Skriv en kommentar
I 1993 vandt den kinesiske instruktør mange filmelskeres hjerter med vinderen af De Gyldne
Palmer, Farvel min konkubine. Nu er han rykket til Hollywood med en erotisk thriller med dansk
deltagelse.
Alice er en amerikansk karrierekvinde med voldsom succes, der er flyttet over Atlanten, hvor hun
lever en nyrig og lidt kedelig tilværelse med ingeniøren Jake. En ganske almindelig morgen på vej
mod arbejdet i det indre London skal hun trykke på knappen ved en lysregulering. Samtidig trykker
den mystiske Adam også på knappen. Deres blikke mødes og reguleringen kommer med et
advarende Wait. Det lader ikke til at Alice ser advarslen, for i sin frokostpause opsøger hun den
dragende Adam i den nærvedliggende boghandel, og de smutter i en taxi ud mod hans
forstadshjem, hvor Adam kyndigt tager sig af Alices uskyld. Alice er kommet til eventyrland, og
forlader sin sikre tilværelse for at blive gift med Adam - nærmest uden at blinke med de kønne
øjne. Efter bryluppet og de Kama Sutra-inspirerede hvedebrødsdage begynder der at dukke
mystiske breve op hos Alice om Adams dunkle fortid. Han viser sig at være en anden personage en
først antaget og hans forhold til søsteren er noget muggent. De er begge passionerede
bjergbestigere og var begge til stede ved en tragisk ulykke, hvis opklaring aldrig fandt sted. Hvem
er skyldig i denne ulykke?...Ja det afslører jeg ikke, men jeg afslører dog at der senere dukker flere
lig op i lasten. Alices eventyrland er blevet forvandlet til et helvede, hvor hun ikke ved, hvem hun
kan og skal stole på.
Selve omdrejningspunktet i filmen bør være dens plot og intrige, som det altid er i en thriller, men
hvor det tekniske arbejde er veludført, er det plotmæssige noget tyndt. Der kommer, som altid, en
drejning af fokuset, men forudsigeligheden driver af lærredet fra første øjekast. Dette sker blandt
andet fordi karaktererne er for spinkle. Adam, der spilles med kølig maskulinitet (deraf hans navn)
af Joseph Fiennes, er en udpræget, undskyld undtrykket, kussemagnet (i bogstaveligste forstand).
Vi fornemmer straks at hans psyke er præget af skyggesider, men filmen når aldrig ind til disse
sider af hans sind. I filmens begyndelse smadrer han en tasketyv i noget, der er ligeså grumt som
kantstenscenen i American History X, uden at man overhovedet hører mere til den sag, selv om det
ligner overlagt drab. Han ser ud til at være en rygende gal psykopat, men vi finder aldrig ud af
hvorfor. Samme fadæse kan man sige om den veldrejede Alice (Heather Graham), der er lige
nøjagtig så naiv i sin ankomst til Eventyrland, at hun blot bliver en rendyrket kliché. De spor som
filmen giver Adams ven Klaus (udmærket fremført af Ulrich Thomsen) ender blindt, hvilket gør at
Klaus for plottet ikke har nogen betydning. Dette fører os frem til søsteren, Deborah (Natascha
McElhone), der er så sød, at man straks mistænker hende for at have lig i lasten og måske viden om
Adams noget sløje sind. Når ikke manuskriptet udfordrer skuespillerne til at yde noget
overhovedet, kan man vel sagtens heller ikke forvente det af dem, hvorfor man har overladt det til
fotograferingen at hente point hos de skarpe anmeldere. Men billederne kan ikke gøre det alene,
selv om den side af sagen er upåklagelig. De temmeligt vovede sekvenser af Adams håntering af
Alice i sengen (det er snart det eneste sted, de ikke dyrker sex) er voldsomt æstetiserede, men når
ikke manuskriptet fordrer mere dybde af skuespillerne og publikum minder det om en dårlig
Playboy TV-film, hvor de seksuelle drifter er vigtigere end plottet.
Set i lyset af den mændge af talent, der blevet proppet ind i filmen, må man sidde tilbage med en
noget tom følelse af pengespild - og penge er der garanteret brugt mange af. Vi har lov til at
forvente mere fra en palmevinder end en ganske ordinær erotisk thriller, som ikke engang ville
have været god for ti år siden, da denne genre fik sit gennembrud med Basic Instinct. Til Ulrich
Thomsen kan jeg kun sige: “Kom hjem til lille Danmark, hvor man laver bedre film”.
