Marguerite Viby spiller Komtesse Elly, der kommer hjem til Danmark efter 3 år i Amerika, som hun fortæller levende om. Det viser sig dog hurtigt at hendes fædrende herregård, Steenholt, er i forfærdelig stand. Pengene rasler ud af kassen, de har ingen karle, ingen køer, og tjener ingen penge. Det kan Elly ikke tåle, og sætter derfor i værk med at finde penge til gårdens videre drift.
Hertil gør hun kur overfor Grev Torbens' søn, hvis familie er millionærer. Men Torben's hjerte er allerede givet bort til anden side...
Ekstramaterialet udgør 7 trailere, altså reklamefilm for Nordisk Film's andre klassikere på DVD. Ergo er der intet at råbe hverken 'hu' eller 'rra' for.
Filmen er fra 1939, så den er lidt naiv og simpel. En nuttet lille historie, med dejlige klassiske skuespillere. Hverken mere eller mindre.
DVD'en skal dog med i enhver film-samlers samling, hvis vedkommende er til danske film. Marguerite Viby er en spøjs dame at følge på lærredet, og hun kunne saftsuseme sit kram.
Billedet er flot taget filmens alder i betragtning, og lydsporet er heller ikke dårligt - der er meget lidt støj at høre...
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.