Foyen i Bio City i Århus summede lørdag den 11/11 af glade stemmer og lyste op i store smil, der blev fremkaldt af gensynets glæde. Det hele kunne minde om enhver anden genforenings fest for en gammel skoleklasse. Men den her genforening var af en helt bestemt karakter. Det var nemlig en sammenkomst i anledning af 25 års jubilæet for Nils Malmros film Kundskabens Træ, og de inviterede var selvfølgelig hele holdet fra filmen. Dette indebar også hele den klasse som filmen omhandler og naturligvis var klassens ” lærer ” også tilstede, nemlig Malmros selv.
Kundskabens Træ står som hovedværket i Nils Malmros enestående produktion. Fortællingen om overgangen fra barndom til ungdom blandt de 13-15 årige elever på Århus Katedralskole i slutningen af 1950’erne har med sine karakterer og nærmest kultagtige replikker gennem årene opnået klassikerstatus. Temaet i Kundskabens Træ er de problemer, der opstår når man kommer i puberteten. Dels for den enkelte dreng/pige, men også for den kammeratskabsgruppe man bevæger sig i. Her skildret i en skoleklasse. Vi følger børnene i 2 år, og oplever hvordan slangen sniger sig ind i børnenes verden, og som i paradisets have skaber den splid og introducere e uskyldige børn for den ondskab, der lurer i os alle. Dermed bliver Kundskabens Træ en observation på de konflikter, der rammer os alle og om udviklingen fra uskyldig barndom, hen over syndefaldet der leder til voksenverdenens syndsbevisthed og ondskab.
Men denne lørdag var der ingen i Bio Citys foye der tænkte på ondskab og syndefald. Der var knus og kram og glædes kys da skuespillerne mødte deres gamle arbejdskollegaer, der alle var blevet 25 år ældre, og derfor krævede det for nogens vedkommende lige et ekstra øjekast, før man grinende kunne sige hej igen.
Da Nils Malmros kunne fremvise en færdiggjort film i 1981 lå der i bakspejlet en optagelses fase der havde varet i 2 år. Og som havde givet filmen lige netop det udtryk han var gået efter. Ideen var at lade tiden arbejde for sig.
Om det fortæller Martin Lysholm Jepsen der spiller Helge i filmen: Nielses ide med at lade filmes optagelser vare omkring 2 år var, at han ville se os vokse op, og se vores udvikling på naturlig måde, så han ikke skulle bruge sminke i filmen. Vi indspillede ikke hele tiden, men havde flere længere optageperioder. Derefter blev vi sendt hjem, så vi kunne gro og blive langhårede og få bumser. Så kunne vi møde igen og blive klippede.
Martin Lysholm Jepsen spillede i Kundskabens Træ Helge der godt kan beskrives som filmens skurk. Helge kommer til at bære en stor del af skylden for, at Elin Bliver mobbet så grueligt, og han stjæler da også Nils Oles venindebekendtskab Majbrit, for senere at proklamere, at hun at bare er et forsuttet bolsje.
Martin Lysholm Jepsen fortæller om sin oplevelse med kundskabens træ: Nils Malmros var på tur rundt på de Århusianske folkeskoler, og søgte børn til hans næste spillefilm. Mange børn kom til casting, også mig der så blev udvalgt til næste omgang. Og til sidst blev jeg castet til filmen. Nils gik efter nogle specifikke typer til de enkelte roller. Jeg var selv lidt skeptisk i starten, om det nu ville komme til at optage for meget af min fritid og sådan, men mine forældre bakkede mig op, og jeg har på intet tidspunkt fortrudt at jeg kom med i projektet. Det var en oplevelse for livet, og derfor er det også en stor ting at være her i aften. Vi har flere gange siden mødtes og Nils har været god til at samle op på os alle sammen, eksempelvis i forbindelse med hans 60 års fødselsdag.
I dag er Martin Lysholm Jepsen Pianist og beskæftiger sig ikke til dagligt med film, selvom lysten engang imellem rykker lidt i ham. Han er meget glad for, at når han nu skulle være med i en film, at det så blev en god en som Kundskabens Træ.
Bo von der Lippe der i Kundskabens Træ spiller Jørn fortæller: Jørn er jo lidt af en ballademager i filmen. Altid frisk på at blinke til pigerne.
Bo von der Lippe kom med i filmen som de andre da Malmros var på hans casting tour rundt i Århus. Han havde som de fleste andre heller ingen skuespillererfaring da de startede. Efter filmen havde haft premiere, blev der en del fokus på nogle af børnene fra filmen, og Bo von der Lippe har da også efterfølgende medvirket i en reklamefilm. I dag arbejder han ikke med film, men er glad for at Kundskabens Træ den dag i dag, er lige så populær som dengang. Det forklarer han med at filmen bærer nogle evigtgyldige temaer som alle støder på i livet. Til dagligt tænker han ikke så meget på, at han har været med i en film, der for nylig er blevet optaget i den danske kulturkanon, men er da selvfølgelig stolt over det.
Efter der var blevet stillet op til klassebillede på trappen i Bio City til ære for pressen, blev dørene åbnet til biografsalen hvor skuespillere og resten af de inviterede tog plads i de bløde sæder. Inden filmen kunne sættes i gang, skulle Nils Malmros sige et par ord.
Malmros måtte lige fortælle en lille anekdote om ham selv og fotografen Jan Weincke: Det var inden premieren på Kundskabens Træ, og de to sad og snakkede og hyggede over en kop kaffe. Tiden var løbet fra dem og pludselig skulle de ind. Da går det op for dem, at de begge har glemt deres pæne sorte sko, og derfor må gå til premiere iført jakkesæt og gummisko. Nils Malmros griner og løfter sit ene ben i vejret, så alle andre i biografsalen kan se hans sko. Hvilket afslører et par gummisko. Hvorefter Jan Weincke siger at i aften har han trods alt husket de pæne sko.
Nils Malmros er tydeligt glad for, at det er lykkedes at samle så mange fra holdet hele 25 år efter. Han er glad for, at kunne se, at alle skuespillerne har fået deres eget liv, ligesom filmen har fået dens eget. Den er blevet opført som revy, brugt som undervisningsmateriale i folkeskolen, og der er også folk der afholder konkurrencer i, hvem der kan huske flest replikker fra filmen. Og så er den jo også blevet optaget i den danske kultur kanon, hvilket betyder at holdet bag med rette kan sætte sig i samme bås som blandt andet H.C. Andersen, Søren Kirkegaard, Jeppe på bjerget og Århus Rådhus.
Malmros fortsætter, og fortæller at de 2 år indspilningerne varede var de 2 lykkeligste år i hans liv. Ikke forstået på den måde at der ingen problemer var, for det vil der altid være på en filmproduktion. Men fordi det var en stor glæde at kunne få lov til at lave en film som Kundskabens Træ. Af problemer de løb ind i fortæller Niels Malmros om en dag, de blev nød til at fælde et stort træ der stod i vejen for framingen af billedet, eller om hvor svært det til tider var at få børnene til at agere rigtigt. Han nævner her kort en muldvarp, der i en af scenerne blev brugt, og der går en grinen igennem skuespillerne i salen.
Historien bag muldvarpen er, at i scenen hvor børnene er på lejeretur og skal lave aftenunderholdning lader damen der laver mad til dem, forskellige ting gå rundt under bordet, og så skal de på skift føle på det. Hun sender en våd karklud, en fisk og en medisterpølse rundt. Malmros ville gerne have et slags klimaks hvor børnene virkelig skulle blive overraskede og hyle op. Han vidste bare ikke lige hvad han skulle sende rundt for at opnå denne effekt. En på filmholdet havde fundet en død muldvarp, og de besluttede straks, at det skulle være den. Nils fik hans ønskede reaktioner, og de blev senere på redigeringsbordet klippet sammen med medisterpølsen, der i filmen er den sidste ting, der bliver sendt rundt.
Stemningen i Bio Citys sal 5 er høj, og man føler at alle syntes det er hyggeligt at være sammen igen og lade tankerne flyve tilbage til den gode oplevelse det havde været at optage film med Nils. Han har imidlertid talt sig varm og afslutter sit lille oplæg med endnu en historie fra den lykkelige tid under optagelserne til Kundskabens Træ: Jeg havde fortalt jer, at der stort set kun var to ting i ikke måtte. Den ene var at åbne sodavand i dørlåsen og den anden var at sprøjte med sodavand. En dag sad de fleste af os sammen. Jeg sad med alle mine parpirere og i ( henvendt til skuespillerne i salen ) sad rundt omkring og drak sodavand. Pludselig var der en af jer der spildte sodavand ud over det hele også på mine parpirere. Jeg blev edderspændt rasende og råbte og skreg. Da rejste Line ( der i filmen spiller Anne Mette ) sig op og sagde: Jamen Nils, vi er jo kun børn.
Nils Malmros slutter oplægget med at synge for på en lille fællessang, der er blevet lavet til filmholdets egen premiere i 1981, og hvis ide opstop under optagelserne. Så glider forhænget til side og mørket sænker sig over den forventningsfulde sal, og snart er man i selskab med Helge, Jørn, Klister og Willy med den røde trøje. Alle de gamle kendinge er på lærredet og i salen.
Nils Malmros næste film bliver Kærestesorger, som handler om gymnasieelever i starten af 1960’erne. Kærestesorger ligger i forlængelse af handlingen i Kundskabens Træ og optages over tre år i Viborg og Århus. Filmen får premiere den 31. oktober 2008.
