Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Det mest opsigtsvækkende danske bidrag ved årets Berlinale, var Jeanette Nordahls spilledilmsdebut “Kød & Blod”. Med Sidse Babett Knudsen i en bærende rolle var det internationale publikum på, og filmen høstede også en del hæder fra journalisterne. Det blev dog ikke til den store prisregn for filmen, og da den danske premiere nærmede sig, lukkede vores samfund grundet Covid-19, og “Kød & Blod” blev fanget som en lus mellem to negle. Filmen blev ikke den store kommercielle eller finansielle succes, og de danske anmeldere var mere splittede end de internationale.
Filmen starter med teenageren Idas (Sandra Guldberg Kampp) indlogering hos sin tante Bodil (Sidse Babett Knudsen). Selvom Ida netop har mistet sine forældre, starter filmen heldigvis ikke med det klassiske følelsesporografiske og dramatiske biluheld, men holder en lav profil. Et niveau der kløgtigt bliver holdt igennem det meste af filmen. Ida lærer dog snart, at hendes nye familie, Bodil og hendes sønner, bruger ret uvante metoder til at overleve.
Det ville være synd, at kalde “Kød & Blod” for en fuldblodsgangsterfilm, som ryet ellers siger. Jovist er det klassiske gangstermetoder, at Idas familie tager i brug, men de er langt mere amatøriske i deres udførelse, og virker egentlig som småkriminelle tågehoveder, der ved flere tilfælde, kommer til at krydse grænsen. Som titlen selv hentyder, er Idas indre kamp omrking en accept af familien, måske slet ikke særlig stor. Kampp underspiller også sin rolle perfekt, hvilket gør hendes rolle en anelse mere tvetydig end materialet antyder. Der er dog ikke mange facetter i “Kød & Blod”, og heller ikke meget at tage stilling til.
Som filmen skrider frem, begynder manuskriptet at falde fra hinanden. Klicheerne begynder at hobe sig op, og på trods af det generelt stærke skuespil over hele linjen, bliver der begået uhensigtsmæssige karaktermord på samtlige karakterer. De utroværdige valg der bliver taget, får filmens anden halvdel til at ødelægge den første, og den lave profil ændrer sig til store armbevægelser, der skaber hovedrysten og ufrivillig latter.
Det er dog bestemt beundringsværdigt, at samle så mange stærke kvindelige kræfter både foran og bag kameraet, men Ingeborg Topsøes manuskript kunne godt have brugt en kærlig hånd - også hvad angår dialogen. Der er dog ikke en finger, at sætte på Nordahls instruktion, der får det bedste ud af hver en linje, men “Kød & Blod” ender som en forspildt chance og et ærgerligt resultat, da der er mange positive dele at holde af. Se den uden de store forventninger, og prøv at fokusér på de gode ting, for både Kampp og Nordahl er navne, der er værd at holde øje med i fremtiden.
Ekstramaterialet består blot af fire trailere.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
