Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Ringenes Herre: ...
Ringenes Herre: Krigen Om Rohan billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

LEGO Batman Filmen

10. juli 2017 af Astrid Skov-Jakobsen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

LEGO Batman Filmen billede

Ikke helt på niveau med den første LEGO-film, men Batman som legoklods er alligevel garant for lidt uforpligtende underholdning

I 2014 fandt verden ud af, at legoklodser også kunne bruges til at skabe fantasifulde og ikke mindst sjove digitale verdener på film. I The Lego Movie dukkede Batman op som en morsom bifigur. Den sortklædte helt viste sig som en selvoptaget diva, og der blev gjort tykt grin med den populære tegneseriefigurs ellers så pinte og alvorlige facon.
Batman har gennem årene været at finde i mange besynderlige kostumer og med dertilhørende store personlighedsskift. Senest har billedet af den rige, forældreløse selvtægtsmand med de fede gadgets dog frosset sig fast i en temmelig alvorlig mine. Batman er en superhelt, der svælger i livets grå toner i modsætning til DC-superhelterivalen Superman, hvor grænsen mellem godt og ondt ofte er trukket mere skarpt op. Batman er derimod en pint og plaget helt. Han er ensom og lever med mørket helt inde i sin sjæl. Han er selvopofrende og træffer de svære valg, så andre kan holde sig fri af mørket. Og lige den alvorlige karakterisering har LEGO Batman Filmen fundet rigtig meget skæg i.

Hidsigt vittighedsræs
LEGO Batman Filmen leverer et forfriskende humoristisk syn på den surmulende helt, der vælger at leve i skyggen, så andre kan opleve solen. Den tunge alvor byttes ud med satire i en film, hvor hver en replik har form som en vittighed. Det er næsten ikke til at følge med i det tempo, som vittighederne kommer i, både sprogligt og visuelt. Det er en film som er proppet med pop-kulturelle referencer, men de kommer i så høj en frekvens, at man næsten ikke kan nå at nyde spidsfindighederne, ved det der netop er blevet sagt, før en ny vittig reference iscenesættes. Sjovt skal det være, men en lidt mindre hektisk jagt efter gentagne grin fra publikum havde egentlig klædt filmen. Komedie handler i høj grad om timing, men i LEGO Batman Filmen er der kun en fart, og det er med speederen trådt helt i bund. Det gør at de vittige observationer ikke får lov at ånde og i stedet forsvinder lidt i blandt al bulderet og bragene. Det er synd, for der er ellers rigelige med skarpe bemærkninger, som fortjener seerens opmærksomhed.

Batman er cool og vidunderligt latterlig
Skaberne bag LEGO Batman Filmen har dog ramt rigtigt et væsentligt sted. De har fundet det latterlige i den ih så alvorlige karakter. Batman er i denne film ikke kun selvopofrende, han er også selvfed og egoistisk. Han fræser af sted på sin egen sti uden tanke for andre. Men sådan kan selv en helt ikke leve for evigt. Batman må lære at være del af et hold, og det er en skøn lille familie, der udgør kernen i den vittighedstunge LEGO Batman-film. Og selvom Batman i denne version bestemt er en irriterende, selvhøjtidelig showman, så er han også en sårbar forældreløs ener, som man ikke kan lade være med at nære sympati for, trods de mange demonstrationer på hans opblæste ego.
Det er for så vidt en klassisk skabelon, som LEGO Batman Filmen følger – den følelsesmæssigt afstumpede helt skal lære at turde at holde af andre. Klassisk, enkelt og set mange gange før, men når holdet omkring flagermusmanden inkluderer charmerende udgaver af Alfred, Robin og Barbara Gordon aka Batgirl, gør det ikke så meget, at udgangspunktet langt fra er originalt. Sammen konfronterer holdet selveste Jokeren, såvel som en stribe af spasmagerens mere velkendte venner såsom Two-Face og Harley Quinn, og så lige nogle af de mere obskure Batman-skurke, som skaberne med et glimt i øjet har hevet frem fra gemmerne, hvor de ellers længe har fået lov at stå og samle støv i tegneseriearkiverne.

LEGO Batman Filmen er rigtig meget sjov og spas og en lille smule hjerte. Selvom den ikke helt formår at genskabe den samme oprigtige legesyge og skabende ånd, som formede den oprindelige Lego-film, så er der stadig noget magisk i at se en animationsfilm, der næsten udelukkende er bygget op af legoklodser. Til dette har skaberne så tilføjet en tiltrængt satirisk skildring af Batman, som nok skal få lokket smilet frem hos de fleste.



Ekstramateriale:
LEGO Batman Filmens blu-ray er spækfyldt med små ekstra godbidder til den nysgerrige.

4 x Originale Animerede Kortfilm (kun med engelsk tale) – Her er en samling sjove små fortsættelser af den tørre selvbevidste humoristiske tone i filmen. Batman skal for eksempel overbevise omverdenen om, at han ikke er fra Canada – et nik til Batmans stemmefører, komikeren Will Arnett, som rent faktisk stammer fra ahornsiruppens land.

The Master – en LEGO Ninjago kortfilm - Det er endnu engang en fryd at se, hvordan der kan leges og skabes nye billeder med legoklodser i animationsform.

4 x Slettede Scener – En rigtig fin lille sag for animationsnørder. De slettede scener består nemlig af lidt grov animation og en masse animerede storyboards. Sådan kan man få et lille indtryk af de mange trin, der skal til, før animationsfilmen når sit endelige udtryk. Særligt en scene, hvor Batman skal finde en vildfaren hund, er sjov som en glimrende parodi på hele superheltegenren, og så indeholder den også en fed reference til Fast and the Furious.

6 x Featurettes
- To features tager dig bag om scenen, og viser dig, hvordan filmen blev lavet. ”One Brick at a Time” er en grundig og interessant trin-for-trin-gennemgang, hvor vi kommer forbi de forskellige afdelinger, der er med til at lave en film som LEGO Batman Filmen. Det er igen særligt sjovt at se, hvordan klods-animationen bliver til. Skaberne bag filmen har blandt andet insisteret på at alt, hvad der findes i filmen, bortset fra vand og røg, er muligt at bygge i det virkelige liv med rigtige legoklodser. ”Brick by Brick” giver en kort introduktion til det fine stemmearbejde, der er i filmen.
- ”Rebrick Contest Winners” viser dig de tre bedste kortfilm, som fans af Lego-filmen har lavet og indsendt til en konkurrence i forbindelse med LEGO Batman Filmen.
- ”Inside Wayne Manor” – Batman viser dig rundt i sit flotte palæ.
- ”Behind the Bricks” – En parodi på bag-om-scenen-dokumentarer, hvor de animerede figurer taler om filmen og deres oplevelser under filmningen.
- ”Me and My Minifig” – Skuespillerne introduceres for deres LEGO-minifigurer.

Promos og Trailers finder du også massevis af på disken. En sjov tilføjelse er et animeret Comic Con-panel, hvor LEGO-figurerne er på besøg ved det store konvent i San Diego.

Kommentator spor med instruktør Chris McKay og crew - Ca. 20 af de mennesker, der har været med til at lave filmen, fortæller muntert og informativt om processen.

Ekstramaterialet får 4 stjerner

Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.

Titel: LEGO Batman Filmen
Original Titel: The LEGO Batman Movie
Premieredato: 29. juni 2017
Instruktør: Chris McKay
Skuespillere: Alexandre Willaume, Albert Dyrlund, Lars Mikkelsen, Andrea Elisabeth Rudolph, Magnus Millang, Marie Tourell Søderberg
Spilletid: 100 min.
Selskab: Warner Bros., Vertigo Entertainment, Lin Pictures, Animal Logic, DC Entertainment, Warner Animation Group, LEGO System, Lord Miller, Warner Bros. Pictures, 2017
Genre: Action , Familie , Humor , Tegne- og animationsfilm


banner
Overskrift Højre Block
Juror #2 (Blockb...
Anora
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...