Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Lady Snowblood II – Lovesong of Vengeance.

7. maj 2008 af Henrik Andersen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Lady Snowblood II – Lovesong of Vengeance. billede

Denne fortsættelse til kultfilmen Lady Snowblood er et kig værd, hvis man syntes om den første. Meiko Kaji er tilbage i hovederollen, og endnu engang er hendes sværd dødeligt skarpt.

Yuki Kashima (Maiko Kaji) lever et farligt liv på kanten af en ny tid for Japan. Efter hendes legendariske hævntogt der lagde et tykt spor af blod og død efter sig, bliver hun dag og nat forfulgt af politiet. En dag går hun i en jægers fælde og bliver såret. Da hun efterfølgende bliver omringet af en stører politistyrke, må hun se sig nødsaget overgive sig. Hun bliver dømt til døden, men bliver inden henrettelsen befriet af en flok maskerede mænd på heste. Det viser sig at være det hemmelige politi, ledet af den barske Kikui (Shin Kishida) der vil udnytte hendes færdigheder som lejemorder. De lover hende friheden, hvis hun kan fremskaffe et vigtigt dokument af stor politisk værdi. Hun udgiver sig som tjenestepige hos ejeren af dokumentet, Ransui Tokunga (Juzo Itami). Tokunga kender Yuki’s identitet og mål, og fortæller hende at det hemmelige politi og Kikui i virkeligheden er nådesløse bødler, der i virkeligheden udgør en mindre hær der ikke vil landet noget godt. Kikui og hans mænd vil nu både Yuki og Tokunga til livs, og nogle drabelige handlinger og mord sætter en lavine af død og ødelæggelse i gang. Lady Snowblood må endnu engang trække sit hævnende sværd og male jorden rød med frisk blod.

Den første film om Lady Snowblood’s blodige hævntogt er en sand kultklassiker baseret på en Japansk Manga af Kazuo Koike. Den er siden sin premiere blevet kopieret og hyldet i mangt en filmproduktion. Blandt andet Quintin Tarrentino har bygget en del af sin historie i Kill Bill op omkring Lady Snowblood, og endda brugt en del af musikken fra den.
Denne 2. del om lejemorderen Yuki er en smule anderledes end den første film i serien, men formår stadigvæk at holde dampen oppe. Denne gang er det ikke blind hævntørst der driver Yuki fremad, men et politisk plot med løgne og bedrag. Dette trækker historien lidt ned i tempo, men heldigvis ikke så meget at det bliver uinteressant og kedeligt at se på.

Meiko Kaji der spiller hovederollen som lejemorderen Yuki Kashima er formidabel i rollen. Hendes indre dæmoner lyser ud af de målrettede øjne, og hendes præstation giver virkelig karakteren liv og en uomgåelig atmosfære af ”coolness”. Maiko Kaji har spillet med i et utal af Japanske produktioner. Specielt kan hun varmt anbefales i exploitation filmene om ”Female Prisoner: Scorpion” En fantastisk filmserie du bare må se hvis du elsker ”Women In Prison” filmgenren og exploitation film i almindelighed. Der hersker ingen tvivl om at de 2 Lady Snowblood film ikke havde været meget uden den mega seje Maiko Kaji.

I Lady Snowblood II indgår der mange rigtig spændende lokationer hvor de drabelige sværdkampe udfolder sig. Af de mest spektakulære kan nævnes klimakset, der i starten udspiller sig på en lang stejl trappe, hvor Yuki må kæmpe sig igennem en stor flok modstandere, inden hun når ned for enden. En anden ligeledes smuk baggrund for en drabelig kampscene er i starten af filmen, hvor Yuki’s tilfangetagelse udspiller sig på en strand med havet som baggrund. De mange kampscener er tilsat rigelige mængder af tyndt lyst blod, der sprøjter ud af de døende modstandere. Der er i det hele taget ikke sparet på de hardcore effekter, og der flyver nemt en arm eller udstikkes et øje når Lady Snowblood først er varmet op.

Selvom Lady Snowblood II – Lovesong of Vengeance ikke når sammen højder som den første film i serien, skal du bestemt se den, hvis du var vild med den første og i øvrigt elsker en god Japanske film fyldt med skarpslebne sværd, ultra seje chicks og nedslagtninger i massevis.

Ekstramateriale.

Der er ikke meget ekstramateriale at komme efter her. Dog er der blevet plads til et lille slideshow med billeder fra filmen. Heldigvis kan man også se den originale trailer.
Another World Entertainment har selvfølgelig også fået plads til deres sædvanlige trailershow for deres andre DVD udgivelser.

Samlet karakter for ekstramaterialet bliver 1 stjerner ud af 6 mulige.

Formatet er det originale 16:9 Anamorfisk widescreen 2.35:1, og lydsporet er det Japanske Dolby Digital. Dejligt at lydsporet er det originale så man slipper for en kedelig Amerikansk synkronisering. Billedet står rigtigt flot, og man kan derfor næppe ønske sig en bedre udgave af Lady Snowblood II.

Filmen kan ses med Danske, Svenske, Norske og Finske undertekster.

Lady Snowblood II er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Titel: Lady Snowblood II – Lovesong of Vengeance.
Original Titel: Shura-yuki-hime: Urami Renga.
Premieredato: 10. maj 2008
Instruktør: Toshiya Fujita.
Skuespillere: Meiko Kaji, Kazuko Yoshiyuki, Juzo Itami, Yoshio Harada, Shin Kishida.
Spilletid: 89 min.
Selskab: Toho Company Ltd. 1974.
Genre: Action





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...