Skriv en kommentar
Hollywood har de seneste år haft enorm stor succes med science-fiction genren, herunder de eksplosive prequels til Star-Wars, de mere sobre og poetiske mesterværker såsom "Interstellar" (2014) og "The Arrival" (2016) samt Ridley Scott's humoristiske genistreg fra 2015, "The Martian". Nu har den svenske instruktør Daniel Espinosa, der er uddannet på Den Danske Filmskole, fået ansvaret for at levere den næste store succes - og gør det heldigvis med bravur.
"Life" foregår i en meget nær fremtid på den internationale rumstation, ISS, hvor et hold af seks videnskabsmænd forsøger at finde andre livsformer i rummet. Da det endelig lykkedes for dem at finde en anden livsform fra Mars, og opdagelsen hurtigt bliver erklæret for den største i menneskehedens historie, går det hurtigt op for besætningen, at livsformen, de har fået ombord, mildest talt er livsfarlig. Besætningen tyer med rette til højeste beredskab, da livsformen slipper løs, og nu gælder det ikke bare om at kæmpe for deres eget liv, men også for Jordens eksistens.
Med store stjerner som Jake Gyllenhaal, Ryan Reynolds og svenske Rebecca Ferguson er "Life" først og fremmest solidt castet. I en film, der egentlig kun har seks skuespillere på skærmen, så er det naturligvis en selvfølgelighed, at man bryder sig om karaktererne. Det gør man, og det er netop takket være skuespillet, som de tre ovennævnte leverer, men også de tre mindre profilerede skuespillere Hiroyuki Sanada, Ariyon Bakare og Olga Dihovichnaya spiller troværdigt. Det er ikke Oscar værdige præstationer, som der bliver lagt for dagen, men de er effektive og kontrollerede hele vejen igennem.
Rhett Reese og Paul Wernick, der skrev sidste års mest overraskende (anti)superheltefilm, Deadpool, har også skrevet manuskriptet til "Life". Man kan tydeligt fornemme deres tørre sarkasme og referencer til popkulturen imellem linjerne, men det er heldigvis kun Deadpool-himself, Ryan Reynolds, der får lov til at levere de replikker, da han gør det bedre end nogen anden. Sarkasmen til trods, så formår d'herrer Rhese og Wernick at forholde sig til filmens dystre stemning, men de gange humoren forekommer, rammer den perfekt og rettidigt.
Filmen er samtidig fantastisk flot filmet, og flere af scenerne, der er filmet ude i rummet, er på højde med dem fra Alfonso Cuarón's "Gravity" fra 2013.
Jon Ekstrand (ja, svenskerne har tilsyneladende invaderet Hollywood) står for filmens soundtrack, og man kan godt mærke, at han tydeligt har ladet sig inspirere af den store mester Hans Zimmer. I nogle scener svæver han til de underspillede og subtile strygerarrangementer, hvor han i næste scene med ét kan slå over til de monumentale og bombastiske blæser- og paukebaserede stykker. Det fungerer, da filmen i høj grad følger soundtrackets tempo. Ekstrand har med andre ord skabt et stilsikkert design over sit soundtrack, der supplerer filmen fornemt.
I en stor spændingsfilm som "Life" ville det være let for en yngre og relativt uerfaren instruktør, som Daniel Espinosa, at forfalde til de øredøvende effekter og glemme historien. Men det gør han heldigvis ikke. For selvom filmen er billedskøn og visuelt imponerende, så har han også skabt et interessant drama, der viser, hvordan vi eventuelt ville reagere som mennesker, hvis vi en dag finder ud af, at vi ikke er alene. Man fornemmer de velkendte genretematikker fra eksempelvis Ridley Scott's "Alien" fra 1978, men i stedet for at lave en direkte kopi, forsøger Espinosa at trække filmen i sin egen kreative retning og lykkedes heldigvis med det.
Den er måske ikke på højde med genrens allerstørste og ikke helt så poetisk som "The Arrival" eller "Interstellar", men "Life" er indiskutabelt en nervepirrende, overraskende og sublimt underholdende film.
