Skriv en kommentar
Afghanistan er lagt i ruiner efter Talebanstyret er faldet og der er alt, alt for mange mennesker til de få huse der er. Nogreh og hendes familie åbner deres hjem for en stor gruppe hjemløse, der helt overtager familiens beskedne hjem. I et forsøg på at finde en anden ruin, som de kan gøre til deres hjem, må den lille familie kæmpe mod sult, armod og død.
Kl. Fem Om Eftermiddagen er instrueret af Samira Makhmalbaf, der blev verdenskendt for Æblet(1998) og Blackboards(2000). Sidstnævnte vandt blandt andet juryens specialpris i Cannes og samme pris tilfaldt også Kl. Fem Of Eftermiddagen i 2003. Samira er blot 23 år gammel, men er allerede en erfaren og succesrig instruktør. Samira er datter af Mohsen Makhmalbaf, en af Irans største instruktører, og blev introduceret til branchen i en meget tidlig alder. Hun har af og til assisteret sin far på hans film og han har kvitteret med, at være medforfatter til Samiras tre ovennævnte film.
Samira har en forkærlighed for symbolisme og simpelhed. Hendes film er små af størrelse, men store på drømme og ideér. Samiras film handler om universelle sandheder, som godhed, håb, drømme og glæde på en subtil måde. Blackboards, som nok er hendes kendteste film, handler om en gruppe arbejdsløse lærere, der binder skoletavler på deres rygge som beskyttelse fra en militær fjende. Disse lærere yder undervisning i bytte for husly. Det er subtilt og enkelt, men siger så meget alligevel. Kl. Fem Om Eftermiddagen er på samme måde bygget op omkring tydelige temaer, der næsten bliver teatralske i det lange løb, men det gør slet ikke noget. Der skal ikke siges noget alt for svært og der skal ikke være alt for meget hurlumhej og bulder og brag, da det blot vil tage fokus væk fra den lille families strabadser. Det er meningen, at der skal skitses temaer og idéer op. Vi skal ikke sidde og diskutere om dialogen lyder realistisk eller om kulisserne, som er meget enkle, er virkelighedstro. Det betyder ikke, at filmen svælger i ulykke, smerte og gråd. Nej, slet ikke. Familien reagerer uden at kny på deres håbløse situation.
Nogreh går imod sin fars ønske i skole og har drømme om at blive Afghanistans præsident. Denne drøm om et bedre liv med viden og storhed er symboliseret af et par hvide højhælede sko, som hun tager på når ingen er i nærheden. Samira arbejder også med lyrisk symbolisme, der introduceres i starten af filmen og bliver forklaret nærmere i slutningen. Et digt, der bliver meget vigtigt for Nogreh og som er filmens tema, fortæller om det tidspunkt i livet, hvor alt bare er gået galt og man ikke ved hvad man skal gøre. Det er det tidspunkt, hvor du er på vej et eller andet sted hen i livet, men hvor dit æsel eller din hest falder om og dør. Det er enkelt, men tankevækkende. Det er meget virkningsfyldt, at kamerainstillingerne er lange, men de gør ikke filmen uudholdelig og tung. Der er dog et par scener her og der, som der ikke er nok kød på, og som med fordel kunne være kortere. Kl. Fem Om Eftermiddagen er en film med mange stemningsbilleder og på den måde fortællende. Den kan til tider være en anelse langsom, men der er masser at tænke over i den, og det er en strålende og interessant film. Denne seer giver filmen 5 stjerner ud af 6.
