Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Til januar næste år kan vi igen med sikkerhed for god underholdning tilbringe en time foran fjernsynet i selskab med Krøniken. Det er der givetvis mange, der ser frem til og det med rette. Serien første 10 episoder kan nu fås i en meget flot udgave, hvor vi kan gense de skæbnefortællinger, der udspiller sig i tiåret efter den anden verdenskrig.
Krøniken er en fiktion, der omhandler en gruppe mennesker i det moderne Danmark, som det tager sig ud i forfatter Stig Thorsboes univers. Centralt i fortællingen finder vi den unge Ida, der drager til hovedstaden for at søge lykken. Omkring hende spinder der sig et net af historier, der fortæller om både borgerskabshybelen i Hellerup og arbejderopgangen i et brokvarter. Og så fortælles TV’s egen historie på finurlig vis igennem Radiofabrikken Bellas udvikling. Dramaet skabes i mødet mellem land og by, og mellem høj og lav, og i stedet for en handlingsreferat, ville det være mere interessant at knytte et par bemærkninger til nogle at de karakterer, vi møder i Krøniken.
Ida er den jyske pige, der med charme og gå.på-mod overvælder alle på sin vej. Særligt imponerer hun Direktør Nielsen og dennes søn, Erik, som hun gifter sig med. Erik er ung og moderne af sind. Han har fornemmelse for mediernes magt og marketing, men det bryder farmands sig ikke altid om. Han er en gammeldags konservativ type, der stoler mere borgerlige dyder end samfundsmæssige udviklinger. Han må bøje sig til sidst. Men undervejs har det kostet sønnen et ægteskab og en indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Han søger til sidst til drømmelandet Amerika og lærer en masse ting inden han til sidst vender hjem til faderens accept. Datteren i direktørhjemmet, Søs, er en forkælet tøs med hang til jazz, cigaretter og hurtig succes. Efter nogle ret fatale fejltrin reddes hun af Palle, arbejdersønnen, der uddanner sig til økonom, men stadig med rod i det miljø og de kår han kommer fra. De mødes på midten og flytter til den moderne Bellahøj. Palle ender med at blive folketingskandidat, og hvordan valget går, må vi vente med at se. I opgangen derhjemme er der en farlig ballade mellem Palles far, Børge, den indædte socialdemokrat og Karen, der er enlig mor og kommunist (hvilken uheldig blanding). Som det måske kunne gættes fra begyndelse begynder de at se lidt mere til hinanden. Ida undergår den største udvikling, og får fra at være sekretær med studenterkursus, til at blive husmoder, fraskilt og redaktør hos Bergs forlag, der dristigt begynder at udgive billigbøger. Det er stort set hovedtrækkene i Krøniken fra 1949-1957. De næste år venter forude med spænding.
Historien er skåret efter en helt ordinær skabelon over kollektive udviklingshistorier, og minder jo i virkeligheden meget om Mads Skjerns indtog i Korsbæk før krigen, hvor Krøniken altså tager over for at fortælle os vores samlede moderne danske historie igennem karakterer, man genkender typemæssigt. Man kan ikke gøre det på ret mange andre måder, og historien er da også både gribende og sjov og afsindig spændende. Til gengæld savner mange af karaktererne også noget dybde, som man nødvendigvis må overse en smule, når man vil fortælle om så meget på så kort tid.
Skuespillerne er nærmest typecastet, og der er ikke mange nye navne, bortset fra Erik og Søs i skikkelse af Ken Vedsegaard og Maibritt Saerens, der er blevet folkeeje. (Og lad dem så få et par gode filmroller). Anders W. Bertelsen er en formidabel skuespiller, hvis repertoire bevises i film som den vildt oversete Portland og Fukssvansen. Hans gengivelse af Palle er lige i øjet. Han er manden med hjertet på det rette sted, og mon ikke han også skal nyde godt af det i en politisk karriere. Waage Sandø, der er mester i at spille en sur, gammel far (jf. Kun en pige), er skabt til rollen som Kaj Holger. Ligesom både Pernille Højmarks uanfægtede og imponerende realistiske tone er perfekt til Karen Jensen, og Dick Kaysøs undertrøjebærende og bløde Børge er lige til pokalskabet. Hans tilbagevendende taler for sin dygtige søn er lige til at tude over, hvilket Børge også stort set altid gør i bar benovelse over sønnens evner. Den sværeste rolle er Ida, som Anne Louise Hassing klarer med bravur. Tænk sig et talent, der i sin tid skulle spille dødseriøs blandt en flok wanna-be spassere i Lars von Triers idioterne. I rækken af mindre biroller vil jeg fremhæve Søren Mørks indsnævrede redaktør Sander, der bag bunker af seriøs litteratur alligevel har en drøm om Ida. John Hahn Petersens mere kulturradikale chef i Bergs Forlag er også god, ligesom man må glæde sig over Aksel fra Kjellerup, formanden for Socialdemokratiet, der i Ole Thestrups stensikre spil får overbevist Palle om fremtiden som politiker. Lars Mikkelsen har fået den svære rolle at skulle portrættere Jens Otto Krag, som er den eneste historiske person i Krøniken indtil videre.
Hvad er det ved Krøniken, der kan lægge de danske villaveje øde i en times tid hver søndag? Det er pænt og veldrejet rent teknisk og Charlotte Sielings (hovedsageligt) instruktion er fejlfri og med sans for den personlige udvikling igennem de næsten 10 år seriens første del varer. Denne anmelder falder for den lille fiktive historie i vores eget lands store historie. Verden omkring andedammen er i røre, og det mærker man tydeligt i serien, velsagtens fordi at historiens omdrejningspunkt er en fjernsynsfabrik, der altså er en slags metafor for Dannevang. Nogle genkender nostalgisk, mens andre lærer med et vidensbegær, man til syvende og sidst for tilfredsstillet til fulde. Det var sådan Matador blev en succes, og uden at lave om på principperne følger Krøniken trop – og deri ligger måske også konceptets største fejl. Det er manglen på fornyelse i forhold til Matador som Krøniken uden at blinke med øjenene sagtens kan måle sig med – og det siger ikke så lidt.
Det lyder måske som en slem kliché, men denne udgivelse er virkelig årets julegaveidé. Den har fortjent at ligge under mange juletræer i år, og så kan vi glæde os til januar igen, hvor Krøniken skal lægge gaderne øde som i gamle dage. 5 stjerner for et gedigent stykke dansk TV-håndværk
Ekstra-materialet er spredt ud over samtlige 5 DVD’er. Det er hovedsageligt nogle ret interessante samlinger arkivmaterialer fra DR’s samling, som i virkeligheden hører til sjældenhederne. Derpå finder man også en beskrivelse af persongalleriet. For godt 1000 kroner kunne man måske godt savne den bag-om-kameraet film, som har været vist et par gange i TV, samt nogle kommentarspor og interviews med de medvirkende. Krøniken er et koncept, man sagtens kunne tåle at høre baggrunden for. Det må man på nettet for at finde, og det er måske nok en anelse skuffende. 4 stjerner.
DVDen er venligst stillet til rådighed af
Art People.
