Entertainment, 2010
Genre: Drama
Link: http://www.kevinlewisonline.com/
Kevin Lewis hos sundhedsplejersken. Der gemmer sig flere hemmeligheder under skjorten
Kevin Lewis hos sundhedsplejersken. Der gemmer sig flere hemmeligheder under skjorten
Kewin Lewis og hans nye lærer Colin Smith (Ioan Gruffudd).
Kewin Lewis og hans nye lærer Colin Smith (Ioan Gruffudd).


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...