Skriv en kommentar
Året er 2003 og Larry ’Doc’ Shephard (Steve Carrel) har lige fået at vide at hans eneste søn er død i Irak-krigen. Larry er selv Vietnam-veteran og han opstøver derfor hans krigs-kammerater Sal (Bryan Cranston) og Mueller (Laurence Fishburne) for at de kan støtte ham til begravelsen af sin søn.
Linklater har før lavet buddy-movies som f.eks. Dazed and Confused (1993) og Everybody Wants Some (2016), men hvor de tidligere film handler om unge fyre der har det for fedt, følger vi her tre midaldrende krigsveteraner på vej til en begravelse. Filmen er på trods af det gravalvorlige emne stadig en komedie, men ligeså en roadtrip-movie hvor der tales om små og meget tunge emner.
Det store trækplaster i filmen er helt klart castingen af de tre hovedroller. Steve Carrel har før vist at han sagtens kan påtage sig seriøse roller med stor succes som i f.eks. millionæren John du Pont i Foxcatcher (2014) der endte med en Oscar-nominering.
Bryan Cranston i rollen som den rapkæftede Sal stjæler hele showet, og han har da også langt de fleste replikker. Cranston var også hylemorsom som faderen Hal i Malcolm in the Middle (2000), og hans komiske talent skinner bestemt igennem i Last Flag Flying selv i de mest alvorlige scener.
Laurence Fishburne fortjener også helt sikkert et par pæne ord med på vejen. Han har allerede vundet en enkelt pris for hans rolle som præsten Mueller. Han underspiller rollen, og alligevel er den hans rolle som den sympatiske veteran man husker som den mest helstøbte karakter i filmen.
Med dens 124 minutter er filmen egentlig ikke langtrukken. Der er en del udmærket ping-pong dialog, og Bryan Cranston sørger for comic-relief gennem hele fortællingen. Men den er desværre bare ikke et mesterværk som f.eks. Before-trilogien og Last Flag Flying vil nok være en af de film man ikke vil huske ham for.
Der er par scener midt i filmen der kredser sig om det nye fænomen mobiltelefoner. Sekvensen virker overflødig og lidt malplaceret da det blot viser at de er lidt bagud i de tekniske trends mens de fjollet fumler med deres nye klap-mobiler. Der er flere af denne slags ligegyldige scener, der synes blot at være med for at lette stemningen lidt, og det er ærgerligt. Det kunne også have været rart med lidt mere udvikling i karaktererne, men det synes heller ikke at være filmens hensigt.
Last Flag Flying mangler mere substans i dens handling og fortælling. Filmen er som sådan udmærket, men falder i baggrunden af Linklaters imponerende CV. Håndværket fejler heller ikke noget, men historien er kedelig, og føles til tider som en lang monolog af dumsmarte bemærkninger fra Cranstons karakter Sal.
