Skriv en kommentar
Nogle fantaserer om penge og berømmelse. Andre fantaserer om sex. De fleste fantaserer dog blot om en uproblematisk tilværelse. Men det er ikke nemt, når utroskab nærmere er reglen end undtagelsen. Antageligt er ’Kika’ et spansk bud på ’Sex, Løgn & Video’.
Scenariet er uforholdsmæssigt bizart og fristende. Persongalleriet er spraglet og mystificerende. Der er den midaldrende Nicholas. Han er hemmelig forfatter pr. definition og byder på mere end, hvad øjet antageligt afslører. Der er hans stedsøn Ramón. Professionel reklame fotograf. En beskæftigelse han ikke kan slippe under det efterhånden sjældent forekomne samleje med kæresten. Andrea er Ramóns ex-psykolog. Og man forstår godt hvorfor. Hun har skabt sig en niche ved at forherlige andres ulykke. Hun er studievært på tv-programmet ’Dagens Rædsler’, der går tæt på skandaler og ulykker, som man er vidne til i amerikanske reality-serier. Paul Bazzo er den skrupliderlige pornostjerne på flugt fra et fængsel uden kvinder. Hans søster er den lesbiske stuepige Juanita, der giver ham et knald eller to, hvis han opfører sig ordentligt. Hun arbejder for Ramón og hans kæreste Kika, der er sminkør. Kika er, som titlen også antyder, det egentlige omdrejningspunkt i denne parodi på et melodrama.
Hendes liv tager en væsentlig drejning, da hun skal sminke Nicholas før et tv-program. Han fatter ikke udelt interesse i hende og hun nok også lidt i ham. Det bliver dog stedsønnen Ramón der trækker vinderloddet. De flytter sammen. Måtte de leve lykkeligt til deres dages ende. Men ’Kika’ er ikke et eventyr. Derimod er fortællingens melodramatiske træk overvældende. Aktørernes følelsesliv og underliv har overtaget. Udviklingen tenderer et følelsemæssigt kollaps for hver af de enkelte individder. Spørgsmålet er mere om de overlever og formår at komme videre på en relativt ukompliceret måde.
’Kika’ hører ikke til Almodóvars bedste, men er alligevel en bemærkelsesværdigt produktion. Den har glimtvis fat i nogle af de træk, som især ’Alt Om Min Mor’ og ’Tal Til Hende’, med succes har spillet på. Sex og død er de dybe emner, der forgrener sig og forener sig på kryds og tværs mellem personerne. Er det mon ’den lille død’?
Hvor Almodóvars senere værker har besiddet en ganske fin og elegant struktur, besidder ’Kika’ en mangel på samme. Strukturen er indledningsvis rodet og usammenhængende, og man sidder i lang tid uforløst omkring handlingens egentlige fokus. I lang tid er ’Kikas’ uudgrundelige livseliksir de mange satiriske dueller, der modigt bevæger sig ind over intimsfærens arealer. Det er varm humor med et bidende tvist. Men de fungerer alene som enkelte brudstykker og mangler en rød tråd til at binde dem sammen til en kompakt masse.
Trådene samles undervejs efter flere tilløb. En egentlig sammenknytning må siges at komme i en på en gang komisk og kvalmende scene, hvor Kika udsættes for voldtægt at pornokongen Paul Bazzo. Alle aktører er med ét involveret, og det giver på logisk vis mening, hvad den enkeltes betydning er i det større spil. Spørgsmålet er nu, hvordan de skal komme videre. At forløsningen kommer så sent, er lidt synd. For med en opstrammer på de rette steder, kunne ’Kika’ uden tvivl fremstå som en skarp og vittig dramakomedie om privatlivets mange facetter. Men skarpheden bliver aldrig den dominerende faktor. Et indledende sjusket håndelag og en lidt for langtrukken handling er de afgørende faktorer, der sætter hitpotentialet ud af spil.
Æstetisk set er ’Kika’ en ganske interessant film, ikke mindst når man ser frem mod Almodóvars senere produktioner. Den giver et klart billede af den spanske instruktørs uomgængelige auteur kvaliteter. Hans leg med symbolik er allerede i denne film uovertruffen, om end den har udtrykt sig meget finere og meget mere sofistikeret senere hen. Hans kombination af ironi og alvor sidder lige i øjet hver gang! Som altid er emnerne parforhold og sex. Som altid er Almodóvars produktioner egne versioner af det klassiske melodrama. Og det er i virkeligheden nok det mest livsbekræftende ved ’Kika’. Melodramaets faste skabelon kan med få, men effektive, midler tage en dramatisk og højeksplosiv forvandling, der får værket til at fremstå i en meget mere tidsvarende substans. Det er det, der er Almodóvars varemærke.
Ekstramaterialets nøgenhed på denne udgivelse er derimod larmende. Om det er et symptom på, at man ikke har haft noget at hive frem fra gemmerne, eller om man blot ikke har kunne/ville afsætte den fornødne tid til at lægge lidt ekstra i godteposen er diskutabelt. Hvad der til gengæld er indiskutabelt er , at det er uholdbart i disse interaktive tider, kun at udstyre en dvd-udgivelse med trailers til tre af Almodóvars følgende film. Derfor lægger materialet sig også uden for nogen egentlig bedømmelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Sandrew Metronome.
