Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Last Night

14. november 2011 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Last Night billede

Tvivl er noget fanden har skabt...

Det var særdeles flygtigt, måske bare ren og skær indbildning. Men det er alt sammen lige meget nu, for tvivlen har for længst indfundet sig hos Joanna. Til et selskab i forbindelse med Michaels (hendes mand) job, spotter Joanna et blik, en hentydning, et moment – ja,egentlig er Joanna ikke helt sikker på hvad hun så, men fornemmelsen siger hende at det var en form for flirt mellem Michael og dennes nye smukke kollega Laura.

Angsten melder sig omgående. Umuligt at bevise, men hun går efterfølgende sin mand på klingen. Michael har svært ved at forstå hvad det er Joanna anklager ham for, og forsikrer Joanna om at hun absolut ikke har noget at frygte. Skaden er imidlertid sket og spørgsmålet er om den fulde tillid nogensinde kan genvindes?

Et kærlighedsdrama med hele 4 med- og modspillere. Michael og Joanna i centrum, men med hver deres ubekendte. For Michael i form af den nye kollega (Eva Mendes) og for Joanna hendes genforening med franskmanden Alex (Guillaume Canet). Ægteparret må således meget igennem i jagten på at genvinde hinanden og kan man vide sig helt sikker på modparten?

Keira Knightley (Pirates Of The Caribbean) spiller den mistroiske Joanna, mens action-manden Sam Worthington (Terminator: Salvation, Avatar, Clash Of The Titans) er under beskydning. Og det er netop i skuespillet at hele humlen ligger. ”Last Night” er en film med meget små armbevægelser, men med tilsvarende fylde i skæbnernes skildring. Det gør så ondt at se på den indre smerte som Joanna bærer rundt på, hvis det er korrekt hvad hun har fornemmet mellem Michael og Laura. Omvendt er det ualmindelig synd at Michael tilsyneladende anklages ud af den blå luft, og er ude af stand til at forsvare sig uden at det kommer til at lyde bekræftende.

Tavsheden mellem Joanna og Michael skriger til himlen. Det gør også den dræbende elevatortur – ja ordet tortur ligger jo her gemt implicit, og det er faktisk meget dækkende! ”Last Night” er en af den slags film, hvor du skal kigge personerne efter i sømmene og lære at se hvad de føler. Her er ingen biljagter, afhuggede hoveder eller monstre. Her er rendyrket ondskab i form af den terror en anklage kan sætte i værk.

Filmen slutter meget åbent og efterlader seeren tilbage med opgaven selv at få rundet tingene af. En dyb vejrtrækning og så sort skærm. Gad vide hvilke ord der ville ryge ud over læbekanten, hvis vi fik lov til at se mere! Nu er det ikke fordi jeg forventer en efterfølger til ”Last Night”, selvom det er noget af en cliffhanger man får smidt i hovedet.

”Last Night” er et stærkt kærlighedsdrama, som med meget få midler fortæller en hel masse. Meget virkelighedstro, og med så dybsindigt et galleri at man tænker at den slags folk findes derude. De kunne være mine naboer!

Tankevækkende, vedkommende og en lille sjat provokation finder du i ”Last Night”? Er du hermed blevet fristet?

Udgivelsen indeholder ikke noget ekstra materiale.

Filmen er venligt stillet til rådighed af:
SF/Fox.

Titel: Last Night
Original Titel: Last Night
Premieredato: 20. september 2011
Instruktør: Massy Tadjedin
Skuespillere: Sam Wothington, Keira Knightley, Eva Mendes, Griffin Dunne, Guillaume Canet
Spilletid: 92 min.
Selskab: Gaumont, 2009
Genre: Action





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...