Legenden Kong Arthur har været offer for utallige filmatiseringer. Blandt de mest kendte finder man “Excalibur”, Disneys “Sværdet i Stenen” samt “Monty Python & The Holy Grail”. Det er dog en universel fortælling, der konstant bliver opdateret, redigeret og genfortalt igennem serier, afsnit og hele film igen og igen. Igennem mange år har der været store planer fra Hollywood om endnu en genfortælling. Mange instruktører har fremvist deres vision på fortællingen til filmstudiet, og to gange nåede filmen i præ-produktion inden stikket endelig blev trukket. Til sidst kom Guy Ritchie med en ambitiøs plan - en franchise med hele seks film med en moderniseret version af Kong Arthur. I kølvandet på andre eventyrsucceser som “Ringenes Herre” og “Hobbitten”. Med Guy Richies egen succes i den opdaterede version af “Sherlock Holmes” virkede det som en stensikker succes. Det var det dog ikke. Anmelderne hadede filmen og publikum blev væk fra biografen. “Kong Arthur: Legenden Om Sværdet” blev en gigantisk fiasko, og fortsættelserne bliver derfor ikke til noget. Heldigvis.
Allerede i starten bemærker man, at noget er helt galt i “Kong Arthur: Legenden Om Sværdet”. Filmens hektiske klipning, forvirrende narrativ, vanvittige tempo og pumpende soundtrack er elementer, der slet ikke forbindes med det eventyrunivers, som filmen præsenterer. Naturligvis er det interessant med nye vinkler på gamle formler, men i dette tilfælde, er sammenhængen svær at spotte. Filmen smadrer afsted i tegnefilmstempo med et plot der minder om Arnold Schwarzenegger klassikeren “Conan”. Arthurs far bliver dræbt i et komplot mod kongen, og barnet forsvinder ud i byens gader. Her må han kæmpe med fattigdom indtil voksenalderen, hvor han bliver præsenteret for legenden om sværdet - den der kan trække sværdet Excalibur ud af stenen, er tronens retmæssige arving. Den onde konge Vortigern styrer dog landet med frygt og had, og har ventet længe på, at nogen trækker sværdet op af stenen, så han kan dræbe personen, og dermed destruere oprøret der afventer myten. Den opgave viser sig dog ikke så nem, da Arthur beviser sit værd.
Den oprindelige udgave af “Kong Arthur: Legenden Om Sværdet” siges at være på 3,5 timer, men Guy Ritchie har måtte klippe materialet ned til 2 timer. Uden at vide det med sikkerhed, kan jeg forestille mig at alt karakterudvikling og historiesammenhæng, er det, der er blevet klippet væk i processen. Filmen har simpelthen alt for travlt med at opbygge den ene store actionscene efter den anden, og Guy Ritchies slow-motion og fast pacing dræner alle actionscener for energi. Det hjælper heller ikke, at scenerne mangler kreativitet, og vi ser det samme trick blive udført igen og igen. Det er brutalt og voldsomt men også underligt blodfattigt. Det er på alle måder hamrende bemærkelsesværdigt, at en film der næsten udelukkende består af action, er så kedelig og søvndyssende at se på. Efter historien er blevet klippet i tusinde stykker, og karaktererne virker som endimensionelle skabelonsfigurer, er der virkelig ikke meget tilbage at holde af.
Guy Ritchies vision viste sig, at være det helt forkerte valg. Efter sigende skulle han have været dybt fascineret af Charlie Hunnams præstation som Kong Arthur, og det er virkelig svært at se hvorfor. Hunnam er i bedste fald anonym i rollen, og i værste fald bare dybt elendig. Jude Law som Vortigern er den eneste, der ser ud til at have det sjovt på trods af sin rolles ensporethed. Det er dog Guy Ritchies manuskript og instruktion der er altafgørende i denne film. Det fungerede for Sherlock Holmes men opdateringen af Kong Arthur hænger slet ikke sammen. Intet fungerer og det vækker naturligvis ufrivillig latter fra tid til anden. Derfor får filmen en utilsigtet værdi. Det havde dog været meget bedre, hvis visionen havde fungeret, for jeg er nok ikke den eneste, der savner et nyt eventyrunivers at dykke ned i.
Billede & Lyd - 5/6
Filmen er skudt i 2K, så 4K versionen er en opskalering, der heldigvis er ganske vellykket. Billedet er meget beskidt og mørkt, men detaljerne er stadig talrige, og billedet holder sig konsekvent klart igennem de mange grå toner. Det er dog til tider tydeligt, at billedet er en opskalering, især hvad angår de mørkeste sener samt flere dele af CGI’en (og filmen er smækfyldt med CGI). Det er dog en forbedring på det ellers fine Blu-ray billede, så skal man have det bedste, er 4K-udgaven en investering værd. Lyden er nok filmens samt udgivelsens højdepunkt. Der er ikke sparet på detaljer i lydbilledet. Effekter og musik suser om ørene på en imens alle højtalere flittigt bliver brugt med en dyb bas og et forrygende soundtrack. Musikken passer måske ikke ind i et univers som dette, men det lyder fremragende alligevel.
Ekstramateriale - 3/6
Kvantitet fremfor kvalitet. Ekstramaterialet består af 8 featurettes der strækker sig sammenlagt over en time. Ingen af disse featurettes kommer bag om filmens karakterer, temaer eller historie, og intet snakker om filmens famøse klippearbejde eller de 1,5 times manglende scener. Istedet holdes fokus på tingene bag filmen - legenden om Kong Arthur og lokationen filmen er skudt på. Størstedelen handler dog om filmens svageste punkt - actionscenerne. Naturligvis er det interessant at se, hvordan scener som disse blev skabt, men de ting der mangler i ekstramaterialet, skriger konstant igennem.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.