Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
”Kvinde på spring” er en harmløs komedie, som med Sarah Jessica Parker i hovedrollen, håber på at lokke ”Sex and the City-segmentet” til at se filmen. På trods af sine glimtvise humoristiske øjeblikke, kan hverken historien eller Parker bære filmen hele vejen hjem.
Den perfekte kvinde
Sarah Jessica Parker spiller den succesfulde karriekvinde Kate Reddy fra Boston, som forsøger at presse familielivet med mand (Greg Kinnear) og to børn ind i en meget stresset arbejdsdag, som er fyldt med møder, forretningsrejser og overarbejde. Hun løber konstant fra det ene sted til det andet, og om natten ligger hun og laver lister i hovedet over alt det, hun skal nå i løbet af dagen.
På arbejde får Kate tilbudt en opgave, som kan betyde et skridt op af karrierestigen og på trods af, at Kate er bevidst om, at det vil sætte familielivet under yderligere pres, takker hun ja til jobbet, der betyder, at hun skal tilbringe meget tid i New York med den charmerende forretningsmand Jack Abelhammer (Pierce Brosnan).
I starten går det fint med at holde alle boldene i luften, men efterhånden som arbejdsopgaven bliver mere krævende, begynder Kate at svigte familien og til sidst må hun tage det valg, som mange kvinder står overfor, når de beslutter sig for at blive mødre. Er det familien eller karrieren, som er vigtigst?
Mislykket projekt
Der er ingen tvivl om, at idéen bag filmen er at tegne et billede af en kvinde, som forsøger, at være perfekt i et postmodernistiske samfund, som stiller enormt mange krav til, hvad det vil sige at være kvinde.
Det ironiske er, at filmen på mange måder faktisk opnår den stik modsatte effekt. Kate Reddy bliver fremstillet som en lynende intelligent karrierekvinde, der på trods af nogle få pletter på tøjet, faktisk har rimelig styr på sit liv. Hun flyver og fare frem og tilbage mellem Boston og New York samtidig med, at hun både har overskud til at rådgive sin lettere arrogante kollega om, at børn er en gave, udarbejde et nyt koncepter, som hendes chef selvfølgelig er helt vild med og planlægge den perfekte fødselsdagsfest for sin datter. Som om det ikke var nok, så har hun også en sød og støttende veninde, en lækker lejlighed og en forstående og kærlig mand, som elsker hende.
Set udefra er Kate Reddy tæt på, at være den perfekte kvinde, som vi alle ser op til, og selvom det kikser en gang i mellem, når hun stadig ti gange mere på én dag, end de fleste normale kvinder gør på en uge. Så i stedet for at blive en figur, man kan identificere sig med, bliver Kate Reddy et irriterende billede på alt det, som vi andre gerne vil være. Og derved mislykkes filmens projekt, nemlig at få kvinder til at føle, at det er okay, at de ikke altid kan nå det hele.
Set før
”Kvinde på spring” er baseret på romanen ”I don’t know how she does it” af Allison Pearson og tilpasset lærredet af Aline Brosh McKenna, som også skrev manuskriptet til filmen ”The Devil wears Prada”.
I udgangspunktet er idéen om en stresset karrierekvinde, der forsøger at få det hele til at hænge sammen, god nok, men problemet ved filmen er måde historien bliver serveret på.
Både den generiske voice-over, de indklippede interview-lignede scener med Kates omgangskreds, der hele tiden skal forklare, hvorfor Kate er, som hun er, samt den forcerede komik er set så mange gange før. Et andet irritationsmoment, ved ”Kvinde på Spring”, er, at man konstant er foran historien.
Denne forudsigelighed er en af filmens største svagheder, men samtidig også filmens styrke. For i det øjeblik man tænder for filmen, ved man præcis, hvad man kan forvente sig af de næste halvanden time, og nogen gange kan det være rart at smække fødderne op og se en hel ukompliceret chick-flick, der ikke kræver den store refleksion.
Ekstramateriale
Der er et enkelt interview med forfatter Allison Pearson, hvor hun fortæller om processen fra bog til film.
Lyd og undertekster
Disken indeholder et engelsksproget Dolby Digital 5.1 lydspor samt danske tekster.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Mis. Label.
