Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

For Evigt
For Evigt billede

Hammarskjöld
Civil War


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Kurt Blir Grusom

18. januar 2010 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Kurt Blir Grusom  billede

En mand fik nok...

Kurt er truckfører og blandt de populæreste på sit job. På hjemmefronten går alt også som det skal, lige indtil lægen Dr. Peter flytter ind ved siden af. Dr. Peter har alt det nye smarte, dyre, eksklusive og fantastiske – uanset om det så gælder bil, swimmingpool eller andet luksus-tilbehør. Dr. Peter er den ultimative blærerøv, som kaster om sig med penge og udsagn om at læger er det mest præstigefyldte job man kan have. Kurt er i første omgang ligeglad, indtil det går op for ham at hans kone bliver dybt forgabt i Dr. Peters verden. Det samme gælder de to ældste børn, som straks tropper op til grillfest hos Dr. Peter og bader løs i swimmingpoolen.

Kurt ser kun en løsning på det. Han vil også være læge og blive populær og tjene styrtende med penge. Han siger sit job op som truckfører og lyver sig vej til den hvide kittel. Dette opdages dog, og Kurt ender nu med at have politiet i hælende pga. sit svindelnummer. Lidt fortabt ender Kurt dog med at redde en matros fra druknedøden og som belønning får Kurt en diamant. Og diamanten viser sig at være aldeles værdifuld. Kurt sælger den til en gastronomisk pris – og vupti, så er Kurt selv blevet rig, grådig og hensynsløs. Ja, faktisk kan man sige at han er blevet grusom…

Der er dømt ridser i lakken til samfundets selvhøjtidelighed i den norske animationsfilm ”Kurt Bliver Grusom” (efter Erlend Noes bogserie). Kurt er dybest set samfundets bund – han ender med at få nok af alting, indtil det til sidst bevises at uanset om man er læge, politimand eller statsminister med store nødder – eller truckfører, så er vi alle uundværlige i den samlede pulje. Kurt Bliver Grusom langt fra udelukkende en børnefilm. Filmen byder nemlig på et satirisk univers af karat, hvilket de yngste næppe vil forstå. Hvis overdrivelse fremmer forståelsen, så er den skæve humor her, lige i øjet. Der bliver gjort et stort nummer ud af vingummi-figurernes gøren og laden, lidt a la modellen for danske hits som Terkel I Knibe og Rejsen Til Saturn.

Hvis de yngste sidder og venter på at Kurt skal blive grusom (som i titlen), så gælder det om at have stor tålmodighed. For filmen handler langt mere om al det dårligdom der får Kurts sind til at slippe håndbremsen. Sammenlagt er Kurt vel kun grusom i små 5 minutter af den 5 kvarters lange (læs: korte) film, og han kunne vel dybest set godt have været gjort endnu mere grusom, eftersom det ikke er bagateller der er gået forud for hans humørskifte.

Persongalleriet er helt ude i hampen. Kurt er næsten den mest normale af dem alle. Dr. Peter er beskrevet ovenfor – og han er prototypen på et vaskeægte røvhul. Så er der politibetjenten som er FCK-fan (oversat efter Rosenborg i den norske udgave), pædagogen som indoktrinerer sine små poder, statsministeren som bare vil dyrke sin position og sådan kunne man blive ved. Handlingen i filmen er ikke strømlinet og kan til tider virke lidt usammenhængende, men har man indstillet brillerne til at holde øje med Kurt – og hans overskæg som ændrer karakter alt efter hvilet lune han er i – så er der charme og spas nok til at sikre underholdningen. Dog vil jeg mene at de yngste vil have godt af en voksen i sit selskab, når Kurt folder sig ud.

Ekstra materialet omfatter en musikvideo og en række trailers, teasers og tv-spots.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.

Titel: Kurt Blir Grusom
Original Titel: Kurt Blir Grusom
Premieredato: 29. december 2009
Instruktør: Rasmus Sivertsen
Skuespillere:
Spilletid: 71 min.
Selskab: Nordisk Film, Qvisten Animation, 2008
Genre: Tegne- og animationsfilm





banner
Overskrift Højre Block
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...