Skriv en kommentar
Korsveje er en 26 minutter film bestående af tre gyserkortfilm; lejlighedsgyseren “Jeg Er Hos Dig”, found-footage-filmen “Bånd 001” og “For evigt”. Alle tre film er skrevet, instrueret, filmet og klippet af Daniel Bødker Sørensen.
Jeg er hos Dig
Antologiens første film slår tonen an for resten af den 26 minutter lange kortfilm. En ung mand hører uhyggelige lyde og opdager en mærkelig skikkelse i sit kælderrum. Men dog ikke mere mærkelig end han kan ignorere det hele, og gå op for at lave mad (!?). I det hele virker vores hovedkarakters reaktionsmønstre temmelige irrationelle, og i stedet for at sidde på kanten af sædet og holde med ham, undres man mere over hvorfor han ikke tager mere ansvar for sit liv.
Bånd 001
Anden skud på gyserstammer byder på en found-footage film, der har et hæderligt udgangspunkt, men ikke formår at komme helt i mål. Endnu engang en ung mand som bor alene, men som denne gang er træt af sin nabo evindelige nattelige nabostøj. Som dokumentation overfor sit boligselskab, beslutter han at optage nattens skærmydsler og ved hjælp af denne subjektive kameraføring følger vi den unge mand komme tættere på sandheden.
Dette er den svageste af de tre film. For det første giver det absolut ingen mening, at der bliver fortaget klip i filmen, som ikke er forårsaget af hovedpersonen selv. For det andet er det påtaget lyddesign, der skriger af vamle horror-effektlyde, samt de helt malplaceret blodeffekter på kameralinsen, med til at bringe filmen ned langt under niveau.
For evigt
Denne sidste film er den mest vellykkede af de tre. Fotograferingen er mere veludviklet og æstetikken mere veltænkt. Det er til trods for at filmen er gjort sort/hvid i postproduktionen, som er en lidt nem og letkøbt løsning. På ægte Sin City manér sprænger en knaldrød rose frem på den sort/hvide kulisse, og posteffekter eller ej, så er det visuelle mere gennemtænkt.
Selve historien om Claes, der vil gøre alt for at hans kæreste Alma ikke går fra ham, lander desværre på et mere beskedent niveau. Ligesom de to andre film, er der tilført et ulideligt kirkealtermusik og klichéfyldte gyserlydeffekter til at gennemtvinge den stemning, som historien og billederne trods burde have kunne fremskabt alene.
I sidste ende
Korsveje er holdt sammen med hjælp af Henning Jensen, der før og efter hver film fremtoner på skærmen og med hans hypnotiserende fortællerstemme, fortæller om hvad der foregår. Men selv ikke en anerkendt teaterskuespiller kan redde antologien overordnede indtryk. De øvrige skuespillere giver ikke filmen den nødvendige realisme og troværdighed, og specielt de to første film skriger af low-budget amatørfotografi. Alt dette kunne være tilgivet, hvis bare de tre gyserfilm havde haft nogle veldrejede plots med nogle karakterer som tog nogle logiske valg, for at redde deres skind.
Der kan sagtens lure et potentiale i Bødker Sørensen, men først og fremmest bør han tænke på at fortælle nogle historier, som ikke kun er genreopbyggede skabelonfilm.
