Der var på forhånd lagt op til en kamp mellem Kongekabalens ordinære filmæstetik og Pusher II eksperimenterende dagligdagsdrama i gårsdagens Robert-uddeling. Og Kongekabalen trak sig sejrrigt ud af den kamp med 8 priser ud af 9 mulige. Filmen vandt for bedste film, instruktion, adapterede manuskript, fotograf, scenografi, kostumer, klipning og Søren Pilmark fik sin anden Robert i karrieren for rollen som den ambitiøse levebrødspolitiker, Erik Dreier Jensen, der falder med et brag og må nøjes med en plads i EU-parlamentet. Resten af de danske voksenfilm måtte gå lidt slukøret hjem, og delte resten af kagen i mellem sig. Trine Dyrholm vandt ganske fortjent for bedste kvindelige birolle i Forbrydelser. Sofie Gråbøl sørgede for at Paprika Steens debut Lad de små børn kunne for en pris for bedste kvindelig hovedrolle, og Mads Mikkelsen vandt endelig en rigtig filmpris for bedste mandlige hovedrolle i en kategori, der var spækket med favoritter. Selv Brødre, der nok set meget frem til, men som rimeligt nok ikke var nomineret i ret mange at de vigtigste kategorier vandt overraskende for sit noget plastiske manuskript af Anders Thomas Jensen, der ikke hører til blandt hans bedste oplæg. Aftenens store taber blev dermed Simon Stahos fremragende Dag og nat, der måske har en større chance når anmelderne i de københavnske dagblade træder sammen og afgiver stemmer til den noget meget prestigefyldte Bodil senere i år.
I børneafdelingen vandt Terkel i knibe det man kunne forvente, nemlig for bedste børne/familiefilm, lyd/sounddesign, sang, musik og endelige publikumsprisen. Fakiren fra Bilbao løb med priserne i kategorierne sminkør og special effects/lys. Således gik Terkel i Knibe altså hjem med 5 priser, mens Fakiren i Bilbao fik to.
I prisen for udenlandske film vandt den udmærkede, men noget ordinære og nærmest Hollywood-agtige Ondskab fra vores naboland i et felt, der var præget at juryens noget fantasiløse udvælgelseskriterier. Man skal således ikke lede længe i biograflisterne for at finde film, der er mere helstøbte end Ondskab, der nok blev nomineret til en Oscar, og det er hermed også min pointe, at den danske filmbranche desværre bedømmer ud fra sådanne kriterier, der hylder det almindelig og forudsigelige. Lost in Translation vandt ikke overraskende for bedste amerikanske film, og det kan man næsten heller ikke undgå at gøre, selvom filmen bevæger sig på kanten af det ordinære og jævne.
Så hjælper det selvfølgeligt at give Max Kersner en Sær-Robert for sit portræt af en fabrik i Esbjerg, hvilket måske kunne tyde på, at man gerne vil se flere dokumentarfilm fra branchens side. Æres-Roberten gik til Bent Fabricius-Bjerre. Dansk filmmusiks grand-old man, og det må siges at være på tide, at der skete noget i den retning inden Bent bliver til for meget Fabric.
Måske viser prisuddelingen i en ny tendens i dansk film, der er sund at holde sig for øje. I mange år har man spillet på dogme-hesten, som fuldstændigt er overset i dette års prisuddeling. Film, der bryder med gængse filmsprog og udfordrer rammerne for filmkunsten er blevet overset i en grad, der måske nok er lidt foruroligende. Dag og nat er et godt eksempel. I kategorierne for udenlandske film har man også hyldet det ordinære og pæne. Robert 2005 er en hyldest af filmhåndværket og et lille nederlag for filmkunsten. Forhåbentlig bliver der plads til begge sider at branchen i fremtiden
