På trods af den kolde krig, Reagan-æraen og bundesligahåret, har de sædvanligvis udskældte 80´er alligevel budt på enkelte klimakser – hvem sagde Tom Cruise, Depeche Mode og ikke mindst hjemmepermanentet hår? Yes sir, det var tider! I miniserien, Lace, får vi et nostalgisk indskud af det kitschede årti, flankeret af 60´ernes ynde og 70´ernes rebelskhed, men mest af alt sammenklistret af en almenmenneskelig historie om at forstå sig selv, finde sin herkomst … og få sin hævn!
Den billedskønne, men forbitrede primadonna, Lili (altid skønne Phoebe Cates), har taget turen fra pornografisk sexkilling til flatteret filmstjerne. Penge, mænd og berømmelse overgiver sig modstandsløst og hjertens gerne til hendes velproportionerede favn, men en traumatisk barndom martrer den unge kvinde, således at hverken hendes ekstravagante tilværelse eller den privilegerede livsstil kan fjerne opmærksomheden fra de sviende indre mindesmærker. Som spæd blev hun nemlig forladt af sin 16-årige mor, der endnu ikke var klar til villa, vovse og volvo, men havde travlt med tidkrævende selvrealisering og kulørte bejlere. Det overhængende problem er, at Lili ikke helt ved, hvem hendes biologiske mor egentlig er, men mistankelisten er blevet reduceret til tre tidligere kostskoleveninder, der alle har opnået indholdsrige, luksuriøse liv. Mon synderen vil stå frem, og vil Lili virkelig turde gennemføre sin hævn, når hun endelig står ansigt til ansigt med la mama?
Superglamourøst drama
Ingen tvivl skal der herske om, at Lace primært er en vaskeægte chick-flick med alt, hvad det indebærer af labre larver, sexede, potente (i mere end en forstand) mænd samt opulente omgivelser, der både tæller naturens himmelstræbende bjerglandskaber og storbyens pulserende boulevarder. Rigdom og overdådighed er ligeså behørige tilstedeværelser som en ønskedrømmende regnbue efter en regnfuld himmel. Hele scenariet lugter mistænkeligt meget af en Barbara Cartland-roman, og kostskoleveninderne digter da også elskovsfulde historier, hvor mandfolket er et sandt overflødighedshorn af testosteron-pakket maskulinitet, og donnaen mest minder om en henrivende damzel in distress, der lader sin feminine østrogenfigur befamle af stærke mandehænder. Således går det næsten også til for de charmerende kostskoleveninder, der hver især møder deres prince charming og skal genfinde sig selv i sin nye, modne, kærlighedsdominerede fase.
Det er disse relationer, der bærer filmens hovedfakkel, og det er til tider både interessant og overdrevet, men også overfladisk og flygtigt. Heldigvis er alle damerne pumpet op med et overordentligt charmearsenal, og man følger mere end gerne med i deres forskellige eventyr med det modsatte køn, sig selv og hinanden. Man krydser fingre for, at det går dem godt, man kniber næsten en tåre, når skæbnen er imod dem, og man glæder sig solidarisk, når tingene endelig flasker sig.
Lilis problematiske karakter er filmens mest spændende, men også den mest antipatiske. På trods af hendes ulykkelige fortid, bliver der aldrig etableret tilstrækkeligt meget sympati omkring hende, så selvom hendes beskidte projekt er forklarligt, er hendes usselige fremgangsmåder med til at spænde ben for, at man virkelig holder med hende. Man holder mere mod hende. Men det er jo også en slags engagement.
Skuespillerne spiller fornøjeligt, og man tvivler på intet tidspunkt på deres filmiske alter egoer. Billedsiden er dekoreret med arkadiske landskaber, der egner sig perfekt til idylliske postkort og nette turistpjecer. Dramaet fungerer upåklageligt, dog uden at skubbe dig hen til kanten af sædet, men ej hellere giver det dig lyst til at smide dig mageligt i sofaen og døse hen.
Så sæt roligt Lace i dvd’en, hvis din kvindelige mæthedsgrænse er nået mht. håbløse Ashton Kutcher rom-coms, gentagende Bridget Jones look-a-likes og vampyriske teen-krøniker.
http://www.soulmedia.dk
Dvd´en indeholder intet ekstramateriale.