Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Life's Too Short - sæson 1

9. december 2012 af Jesper Poulsen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Life's Too Short - sæson 1 billede

Selv små folk kan få storhedsvanvid

Han er cirka to lorte og en småkage høj, men han fører sig frem som verdens hersker. Navnet er Warwick Davis, dværg af Guds nåde og international filmstjerne i superligaklassen – hvis han selv skal sige det. Jovist, kan vi huske ham fra Star Wars, Harry Potter og Willow, men noget A-liste navn er og bliver han nok aldrig, med mindre man spørger ham selv. For det kamerahold der følger Warwick har til formål at indfange al det fantastiske der er at sige om Warwick, så telefonen atter skal begynde at kime. Warwick kan nemlig ikke rigtig leve at den sparsomme indkomst han får gennem sit firma, hvor han udlejer dværge. Hans revisor er så heller ikke den dygtigste med tal, skal det så lige siges, og hans nyansatte sekretær er forholdsvis spejlblank angående intelligens, så tiderne er hårde, og Warwick vil derfor gå langt for at ramme en økonomisk guldåre i skuespilsbranchen.

Warwick er tilmed ikke bleg for at fortælle om ”alle” sine ”store” roller, sine dyre vaner, sine celebre venner og alle de mange fans han har på nakken. Naturligvis en sandhed med modifikationer, for ego'et er en sjat større end de flestes. Ganske som vi kender det herhjemme fra blærerøve som f.eks. Casper i Klovn, Henning Primdahl i Team Easy On og Jørgen alias Mr. Poxycat. For Life's Too Short er en satirisk dokumentar som følger Warwicks indpakninger, når sigtet ikke rammer målet. Et godt eksempel på det, sker kort inde sæsonens første afsnit, hvor Warwick viser os rundt i hans hus, hvor han bl.a. præsenterer sin hund og sit fine køkken. Lige indtil hans ”kone” Sue kommer hjem og spørger hvorfor Warwick befinder sig i huset, når han nu er skredet fra hende og de lige nu ligger i skilsmisse. Ikke lige noget Warwick havde drømt om skulle med på dokumentaren, og jo mere han forsøger at bortforklare, jo mere pinlig information omkring hans storhedsvanvid dukker der op.

Åh jo, det er den rigtige Warwick som spiller Warwick, men som en afart af sig selv. Ganske som skaberen Ricky Gervais har gjort det i serier som The Office og Extras. Gervais og hans partner in crime, Stephen Merchant, står naturligvis bag dette humoristiske indspark, og de spiller begge to biroller (ligeledes som en afart for sig selv) i Life's Too Short. Warwick kalder nemlig Ricky og Stephen hans bedste venner, hvilket ikke ligefrem er gensidigt. De to satirehjerner har nemlig ikke lige noget på bedding, hvor de skal bruge en dværg, og derfor har de også svært ved at skjule at de ikke rigtig gider at have Warwick rendende hos dem dag efter dag. Derfor har de også placeret dørtelefonen så højt på muren at Warwick ikke kan nå den, men den slags findes der nu alligevel en løsning på...

Ligesom det var tilfældet med Extras, har Gervais og Merchant puttet en gæste-stjerne ind i hvert afsnit. Og her i sæson 1 kan du glæde dig til at se navne som Liam Neeson, Johnny Depp og Sting. Også disse spiller sig selv, men med lige så store tanker om sig selv som Warwick. Og det ER hylende morsomt at se helte inden for celebrity-branchen sætte sig selv op på en piedestal, og vitterligt spille rollen som totalt selvfed. Men det er og bliver Warwick Davis som i sidste ende stjæler al opmærksomhed, som det også er tiltænkt og humor-graden og selvironien er i højsædet, når vi også bliver vidner til de mange ting som umiddelbart giver begrænsninger, når man er så lav af vækst som Warwick er, samtidig med at han ikke finder det svært at skamrose sig selv i enhver henseende.

Life's Too Short filer sig ind i den stolte britiske comedy-genre, hvor humoren er kultsort og hvor tæerne ofte må krummes af ren og skær pinlige optrin. Sæson 1 indeholder 7 afsnit, hvor Warwick får nok at gøre med at opretholde sin ære og holde skattevæsnet fra døren samt liste sig ud af bagdøren når lokummet brænder, bl.a. efter en uheldig optræden ved et tema-bryllup. Som ekstra materiale finder du en underholdende featurette, hvor de 3 centrale figurer i en god halv time fortæller om seriens tilblivelse, og ikke mindst hvordan Warwick har det med at spille en så selvcentreret udgave af sig selv. Life's Too Short er til alle fans af Ricky Gervais' øvrige værker og så til alle dem som bifalder den britiske lattertradition.

Udgivelsen er venligst stillet til rådighed af:
Midget Entertainment .

Titel: Life's Too Short - sæson 1
Original Titel: Life's Too Short - season 1
Premieredato: 6. november 2012
Skuespillere: Warwick Davis, Ricky Gervais, Stephen Merchant, Sting, Johnny Depp, Liam Neeson, Steve Carell, Helena Bonham Carter, Steve Brody, Rosamund Hanson
Spilletid: 206 min.
Selskab: BBC, Backlash Production, 2011
Genre: Humor








banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...