Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Stella (Stephanie León) og hendes kæreste Oskar (Carsten Bjørnlund) besøger hendes far, billedkunstneren Nathan (Jakob Eklund) der har slået sig ned på en øde ø sammen med sin hund, en labrador. Stemningen mellem Oskar og Nathan er ikke god, og det kommer til en form for opgør mellem de to.
Instruktøren Frederikke Aspöcks ”Labrador” har ikke fået biografdistribution siden premieren i Cannes 2011, og man forstår hvorfor; dels er filmen meget kort, 69 minutter, og dels helt i tråd hermed fortællemæssigt nærmest i novellefilmsformat. Når kort- og novellefilm er bedst, slår de store temaer an og udfolder dem hurtigt, prægnant og med slående effekt hos tilskueren. Her slås an og meget loves, men gennemspilles uden den store dybde på trods af sine 69 minutter. Kortfilmen blev for lang.
Det kræver sin instruktør, manuskriptforfatter og skuespillere at udfolde et intenst kammerspil, der ikke på nogen måde kan læne sig op af hollywoodsk productionvalue. Man sender en venlig tanke til mesteren Ingmar Bergman der mestrede formatet, og for øvrigt også som filmens Nathan isolerede sig på en ø, Fårø for at skrive sine respektindgydende filmmanuskripter.
Aspöck har gjort sig bemærket med kortfilmene ”Happy now”, der vandt en pris i Cannes i 2004 for bedste filmskolefilm, og ”Får”, der nomineredes til en Robert i 2009. Det ser imidlertid ud til, at overgangen til spillefilmsformatet er svær – og forklaringen handler vel ikke blot om, at filmen er produceret under New Danish Screens begrænsede budgetter. Der er noget, undskyld mig, afgangsfilm fra filmskolen over ”Labrador”; alle motiverne og fortælleelementerne er der: den øde ø med den barske natur og vejr; det oprørte hav; færgen og tegnet der skal hejses førend den lægger til øen; usædvanligt mange ravne på øen; den venlige sorte hund, labradoren; den bitre isolerede kunstner i kunstnerhyblen; alkoholen; et forhold der måske, måske ikke kan blive til noget; en ubearbejdet fortid og uvis fremtid; hvem er min far, min kæreste og jeg selv. Alle ”de rigtige” fortælleelementer er der, men de udfoldes minimalt.
Det er svært at få øje på nødvendigheden af, nerven i denne film. Det bliver aldrig helt klart om Spöck og manusforfatter Daniel Dencik vil sige noget om parforhold, kønsroller, forældreskab, dannelse, seksualitet, angst noget andet eller det hele – men at her lægges arm med det eksistentielle med skyldig forbindelse til det mytiske (ikke mindst ved Nathan, færgen og ravnene) i en eller anden forstand giver næsten sig selv med det koncentrerede kammerspils begrænsede plads og persongalleri.
Ekstramateriale på DVD-en er der intet af.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
