Skriv en kommentar
En mystiske virus har efterladt menneskeheden som zombier - levende døde, der efterligner den tilværelse, de engang havde. Når dødens fred da ikke bliver afbrudt af de levende, der raider området for at skaffe forsyninger til de få enklaver, hvor de levende mennesker endnu holder stand. Men for hvert togt bliver raiderne færre. Blot ét bid fra en zombie, og de bliver selv smittet og forvandles til levende døde. Den risiko løber de for at nå deres mål: Riley ( Simon Barker ) for at slippe væk, Cholo (John Leguizamo ) for at købe sig til en plads blandt de privilegerede i de overlevendes samfund. Begge er de dog blot skakbrikker for lederen Kaufman ( Dennis Hopper ), der for alt i verden vil bevare sin magt. Men han skulle måske hellere kigge udad - for at se, at også zombierne har udviklet sig, at de har fundet et mål: At hævne sig på raiderne og feste i frisk kød og varmt blod.
George A. Romero vender tilbage til den zombie-genre, han selv skabte for næsten 40 år siden. Romero har også denne gang selv skrevet manuskriptet, og det bærer endnu engang præg af at være en grotesk sort satire over vores hverdag på jorden. Romero instrurede sin første zombiefilm i 1968, Night Of The Living dead. Denne sort/hvide lowbudget film skulle gå hen og blive en klassiker inden for en genre der på daværende tidspunkt ikke var udviklet til fulde endnu. Kun få film som White Zombie fra 1932 og I Walked With A Zombie, fra 1943 havde beskæftiget sig med de udødes mysterie. Romero spillede på mange måder på de gamle klassiske gysertraditioner i Night Of The Living Dead, men også nye og banebrydende synspunkter så dagens lys. Det der gør folk til levende døde bliver ikke helt forklaret, men det spreder sig nærmest som en social virus, der ligger sig som en moderne pest over hele jordkloden. Datidens biografpublikum fik sig en ordentelig overraskelse og sjældent siden har en gyserfilm vagt så stor opsigt. Der er ingen happy-end og alle i filmen dør på hver deres forfærdtekige måde. Stærkest i hukommelsen står nok moderen der bliver myrdet af sin egen datter. Disse grafiske eskapader blev da også brugt som argument for at filmvold skulle forbydes for mindreårige. Men Romero havde ikke fået nok af sine zombister, og i 1978 slog han på ny sit navn fast som zombiefilmens mester med en rutchebanetur af en zombifilm, Dawn Of The dead. Med sig denne gang havde han på manuskriptsiden Dario argento og på effektsiden mesteren Tom Savini. Det var derfor et blodigt trekløver der sammen satte helt nye standdarder indenfor horroegenren. Blodet flyder, hoveder splintres og kropsdele og tarme fortæres lystigt af de levende døde, imens den lille gruppe af mennesker kæmper imod overmagten i et forladt suprrmarkede. men udover at have effekterne på den ene side så var også denne gang historien og menneskeskæbnerne sat i højsæde. At de forskanser sig i et supermarkede, var en parodi på den menneskelige forbrugersamfund, som værende et sted hvor man kunne søge hen når nøden var størst. Dawn Of The Dead er og bliver en af genrens største, og blev med rimelig veloplagthed genindspillet i 2004, dog uden at fange den stemning som orginalen indeholder. det 3. kapitel i Romeros zombie-epos hedder Day Of The dead og er fra 1985. Her var Tom Savini igen inde over med banebrydende effekter der den dag idag stadigvæk står som milepæle indenfor genren. Historien udspiller sig igen imellem flere gruper mennesker der egentelig udgør den største trusel for hinanden, og da også ender med at gører en ende på sig selv, godt hjulpet af en horde af udøde, naturligvis. George A. Romero har også instrueret andre film i horror- genren, som Two Evil Eyes, The Dark Half og den foruroligende vampyrfilm Martin. Men det er nu aligevel hans zombiefilm han i fremtiden vil blive husket for.
John Leguizamo spiller raideren Cholo. Han er nok kendt af de fleste fra hans rolle i Baz Lurmans fremragende version af Romeo og Julie fra 1996. Han har desuden medvirket i Brian de Palmas de Kaldte Os Helte fra 1987, og havde også en fin lille birolle i Calitos Way fra 1993.
Asia Argento der giver den som det kvindelige islæt i Land Of The Dead, er ikke miss. Hvem som helst. Hun er datter af den italienske giallofilm-mester Dario Argento, der var med på Romero's oprindelige Dawn Of The Dead. Så hendes Horror gener passer perfekt ind i Romeros zombifiserede univers. Asia Argento har medvirket i et par af hendes fars seneste filmproduktioner med også i vesten har hun gjort sig i store Blockbusters. Blandt andet xXx, hvor hun spillede op til Vin Disel.
Dennis Hopper levere endnu engang en fin præstation som den skrupelløse selvudnævnte leder Kaufman. Dennis Hopper har i snart et helt liv gjort sig bemærket i en væld af forskellige filmgenre. Hans største præstationer ligger i film som motorcykelfilmen, Easy Raider, som han også instruerede og Francis Ford Coppolas Vietnam drama Apocalypse Now, hvor Dennis Hopper, blev berøgtet som den fordrukne fotograf der er forsumpet i Vietnams jungle. Berøgtet blev han også for denne rolle da han ofte var både fuld og skæv under optagelserne. I Land Of The dead levere han med fin fornemmelse en god skurkerolle. Flot spillet med karikerede og sarkastiske bemærkninger, der går rent hjem.
Zombiegenren har de sidste par år fået et opsving og har budt på en del spændende produktioner. 28 Days Later fra 2002, var et engelsk bud på genren og en frisk fornyelse af zombiegenren. De 2 Resident Evil film, er udsprunget af de populære palystation spil af samme navn og indeholder også store dele af Romeros zombie-elementer og ideer, om at vi på mange måder lever i en verden hvor zombier ikke er så langt fra os, som vi måske går og tror. Hvor tit møder vi ikke mennesker der opfører sig hjernedødt, som om de var levede døde. vi møder dem i trafikken, i køen i det lokale supermarkede og ja endda på vores arbejdspladser. Den Engelske Shaun Of The Dead fra 2004 gav os en humoristisk vinkel på sagen, samtidig med at den leverede hardcore effekter, der sagtens kan stå mål med de der findes i feks. genindspilningen af Dawn Of The Dead, også fra 2004. Zombie-genren er ikke død, den lever sit eget liv, den slumre blot hen i årtier for så igen og igen at dukke op fra de fugtige gravkamre, hvor den gemmer sig blandt andre sub-film-genre. Zombierne er over os og de går stadigvæk efter frisk menneskekød.
Med Land Of The Dead, beviser Romero at han stadigvæk har helt styr på zombie-genren. Land Of The Dead er selvfølgelig ikke en ny "Night" eller "Dawn", men den lever godt op til hans triologi og ligger fint i forlængelse af Day Of the dead. Fortællerstilen er lige ud af landevejen og lige i ansigtet på publikum, og derfor går der heller ikke mange minutter, før vi har de første hovedeskud og hjernemasse der plasker ud til højre og venstre. Det er sådan vi kan lide det og det er sådan vi får det. Romero ved hvad han går efter og levere varen til UG. Igen er det centrale i hans zombie-film ikke zombierne som sådan, med det er meneskene der lever side om side med dem, der er i fokus. De udøde er blot en del af historien, en ramme omkring de menneskelige karakterer. Og det er præcis derfor det hele virker så fornemt. Godt nok er det ikke de dybe personligheder der er skrevet ind i manuskriptet, men personerne siger det de skal, og er man ond så må man lide æde-døden. Det er fint skåret ud i pap, og så har det hele et dejligt B-films slør over sig, og derfor gør det heller ikke noget at nogle af hovederollerne er en smule flade og ligegyldige. Og selvom slutningen godt kan føles en smule pludselig og en anelse sød, så har de forgangne 90 minutter været herligt underholdende, og derfor kan der sagtens ses igennem fingre med lidt sødsuppe som suplement til al den blodige hjernemasse.
Makeup effekterne er en fin blanding af rigtig makeup og digitale effekter. De supplere hinanden godt og Greg Nicotero der er manden, der har stået for de fleste af effekterne er en af de bedste, og efterhånden også lidt af en legende på området. Der bliver ikke lagt fingre imellem, og ikke siden Day Of The Dead har man set så mange hovedeskud og menneskeindvolde-festmåltider. Nicotero var i lærer hos Tom Savini under Dawn og Day Of The Dead, og beviser her at han har lært en hel del af den gamle mester. Tom Savini er forøvrigt igen med i en lille rolle. Han spiller på ny den rocker, han spillede i Dawn Of The Dead, nu er han blot blevet til en zombie, der dog stadigvæk forstår at svinge kniven. Greg Nicotero har også en lille zombierolle. men se godt efter for de er i en tung makeup.
Så hvis du er til en seriøs zombiefilm, der virkelig sætter fra og tager det store spring ud i en udød-genren så spænd sikkerhedsselen og tag med på en rutchebanetur sammen med en instruktør der ikke har glemt sine rødder. Land Of The Dead er toptunet underholdning fra start til slut, og hvem ved, måske du finder lidt stof til eftertanke undervejs. Zombierne er over os, og det er herligt.
