Skriv en kommentar
Journalisten Ulrik Torp (Anders W. Berthelsen) kommer som Dagbladets nye mand på Christiansborg på sporet af en konspirationssag, der kan afgøre hvem der skal være Danmarks nye statsminister. Den første dag på Borgen møder Ulrik partiet De Moderates spindoctor Peter Schou (Lars Mikkelsen), der 'kommer til' at tale over sig om sit partis indre anliggender.
Denne politiske thriller er skrevet af instruktør Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg, der har baseret historien på Niels Krause-Kjærs roman af samme navn. Krause-Kjær skrev bogen kort efter han havde sagt sit job op som spindoctor for Det Konservative Parti og rygterne siger, naturligvis, at bogen handler om interne stridigheder i dette parti. Kongekabale er Nikolajs spillefilmsdebut, men har, med sin afgangsfilm Woyzecks Sidste Symfoni(2001), allerede vundet Juryens pris ved filmfestivalen i München i 2001 og hovedprisen ved Europas største kortfilmsfestival, Clermont Ferrand.
Det er sjældent vi ser thrillere om dansk politik og hvordan kan det da være? Denne her er aldeles satsningen værd og burde bane vejen for en lang række film om politiske emner. Kongekabale er godt skruet sammen og de mange fremragende danske skuespillere på rollelisten gør det glimrende. Især Søren Pilmark som Erik Dreier, er en nydelse at følge. Blot hans hårde og kyniske blik får det til at løbe koldt ned af ryggen på en. De Moderate kunne godt minde om Det Konservative Parti, men man får følelsen af, at der på Borgen foregår en masse fordækt. Nikolaj Arcel skriver også i pressematerialet, at han var overrasket over de mange historier om politikers magtmisbrug og sygelige magtbegær, han blev præsenteret for under forarbejdet til filmen.
Filmen er enkelt sat op og spændingen bygges gradvist op. Der er ikke nogen smarte kameraindstillinger eller andre fiksfakserier. Historien og personerne virker som taget ud af virkeligheden på Christiansborg. Det er ikke et pænt billede af dansk politik, som filmen maler. Man kan da også nogle gange sidde og fundere over hvordan man da i alverden nogensinde kan ændre på det. Denne afmagt skildrer filmens soundtrack rigtig fint med sit nøgterne akustiske musikunivers. I nogle af scenerne, hvor vores hovedpersoner funderer over sagens aspekter, nedtones musikken så seeren kan høre sin egen hjertebanken og spekulere over sagen selv. Dette virkemiddel er effektivt, og på den måde fastholdes spændingen og seerens opmærksomhed.
Der er nogle bipersoner og sidehistorier, der ikke forfølges nok i filmen, men de virker ægte. De hjælper historien og karaktererne godt, så filmen fungerer fint. Man har følelsen af, at det ikke blot er sort og hvidt i magtspillet om Danmarks fremtid. Der er nogle, der bliver klemt i studehandlerne om magten, og nogle kan blive nødsaget til at sluge kameler for senere at spille med om magten. Kongekabale har en rigtig god feel, men mangler lige det der ekstra – lige det der Zass eller Kazaa, der gør det en rigtig god film. Denne seer giver Kongekabale 4 store stjerner ud af 6 for den gode solide thriller og håber, at den kan indvarsle en masse danske politiske thrillers komme.
