Katrine (Neel Rønholt) har lyst til at begynde på en frisk. Efter hendes mor har begået selvmord, trænger hun til at komme lidt væk, og har derfor besluttet at begynde at læse på universitetet. Hun flytter ind på et kollegium, hvor hun håber at få nye venner og veninder, der kan få hende i gang igen.
Hun flytter ind i værelse 205 som den lidt mærkelige Rolf (Mikkel Arendt) netop er flyttet fra. De andre på kollegiet fortæller, at de bestemt ikke kommer til at savne den indelukkede Rolf. Men det viser sig hurtigt, at det bestemt heller ikke er nemt at være ny på kollegiet. Enten er man inde, eller også er man ude. Det bestemmer en hård klike af beboere ledet af den seje pige Sanne (Julie Ølgaard) og hendes ekskæreste, den selvglade charmør Lukas (Jon Lange). Med i den hårde kerne er også den lidt stille medløber Lene (Mira Wanting). Til en fest er Katrine for en kort stund sammen med Lukas, og dette får Sanne til at se rødt. Hun udtænker en snedig plan for at få mobbet Katrine væk fra kollegiet. Kliken fortæller Katrine en gammel myte, om at der på kollegiet husere et genfærd, der tager livet af dem, der ser det. Genfærdet har til huse på Katrines værelse, og snart oplever hun da også underlige ting i den mørke midnatstime. Det viser sig nemlig at myten er sand og at Katrine, uden hun selv har været herre over det, er kommet til at slippe genfærdet fri fra dets fangenskab. Katrine opsøger Rolf, der ved en hel del mere, end han først vil ud med. På kollegiet starter nu en række blodige mord, og de andre beboer kaster skylden på Katrine. Nu er det op til hende og Rolf at få stoppet genfærdets grufulde hævntogt, før alle på det før så fredelige kollegium må lide en grufuld død.
Det er første gang instruktøren Martin Barnewitz, laver en rigtig spillefilm. Det er han sluppet ganske godt fra, og med kollegiet beviser han, at det er muligt at producere et godt Dansk gys, der snildt lægger sig i kølvandet af, hvad man ser fra det Amerikanske marked. Kollegiet er en delvis genindspilning af en kortere film, som Martin Barnewitz har lavet for år tilbage. Dengang også med Neel Rønholt i en af rollerne. Historien er nu blevet udbygget og tilpasset så den kan bruges i spillefilmslængde. Kollegiet var et stort hit da den gik i biografen. Så stort at Martin Barnewitz har høstet anerkendelse verden over fra hans forsøg ud i gysergenren.
Skuespillerne er solidt castet og specielt Neel Rønholt, der spiller den nye pige Katrine levere en flot præstation. Neel Rønholt har ellers i sine tidligere roller i børnefilmene om min søsters børn, ikke rigtigt haft mulighed for at vise hvad hun kan. Men Martin Barnewitz har fået det bedste ud af hende, og Neel Rønholt beviser, at hun har mange strenge at spille på.
Resten af skuespiller holdet består af mere stereotype karakterer, og derfor kommer skuespillet også til at virke en smule mere ensporet. Men fordi skuespillerne er castet ud fra hvad de kan og udstråler, virker det hele alligevel udmærket i en genre som denne.
Stilen i Kollegiet læner sig meget op af de mange Japanske gyserfilm, vi er blevet præsenteret for de sidste mange år. En genre der lægger stor vægt på intens uhygge og stilfulde billeder, krydret med uhyggelige genfærd der langsomt med sikkert får hævn over deres udsete ofre.
Kollegiet er som de kolde japanske gys flot og stilsikkert filmet. Kollegiets mange lange gange med flagrende gardiner og blinkende pærer, skaber rammer der indbyder til tyk uhyggelig stemning. Dertil kommer et flot lydarbejde der understøtter de til tider ret dystre og trøsteløse billeder. Det hele virker fremragende, og den teknisk flotte side af filmen er også dens stærkeste side.
En horror historie som Kollegiet har også brug for blodig makeup og andre gyselige effekter. Dem får vi heldigvis i tilpas afmålte mængder. Blandt andet i form af en makaber elevatoraflivning, og specielt en scene hvor offeret (vil ikke afsløre her hvem det er, det går ud over) bliver dolket i halsen med et stykke glas, går rent hjem, og skal nok få dig til at hoppe i sofaen af væmmelse. Genfærdet er også ganske uhyggelig og godt spillet af Rikke Lylloff. Hun er bestemt ikke en, man har lyst til at møde alene på de lange mørke kollegium gange.
Historien løber desværre en smule ud i sandet imod slutningen, og som i mange andre film i samme genre er det optakten og mellemspillet, der er det mest interessante. Klimakset virker en smule fortænkt, og som en helhedsbedømmelse trækker det ned på oplevelsen. Men Kollegiet kan dog stadigvæk godt anbefales for dem, der har lyst til at gyse i selskab med et Dansk filmhold, der har turde tage springet, og realisere et projekt som vi så sandelig trænger til flere af i den danske filmbranche. Hatten af for det, og så kan undertegnede sagtens se igennem fingre med små skønhedsfejl undervejs i denne ellers så flotte gyserfortælling.
Ekstramateriale.
Der er ikke specielt meget ekstramateriale at finde på Kollegiet. Men det der er, er spændende. Bag om filmen er et kort dokumentar program på 23 minutter, der fint kommer omkring produktionen. Der er interviews med alle skuespillerne og også med holdet bag. Der bliver blandt andet vist klip fra tilblivelsen af den hårdrejsende elevatorscene, og Mira Wanting fortæller om, hvordan hun selv udførte stunt i filmen.
Den mest spændende del af ekstramaterialet er det ekstra lydspor, der er at finde under hele filmen. Her fortæller instruktøren Martin Barnewitz spændende om hans film. Han får selskab af lyd designer Peter Albrechtsen, fotografen Mikkel Valentin og af hovedrolleindehaveren Neel Rønholt. Så er man interesseret i at finde ud af tankerne bag de mange flotte billeder og iskolde gys, kan det varmt anbefales, at man lytter til dette veludførte kommentarspor.
Desuden er der mulighed for at se på en teaser og den originale trailer til Kollegiet. Har man ikke set nok trailers kan man også se et trailershow for kommende udgivelser fra Nordisk Film.
Ekstramaterialet på Kollegiet får 3 gysende stjerner ud af 6 mulige.
Kollegiet er filmet i Cinema Scope og det brede format bliver flot udnyttet. Billedet står flot i den grynede stil filmen er optaget i, og også lyden virker perfekt i både DTS og Dolby Digital Surround 5.1.
Filmen kan se med Danske, Svenske, Norske og Finske undertekster.
Kollegiet er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.