Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Lars Lilholt Band - De Lyse Nætters Orkester (DVD+2 CD)

16. marts 2005 af Henrik Andersen

6 stjerner Skriv en kommentar

Lars Lilholt Band - De Lyse Nætters Orkester (DVD+2 CD) billede

Er du til Lars Lilholt er dette et must i samlingen. 2 CD’er og en Live DVD af 171 minutters varighed. Så hænderne op over hovedet og syng med på, kald det kærlighed.

Denne Lars Lilholt udgivelse er et must for fans af den nordjyske trubadur. Fyldt med den energi, livsglæde og uovertruffen musikalsk underholdning, der på magisk vis opstår til en koncert med Lars Lilholt og hans forrygende band.
Poul Martin Bonde skriver på coveret:
” Der er mange orkestre i Danmark der, så snart det bliver sommer, glæder sig til at komme på græs og til at møde publikum og sammen med dem skabe fest og glæde.
Men Lars Lilholt Band er nu et ganske særligt orkester. Et Decideret Cirkusorkester. Det er et band der godt kan lide tricks og effekter. Der er masker og dansktrin og musikalske optrin og et mylder af instrumenter man ellers ikke ser hos danske bands.
Der er fyrværkeri. Der er trommesolo tilsat den lokale pigegarde og et lysshow der gør sit bedste for at give den enkelte sang sit eget rum at leve i. Der er kort sagt masser af show. Men det kunne alt sammen være totalt lige meget, hvis ikke meningen med showet lå i en lang række slidstærke sange. Sange af den sjældne støbning, der efterhånden har gjort dem til folkeeje og favoritter for det trofaste publikum, der nu glæder sig over at genopleve dem, med chancen for næsten selv at være blandt de optrædende , når fællessangen og de indforståede samspil med sprechstallmeisteren på scenen er med til at forløse forventningerne og sætte stemningen endnu et gear op. Intet andet dansk band ( i hvert fald ikke et jeg kender ) formår at blande pop og rock med gammel dansk folkemusik, revyviser, sømandsvalse, verdensmusik og hvad musikerne ellers putter med i den musikalske smeltedigel, der går under navnet Lars Lilholt band. Og selvom der ikke umiddelbart er hverken klovne, fakirer, jonglører, sandsigere, mirakelmænd eller dresserede søløver i farvandet, så er det sgu næsten som om de alligevel er med der på scenen. Som om de spilles frem af den mangfoldige musik, der er kernen i enhver koncert med Lars Lilholt og hans aldeles meddigtende musikere. Så kig godt efter på optagelserne fra Knivholt. Måske er det bare mine øjene, men kunne det ikke være en linedansende elverpige, der hænger deroppe i skyggen under scenetaget ? Måske en anelse pikeret over at blive afbrudt af truppen nedenunder, men undervejs sandsynligvis ligeså fanget af showet og sangene som alle de andre tilstedeværende. Dem er sammen med orkesteret skaber øjeblikket og dermed forudsætningen for at cirkusvognen til stadighed ruller videre. Mod nye mål og mer’ magi… ”

Det er en meget flot Koncertoptagelse der er lavet af Koncerten i Frederikshavn, 2004. Selvfølgelig er det ikke som at være der selv, for et band som Lars Lilholts skal helst opleves live.. Men alligevel er det lykkedes, på denne live DVD at fange nogle af de magiske vibrationer der strømmer fra scenerummet, på en aften med Danmarks bedste liveband.
Der er kræset om billeder og klip. Til denne koncert blev der fordi den skulle optages på film, gjort et stort stykke arbejde for at afdække og mørklægge hele backstageområdet, så fotograferne kunne få de mest optimale billeder.
Lyden er optaget i Dolby Digital og Dolby Digital 5.1 Surround. Det vil sige en særdeles fin lydkvalitet. DVD´en kan sagtens stå alene uden billede på, hvis man bare har lyst til, at afspille den som almindelig musik CD. Men det er nu også ganske fornøjeligt og underholdende at se på bandet og deres energiske optræden, der undervejs kommer langt omkring, men altid bakker op omkring det vigtigste, nemlig musikken.

De 2 CD’er, er gode liveoptagelser, og sætter man dem på er man garanteret en medrivende musikalsk oplevelse der kan få jaget den dårligste dag på flugt. Det er glad og livsbekræftende musik, med solide rødder i den danske muld. Og lukker man øjene og synger med er det næsten som at være der selv. Lars Lilholt Band – De Lyse Nætters Orkester, er en dansk liveoplevelse når den er allerbedst.

” Vi mødes under månen, ved det store dansetelt,
De rejser midt på torvet, i det gamle minefelt.
Du spørger, skal vi danse, Jeg svarer, Ja jeg vil.
Vi følges ind i teltet, da musikken den skal til. ”
Vi mødes under månen, fra Gloria.


DVD´en indeholder liveshow fra Knivholt koncerten i Frederikshavn 2004 :

1. Gudenåen #2(A-I-A-I-AH)
2. Høstfesten
3. Skumringen
4. Hvidsten Kro
5. Polonaisse fra Ærø
6. Den 7. dag
7. Kun en jord
8. Thranens trommeshow
9. Ofelia
10. Klovnen er død
11. Tiderne skifter
12. Gammel grå mammut
13. Mikkel han var død
14. Nefertiti
15. Gaia
16. Gloria
17. De 12 dage
18. Banjo Joe
19. Den hvide dværg
20. Kald det kærlighed
21. Onkel Christian
22. Kong Pukkelrygs land
23. Café Måneskin
2. 24. For at tænde lys

Bonusmateriale På DVD´en :

Fra Nefertiti Tour. Amfiscenen i Kolding 2003:
1. Jens Langkniv
2. Mester Jakeldreng
3. Jens Langkniv
4. Gamle hest
5. Kald det kærlighed

+ Interview med
Lars Lilholt.

Det er ikke fordi der er så meget bonusmateriale, men det der er er godt. De 5 musiknumre er gode og ville være trælse at være foruden. Godt at de kom med her. Interviewet med Lars Lilholt er udmærket, men man kunne måske også godt have ønsket sig at hører lidt fra hans band. Men måske vi har det til gode.

Karakter for bonusmaterialet: *****


CD 1.
1. Digteren
2. Klovnen er død
3. Nefertiti
4. Sangen om ”Fedtmule & Mickey Mouse”
5. Skumringen
6. Café Måneskin
7. De gennemrejsendes Armé
8. Vi mødes under månen
9. Gaia
10. Hvidsten Kro
11. Den hvide dværg
12. Banjo Joe
13. Kald det kærlighed
14. Vi mangler ord
15. Dansen går
16. For at tænde lys

CD 2
1. Jens Langkniv
2. Er der mon bal bagefter
3. Var det mon det
4. Kære Øjeblik
5. Kong Pukkelrygs land
6. Rottefængeren
7. Det var i en park
8. Mikkel han var død
9. Ofelia
10. Bag Kuala Lumpurs smil
11. Når glæden stråler
12. En-to-tre-fireogtyve
13. De 12 dage
14. Tusmørkekrypten
15. Onkel Christian
16. Hvor går vi hen når vi går

DVD´en er venligst stillet til rådighed af
RecArt Music.

Titel: Lars Lilholt Band - De Lyse Nætters Orkester
Original Titel: Lars Lilholt Band - De Lyse Nætters Orkester
Premieredato: 28. februar 2005
Genre: Andet
Link: http://www.larslilholtband.dk





banner
Overskrift Højre Block
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...