Skriv en kommentar
Filmen er med vilje bygget lidt kaotisk op, med mange personskildringer og mange små situationer, som så smukt bliver flettet ind i hinanden.
I filmens start bliver de vigtigste personer introduceret, og så følger vi følgerne af deres handlinger videre igennem filmen. Anne, der er skuespiller, bor i Paris sammen med kæresten Georges, som er krigsfotograf. Uden for sin lejlighed møder hun Jean, der er Georges yngste bror. Jean er løbet væk fra sin fars gård, som han ikke ønsker at overtage. Han beder hende om husly. På hen til lejligheden smider han frustreret en sammenkrøllet papirspose i skødet af Maria, en illegal rumænsk tiggende immigrant. Amadou, der er afrikaner og lærer på en døveskole, konfronterer Jean og siger, at han skal sige undskyld til Maria. Jean nægter at sige undskyld, og kort efter kommer politiet. Maria bliver deporteret, og Amadou bliver slæbt på politistationen.
Den østrigske instruktør Michael Haneke er kendt for at være en dyster herre. Det er næsten sådan, at man sidder og krøller tæer, når man ser hans film. Og så bruger han gerne rigtig lange kameraindstillinger, så vi som tilskuere ikke får lov til at slippe scenen, men er tvunget til at kigge og lære at leve med det. Ligesom f.eks. Det Syvende Kontinent (1989), hvor lange indstillinger viser en lille familie fuldstændig ødelægge og smadre deres hus. Uhyggen kryber simpelthen ind under huden. Haneke er i øjeblikket også aktuel med Pianisten (2001).
Mange vigtige temaer bliver berørt i Kode Ukendt, som f.eks. indvandrerproblematikken, børnevold og handicap som døvhed. Især det at være døv bruges i filmen som symbol på at menneskene ikke forstår hinanden. Allerførst og allersidst i filmen ser vi en lille døv pige, der forskræmt presser sig op at en væg. Hendes døve klassekammerater prøver at gætte hvilken følelse, det skal forestille, men de kan ikke gætte det. Denne symbolisering bliver dog på ingen måde påklistret, men forbliver et diskret og smukt vidnesbyrd på, at vi endnu har meget at lære. Kode Ukendt er en film om moralitet, men den overdænger os ikke med tunge moraler om at leve godt og være et godt menneske. Vi ser jo i filmen at Amadou på smuk vis forsvarer Maria overfor Jean, men at politiet helt overhører ham, straffer ham og Maria, men ikke Jean.
Det er en stærk og smuk film, og handlingen kunne ligeså godt have forgået i London eller New York, hvor man også kan støde på den samme mangel på forståelse for samfundets og hinandens koder. Scenen i metroen, hvor Anne bliver overfuset og spyttet i ansigtet af to arabere er både skræmmende og tankevækkende. Vi følger i en lang scene to arabiske indvandrere forulempe og fornærme Anne. I starten sidder hun helt i baggrunden og vi kan ikke se hvordan hun bliver påvirket. Senere går hun væk fra de to mænd og op til et sæde i forgrunden af billedet, så vi tydeligt kan se at hun er helt ude af sig selv. En ældre araber, der sidder ved siden af Anne, forsvarer hende, men han kommer selv i problemer med de unge bøller. Der er ingen umiddelbar belønning for at være et godt menneske, forstås det. Den lange indstilling gør at scenen bliver meget stærkere, og at den gør mere indtryk på os. Uhyggen og fortvivlelsen kryber ind under huden. Dette er Michael Haneke så eminent god til.
Det faktum at Haneke ikke bruger særlig meget underlægningsmusik gør, at scenerne bliver mere realistiske og virkningsfulde. Det er ikke nogen glamourøse scener han serverer for os. I stedet for underlægningsmusik, lytter vi til personernes nervøse åndedrætsbevægelser eller de skræmmende lyde i baggrunden af situationer, som vi endnu ikke kan identificere.
Kode Ukendt er ikke så ond som flere andre af Hanekes film, men det er heller ikke ideen med den. Han vil ikke gøre det nemt for os at tage stilling. Der er ingen gode og onde mennesker - vi skal selv finde ud af det.
Det er en smuk, smuk film. Den har meget på hjerte, når langt omkring, og snubler ikke over en masse moraler og sentimentalt pladder. Kode Ukendt er ikke en opløftende og positiv film - alle scener skal få os til at tænke selv og udtænke en morale. Michael Haneke har lavet endnu en stor film, som får fem ud af seks stjerner.
