I Drømmehaven hvor de mange feer bor, findes en gammel legende om et stort dyr. Ønskedyret. Dyrefeen Faunia der er ven med alle dyr, og for en hver pris må redde dyr i nød, møder en dag Ønskedyret, der er kæmpe stor og monsteragtig, med store hugtænder. Men trods det monsteragtige ydre er han ganske sød og rar. Klokkeblomst og de andre feer, er ikke så vilde med det store monster, og snart indledes en jagt på bæstet. Nu må Faunia overtale Klokke og de andre til at hjælpe hende inden spejderfeerne fanger Ønskedyret.
Historien om Ønskedyret der bestemt ikke har det nemt, henvender sg mest til piger i 6 til 10 års alderen, men ældre og voksne kan nu godt se med alligevel. For budskabet om at man skal følge sit hjerte, og ikke lade sig påvirke af hvad andre syntes og gør, er et evigt gyldigt tema som man ikke kan gentage for mange gange. Heldigvis bliver det ikke formanet med en løftet pegefinger, men fint flettet ind i fortællingen.
Selvom det er den 6. film om de små søde, charmerende og kloge feer, er produktions standarten stadigvæk høj, og animationen er fejlfri og spændende farverig.
Se den gerne med den målgruppe den er beregnet til, og oplevelsen vil blive det stører. Glæder mig allerede til næste kapitel om Klokkeblomst og hendes bevingede venner.
Ekstramateriale.
Der er masser af spændende ekstramateriale på denne flotte Blu-ray udgivelse fra Disney.
Klokkeblomst fortæller om filmen, der er slettede scener, og et par fine små film om tilblivelsen af Legenden om Ønskedyret.
Desuden er det også muligt at se kortfilmen Yodelberg med Mickey Mouse i hovedrollen.
Det er muligt at se filmen med tale på Dansk, Finsk, Norsk, Svensk og naturligvis Engelsk, og filmen kan også tekstes med disse sprog.
Billedet står flot og de mange klare farver filmen indeholder træder skarpt frem i denne Blu-ray udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Disney.