Skriv en kommentar
Maria er 14 år og ved at forberede sin firmelse (konfirmation) i den katolske kirke. Hendes familie er en del af et lille fundamentalistisk katolsk miljø, og hun er splittet mellem sin hverdag i den moderne verden, og det meget strenge hjem, hvor moderen dominerer. Men et er sikkert, Marias hjerte er hos Jesus, og hun drømmer om at blive en helgen ligesom hendes forbilleder i troen. Hun er derfor modtageligt for den lokale præsts formaninger i en sådan grad, at hun tager hans opfordring til at give afkald på ting så bogstavligt, at det tager hende helt ud på et overdrev.
For at forstå denne film, må man vide at titlen Korsvejen henviser til en andagt hvor man mindes Jesus lidelses og død. Oprindeligt var korsvejen den vej Jesus gik fra Pilatus til Golgata på langfredag, og andagten består af en bønnerække hvor man i ånden, og ofte også fysisk i kirken, går fra station til station, som kan være et billede eller relief, og lever sig ind i Kristi lidelse og død. For derved at få øjnene op for hvad det egentlig betyder: Nemlig hvor stor hans kærlighed til os er og hvordan han ved sin død frelste os fra skyld. Meningen er at man med denne indsigt følger anger og omvendelse.
Hele filmen er bygget op om disse14 stationer, som er:
1.station: Jesus dømmes til døden
2.station: Jesus bærer korset
3.station: Jesus segner første gang under korset
4.station: Jesus møder sin mor
5.station: Simon af Kyrene hjælper Jesus med at bære korset
6.station: Veronika rækker Jesus svededugen
7.station: Jesus segner anden gang under korset
8.station: Jesus trøster de grædende kvinder
9.station: Jesus segner tredje gang under korset
10.station: Jesus bliver berøvet sine klæder
11.station: Jesus bliver naglet til korset
12.station: Jesus dør på korset
13.station: Jesus nedtager fra korset og lægges i sin mors skød
14.station: Jesus bliver lagt i graven
Hver station er brugt som afsæt for en scene, der handler om et aspekt i Marias liv, der ligesom et tableau udspiller sig for publikum. Kameraet bevæger sig ikke, med undtagelse af en enkelt scene, og hvad der sker mellem stationerne er ikke forklaret. Men det er heller ikke nødvendigt for forståelsen, for det er vandringen, og Marias udvikling gennem den, der er det vigtige.
Skuespillet er sublimt og det er imponerende hvor stærkt det usædvanlige format, både i historieopbygning og kameravinkel, fungerer. Man bliver hurtigt grebet af personerne og deres vandring. Moderens strenghed er ikke til at tage fejl af, og der er et væld af uoverstigelige spændinger mellem dem alle. Moderen er unavngiven i filmen og spilles af Franziska Weisz. Det er imponerende skuespil og meget troværdigt. Man mærker presset under overfladen, og forstår hurtigt at det er en familie i opløsning. Faderen, der spilles af Klaus Michael Kamp, er total fraværende, har stort set ingen replikker, og præsten Pater Weber, der spilles af Florian Stetter, fylder et tomrum med velmenende idéer, der får lov at vokse til uoverskuelig størrelse i Marias teenagetanker. Man kan blive forarget over at ingen undervejs spørger rigtig ind til hendes tanker, og prøver at møde hende på hendes egne præmisser. Men omvendt viser filmen derved også hvad manglende forståelse og fordømmelse kan føre til, i yderste konsekvens.
Maria spilles af den 14-årige Lea van Acken, der her spiller i sin første film, og også hun gør en bemærkelsesværdig skuespilpræstation. Hun formår at vise uskyld og beslutsomhed så man tror på det.
Korsvejen vandt en sølvbjørn på Berlin Filmfestival i 2014 for bedste manuskript, og har været taget godt imod på de forskellige filmfestivaler. Det er velfortjent, for det er et bemærkelsesværdigt format, der er ramme om filmen. Det er velvalgt og stilsikkert, og man bliver dybt berørt af hvordan det viser det dysfunktionelle, der foregår i familien. Det er en imponerende film, selvom det også gør ondt at se den, fordi den så effektivt viser forpinte mennesker, der har glemt at Gud også er kærlighed og tilgivelse.
