Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
”King of the Hill” er en film der tør kaste sig ud i eksperimentet med at rendyrke en genres, her forfølgelsesfilmens virkemidler, og sådan set giver fanden i handling og forklaring. At gøre sådan slipper man sjældent godt af sted med – talentløshed kendes vel bla. ved kun at demonstrere teknikken – men det gør denne film.
En ung mand, Quim (Leonardo Sbaraglia) kører gennem et øde, spansk landskab. På en benzinstation har han et tilfældigt hurtigt knald med en ung kvinde Bea (Maria Valverde), der til gengæld hugger hans tegnebog - og betaler for benzinen. Vores hovedperson når ikke langt i sin bil, inden den bliver ramt af skud. Han møder igen kvinden, der også er blevet beskudt og sammen begynder de en flugt ud i det øde. Resten af filmen er én lang forfølgelse i et område mobiltelefoner ikke kan nå, hvor der kun er bakker, træer og forladte landsbyer – og et lokalt politi der ikke forstår noget?
Instruktøren Gonzalo López-Gallego insisterer på ikke at forklare, hvorfor vores hovedperson så indædt skal forfølges gennem spansk ødemark filmens spilletid igennem. Til gengæld giver han os intense, ikke mindst nærbilleder af et menneske der kæmper for at overleve og forstå en åbenbar meningsløs forfølgelse. Og det virker. For det ligger lige for at forsøge at fylde fortællingens ”huller” ud, at besvare alle spørgsmålene: hvem er den kvinde der knepper med hovedpersonen på benzinstationens toilet og pludselig bliver en del af forfølgelsen? Hvem er manden han kører ned, hvis det ikke er forfølgeren? Hvor var hovedpersonen på vej hen, inden han måtte tage flugten? Hvem talte han med på mobilen inden forbindelsen forsvandt? osv osv. Men sidst og ikke mindst; da filmen til sidst skifter synsvinkel og vi ser forfølgelsen med forfølgernes øjne, bliver vi så klogere på forfølgelsens motiv? Måske er forfølgerne højdepunktet af afstumpethed ude på landet, som vi kender det fra John Boormans klassiker ”Deliverance” (”Udflugt med døden”, 1972). Eller måske er filmen en gennemført metafor for eksistens-kamp, eller … Alle spørgsmålene bliver paradoksalt nok meningsfulde i filmen i stedet for at være kilde til publikums irritation over dens ”manglende” basale karakteristikker.
Filmens nøgne stil – håndholdt kamera, naturens efterårs-farver og intense nærbilleder af mennesker i flugt, i stedet for overfladiske fortællinger med banale, klichéfyldte forklaringer og pralende specialeffects og stunts – skaber sikkert ikke et stort publikum. Men måske en ”kult” der sætter pris på instruktørens åbenlyse evne til at skildre kroppe der kæmper for at overleve.
Der er intet ekstramateriale på DVD-en.
Another World Entertainment.
