Skriv en kommentar
Den unge mand Antoine (Nicolas Cazalé) lever i storbyens fortravlede miljøer, som tjener. Og et usselt liv i en forkummerlig lejlighed. Men han bor dør ved dør til kønne studerende, Claire (Clotilde Hesme), og deres forhold er på det venskabelige plan, selvom Antoine gerne ville mere.
En dag anstiger moren (Jeanne Goupil), med nyheden om farens indlæggelse. Broren François (Stéphan Guérin-Tillié) presser også på.
Antoine må se sig nødsaget til at drage tilbage til sin barndomsby, som han forlod for ti år siden, på grund af skærmydsler med faren.
Turen til Provence hvor familiens lille købmandshandel er placeret, udvikler sig mere til en lille glædesrus, da Claire gerne vil med, for måske at få læser til hendes studier.
Den mutte, og lidt indadvendte Antoine har mødt sit modstykke i Claire, og det varer ikke længe før han igen er præget af sin barndoms kulisse, landsbyen og dens stilhed. Alle de unge er flygtet bort, kun enkelte er tilbage, ellers er den beboede af pensionister.
For Antoine genfinder han selv langsomt ude på landet, hvor han kører farens mobile købmandshandel, for at møde kunderne.
Midt i det hele spirer både jalousien og den ulmende forelskelse til Claire, der måske også har et godt øje til Antoine.
Instruktøren Eric Guirado kammer aldrig over i denne noget slibrige titel , der kunne minde om ”Et Hus I Toscana”. Men trods de flotte billeder, er der mere dybde her, og den meditative ro, er med til at trække filmen op. Skuespillet er ganske fint, uden at være prangende. Nicolas Cazalé har momenter til noget større, men der mangler lidt flere facetter at kunne spille på. Ansigtet er der.
Det er en lille dannelsesrejse, om at finde sin indre forstenede vrede, og finde udløsningen, mellem mennesker han slet ikke kender, men som tager ham som den han nu er.
Den store historie i filmen er meget banal, og noget uforløst, men de er de små konflikter og dramaer der skildrer denne film bedst og dens budskab. Men den mangler at skildrer dette bedre, at grave dybere, end blot et spadestik. Det er interessant, men uforløsende, og en film der ligger sig tæt på de fire stjerner uden at nå dem.
