Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
SF-films fjerde Kurosawa-box viser en lidt anden side af den japanske mesterinstruktør. Hvor de fleste forbinder en lige linje mellem Kurosawa og storslåede, historiske samuraifilm, viser denne udgivelse en mindre kendt, mere afdæmpet side af mesterens værker. ”Drunken Angel”, ”The Bad Sleep Well” og ”High & Low” foregår alle i deres samtid, fortæller historier fra efterkrigstidens japan og gør det uden de helt store armbevægelser.
”Drunken Angel” fra 1948 er Kurosawas første film med faste samarbejdspartner Toshiro Mifune, der fremover ville medvirke i næsten alle hans film. Mifune spiller den komplekse karakter af gangsteren, Matsunaga, der overfladisk lever livet med kvinder, druk og en ekstravagant livsstil i en lille japansk forstad. Konfronteret med den lokale, fordrukne læge, Takashi Shimura, bliver Matsunaga dog tvunget til at indse en livstruende sygdom og langsomt opbygges et ganske særligt bånd imellem de to mænd. Da Matsunagas gamle boss løslades bliver han i endnu højere grad nødt til at træffe en række valg og konfrontere sin overfladiske livsstil. Med en spilletid på knap 90 minutter hører ”Drunken Angel” til Kurosawas korteste film, men den er et glimrende eksempel på hvorledes instruktøren også kunne kontrollere små, ironiske dramaer, og et godt billede af hans specielle sans for humor.
Både Mifune og Shimura går igen i samlingens to andre film, om end Shimuras roller er væsentlig mindre i de følgende. ”The Bad Sleep Well” fra 1960 er Kurosawas særegne fortolkning af tragedien om Hamlet. De danske kongeslotte er erstattet af japanske entreprenør-giganter og historien centrerer om den unge Nishi (Mifune) der har brugt fem år på at infiltrere det kyniske bygningsselskab hvis ledelse er ansvarlig for hans fars død. Filmen er mesterligt sat sammen og i mine øjne den bedste i samlingen. Kurosawas sans for underspillet spænding og hans ganske særlige rytme er fremtrædende og det er fascinerende at se hvordan han lader en klassisk tragedie udfolde sig i efterkrigstidens pengeliderlige, japanske samfund. Mifune giver en af sine mest sammenbidte præstationer som den hadfulde og kyniske Nishi, for hvem hævnen er blevet eneste eksistensgrundlag. Han nægter at se de gode sider i sine ofre og da han falder for sin modstanders datter er hans tragiske skæbne beseglet.
Tredje film i samlingen er kidnapningsdramaet, ”High & Low”, der også går under den mere direkte oversættelse ”Heaven & Hell”, fra 1963. Typisk for Kurosawas film er den baseret på vestlig litteratur, i dette tilfælde krimiforfatteren, Ed McBains, bog ”King’s Ransom”. I åbningssekvensen præsenteres vi for forretningsmanden Gondo (Mifune) der bliver truet til at korruptere det enorme sko-firma han arbejder i af sine kyniske medbestyrelsesmedlemmer. Han afviser dem, da han har sin egen plan, men før han ved af det er sønnen af husets chauffør blevet kidnappet i et fejlslagent kidnapningsforsøg på Gondos egen søn. Den selvlavede forretningsmand tvinges ud i en situation, hvor han som den eneste kan hjælpe den forsvundne dreng, men det på bekostning af egen status og stilling. Ligesom i ”The Bad Sleep Well” er medierne og den offentlige bevidsthed em væsentlig spiller i dramaet. ”High & Low” er en langsom film, næsten uden musik overhovedet, men samtidig er den på forunderlig vis dødspændende. På sin helt egen måde en bemærkelsesværdig film.
De tre værker i denne samling viser en anden side af Kurosawas virke. Mange af instruktørens kendetegn er at finde blandt andet de lange åbningssekvenser, i hvilke både karakterer og plot på en forunderlig måde præsenteres – allerbedst i ”The Bad Sleep Well”, hvor det store persongalleri bliver introduceret på en simpel og let overskuelig måde. Instruktørens specielle sans for spændingsmættet dialog og i det hele taget underdramatiseret spænding er også fremtrædende i alle tre film.
For mange vil det mest interessante dog være at se Kurosawa træde andre vande end de storslåede og actionmættede, historiske dramaer, og alene de tre udvalgte film er en glimrende illustration af instruktørens brede pallette.
Desværre er DVD-udgivelsen ikke helt så teknisk tilfredsstillende, som man kunne ønske sig. Der er masser af gryn og støv på billedsiden og skiverne indeholder intet bonusmateriale, hvilket er lidt ærgerligt. Til gengæld er de præsenteret i det originale, anamorfiske TohoScope format, hvor de er optaget i det.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.
