Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Ringenes Herre: ...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Krig om kærlighed

7. april 2005 af Jesper Pedersen Skriv en kommentar

Krig om kærlighed billede

INTERVIEW: Storslået episk fortælling om krigens konsekvenser. The Duel er den dyreste iranske film til dato. ON-Z har talt med instruktøren, Ahmad-Reza Darvish om filmen.

»Kærlighed.«

Svaret falder klart og øjeblikkeligt på spørgsmålet om, hvad The Duel først og fremmest handler om.

Den iranske instruktør Ahmad-Reza Darvish har med The Duel skabt den til dato dyreste iranske filmproduktion – en storslået, overrumplende og episk fortælling om idealisme, selvopofrelse, venskab og kærlighed med baggrund i krigen mellem Iran og Irak i 1980erne.

Men The Duel handler ikke om krigen. Krigen er for Ahmad-Reza Darvish et redskab til at komme ud med sit filosofiske budskab.

»Filmen handler ikke om en krig mellem to bestemte lande, det er et filosofisk budskab om krige i det hele taget. Man ser i filmen ikke noget om årsagen til, at krigen mellem Iran og Irak startede eller om, hvem der vinder krigen. Det som er vigtigt, er, hvordan krigen bliver afspejlet i mennesket,« siger Ahmad-Reza Darvish.

»Hvad, der i The Duel kommer til udtryk om krigen, er som et modspil til venskab og kærlighed. Det filmen forsøger at fortælle er, at mennesket selv under krige og blodbade har styrken og evnen til at skabe og genskabe kærlighed. Der findes ikke noget instrument – ikke engang krig – der kan ødelægge kærligheden.«

Klassisk kamp mellem det gode og det onde
Den 43-årige iranske instruktørs budskab kunne komme til udtryk i hvilken som helst af de krige, der gennem historien har plaget menneskeheden. Men det har for Ahmad-Reza Darvish været naturligt at formidle budskabet med baggrund i den krig mellem Iran og Irak, der i 1980-1988 slog mere end en halv millioner mennesker ihjel. En krig, der i sin otteårige levetid i følge Ahmad-Reza Darvish har sat Iran 100 år tilbage på alle områder.

Det er i den krig, vi i The Duel møder Zeynal (Pejman Bazeghi) – soldat på den iranske side af fronten. Han bliver af Eskandar (Saeed Rad) udpeget til at stå i spidsen for tilbageerobringen af et pengeskab. Et pengeskab, der befinder sig hos irakerne, og som i følge Eskandar indeholder hemmelige og meget vigtige dokumenter, som Irak for alt i verden ikke må komme i besiddelse af. Zeynal løser missionen, men får snart mistanke om, at Eskandars hensigter ikke er reelle. Han trodser derfor enhver ordre fra Eskandar.

Tyve år senere. Krigen mellem Iran og Irak er for længst ovre, da Zeynal stemplet som forræder vender tilbage til sin landsby efter at have siddet i fængsel som krigsfange i Irak. Misforståelser og mistillid skaber en højdramatisk stemning i landsbyen – og Eskandar har også et regnskab fra fortiden, han skal have gjort op med Zeynal.

The Dueler med instruktørens egne ord en fortælling om en klassisk helt, der tager kampen op mod en klassisk ’bad guy’.

»Det er den klassiske kamp mellem det gode og det onde. Eskandar, som symbolet på det onde, har i tyve år kun været ude efter egne interesser. Og en person som Zeynal har måttet betale prisen for sin egen idealisme og selvopofrelse. Filmen handler om helte, der har kæmpet for der de tror på og har mistet alt i den kamp,« fortæller Ahmad-Reza Darvish.

Hele verden truet af krig
The Duel rummer i sine krigsscener en storhed, der leder tankerne hen på store Hollywood-produktioner. Men The Duel er en antikrigsfilm, og som sådan er Ahmad-Reza Darvish inspireret af den kontroversielle amerikanske instruktør, Oliver Stone, der blandt andet i sin Vietnamkrigs-trilogi – Platoon, Born on the Fourth of July og Heaven and Earth – ikke lægger skjul på, hvad han mente om krigshandlingerne i Vietnam.

Antipatien og frygten for krigens rædsler er universel. At The Duel bliver vist på NatFilm Festivalen og andre festivaler i den vestlige verden er for Ahmad-Reza Darvish et signal om, at også vestlige biografgængere frygten krigen. Derfor kan hans film gøre indtryk på såvel folk i Iran som i fx Danmark.

»Jeg mener, at hele verden lige nu er truet af krig. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvor en krig opstår – der er altid de samme konsekvenser ved krigen. Den truer mennesket og menneskets mod og idealer. Den trussel, der eksisterer om krig i verden i dag, har ikke noget bestemt med 11. september, i går, i morgen eller i forgårs at gøre. Den har altid været der,« mener Ahmad-Reza Darvish, der ser sit eget medie – filmmediet – som hovedansvarlig for at viderebringe budskaber, der taler imod krig.

Iransk film spydspids i Mellemøsten
Som filmnation er Iran først og fremmest kendt for kunstneriske og metaforiske film. Det er da heller ikke hverdagskost, at en såvel i handling som i billeder storslået episk fortælling dukker op fra det store land i Mellemøsten. Ahmad-Reza Darvish mener imidlertid, at iransk film rummer mange forskellige slags film.

»Den iranske filmindustri er primært kendt for sine kunstneriske film. Men jeg mener ikke, at det kun er det iransk film har at byde på. Der bliver skabt film inden for stort set alle genrer i Iran. Også store film med et seriøst og alvorligt emne, som i The Duel,« siger Ahmad-Reza Darvish.

»The Duel er så den første rigtig store film, hvor der er blevet brugt så mange kræfter på de tekniske aspekter, og det viser en anden del af den iranske filmkunnen. Jeg mener, at filmen viser, at den iranske filmindustri har en kapacitet og formåen, der er meget højere end andre lande i Mellemøsten. Jeg håber, at filmen kan være med til at vise Iran som spydspidsen for mellemøstlig filmindustri og vise, at vi kan skabe seriøse og mange forskellige slags film.«

Ahmad-Reza Darvish’ siger, at hans personlige grunde til at lave filmen ikke har været skabelsen af en iransk storfilm. Det vigtigste for instruktøren var – som han selv siger det – at lave en film om det, hans hjerte beskæftiger sig med. Havde han ikke haft pengene og den nyeste teknologi havde han lavet en helt anden film – men med det samme budskab. Et budskab, der alt andet lige, rummer en rimelig bøn.

»Vi skal elske hinanden. Og respektere hinanden. Sådan bevarer vi livet.«

For det handler om kærlighed. Først og fremmest.




banner
Overskrift Højre Block
Juror #2 (Blockb...
Anora
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...