Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Killer Joe

16. december 2012 af Jesper Skovlund

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Killer Joe billede

Svedigt sydstatsdrama med tungen boret dybt ind i kinden

Hvis man gik og troede, at en hollywoodveteran som William Friedkin (-35), hvis ”Eksorcisten” (-73) og ”The French Connection” (-71) aspirerer til 70-ernes henholdsvis bedste gyser og krimi, i dag udtrykker sig bedaget, bliver man mildest talt herligt chokeret fra første scene af. Det lyner og tordner i natten, regnen siler ned, og lænkehunden gør i et væk uden for husvognen. Chris ankommer og banker desperat på for at vække beboerne, imens han bander over køteren. Op går døren og Chris stirrer lige ind i en kusse. Og endnu bedre bliver det, da kvinden undskylder sig med, at hun jo ikke vidste, at det var ham der bankede på!

Så er stilen lagt og ikke et øjeblik filmen igennem går Friedkin på kompromis med dette svedige, kulsorte sydstatsdrama blandt samfundets bærme, imens han borer tungen dybt ind i kinden, indtil den endelige fornedrelses ”rørende” slutning. Friedkin kan sin film noir.

Chris (Emile Hirsch), der har en møjsommeligt opsamlet spillegæld, er kommet på den idé, at få sin mor myrdet for at få fingre i forsikringssummen. Faren Ansel (Thomas Haden Church) skal knap overtales for at være med på idéen. Ingen af dem vil dog udføre mordet. Det skal en af byens gennemkorrupte betjente gøre, psykopaten Killer Joe (Matthew McConaughey). Han skal imidlertid have penge på forskud. Killer Joe tager sig dog til takke med Chris´ lillesøster Dottie (Juno Temple) som erstatning for forskuddet. Og værre og være bliver det.

Som tilskuer glemmer man ofte ironien og leder efter formildende omstændigheder, et lille håb, bare ét godt menneske i sumpen. Men nej, her er ingen formildende omstændigheder, tværtimod virker det som om, at instruktøren sætter en ære i hele tiden at sende os dybere ind i mørket. Og han gør det med stor virtuositet.

Således må man efterhånden se i øjnene, at Killer Joes psykopati er det kongeniale omdrejningspunkt for al den løgn, bedrag, udnyttelse, mishandling og mord som personerne udsætter hinanden for. Han er garantien for, at det værste altid er til stede, og på sin vis altid er iblandt os. Tag den!

Skuespillerne fremtræder som et helstøbt ensemble der med stor intensitet vrider det værste ud af deres karakterer. Man chokeres over, hvad de gør mod hinanden, og man klukker over stor krops- og replikkunst. Matthew McConaugheys veldocerede fremstilling af psykopaten Killer Joe glemmer man sent, ligesom lillesøster Dotties uskyld og naivitet i lang tid fremstilles så overbevisende af Juno Temple, at man ikke ser, at al håb for længst er ude.

Synd ”Killer Joe” aldrig kom i en biograf nær dig. Man må håbe, at filmen får sit velfortjente publikum med DVD-en.

Der er intet ekstramateriale på DVD-en.
Midget Entertainment .

Titel: Killer Joe
Original Titel: Killer Joe
Premieredato: 6. november 2012
Instruktør: William Friedkin
Skuespillere: Matthew McConaughey, Emile Hirsch, Juno Temple, Thomas Haden Church, Gina Gershon, Scott A, Martin, Gralen Bryant Banks
Spilletid: 98 min.
Selskab: Voltage Pictures, Picture Perfect (I), Worldview Entertainment, ANA Media, 2011
Genre: Drama
Link: http://www.killerjoethemovie.com/







banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...