Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Disney er vel om nogen indbegreb af kvalitetstegnefilm og underholdning for yngre såvel som ældre. Utallige klassikere er havnet på lærredet og det er næppe nødvendigt at nævne nogen her, for alle vil straks tænke på deres egen favorit. Lilo & Stitch er blandt Disneys nyere opfindelser, og som sådan et tegn på, at en traditionsbunden virksomhed også må produktforny og tilpasse sig markedet, tendenser og efterspørgsel.
Hvor man i de store Disney-produktioner har vænnet sig til et relativt fast koncept med en helt/heltinde, sjove sidekicks, grumme skurke og en mission i det godes navn – Bjørnebrødre, Tarzan, Løvernes Konge for bare at nævne et par stykker – går Lilo og Stitch i en helt anden retning. Helt og heltinde – som rettelig er hhv. Lilo og Stitch – er ikke ubetinget gode – faktisk har de op til flere mindre tiltalende sider. Stitchs rigtigt dårlige sider får f.eks. frit spil i denne film, og Lilo viser sig også fra en knapt så pæn, men hårdtslående side. Familierelationerne nærmer sig socialrealisme med fraværende forældre, en storesøster med identitetsproblemer og så lige en flok fuldkommen skrupskøre rumvæsener for at fuldende billedet. Tilhængere af det faste koncept vil rynke på næsen over tonen, mens andre vil modtage fornyelsen med klapsalver.
Én ting er dog sikkert; det har helt sikkert ikke gjort modtagelsen af det skæve univers værre, at Lilo & Stitch toner frem som første indslag i DRs Disney sjov hver fredag kl. 19:00.
Desværre har Disney en anden mere kedelig tradition, som byder, at hvis man har lavet en succes, skal der også tegnes en opfølger – her går opfindsomhed og kvalitet ofte fløjten til fordel for ønsket om at tjene en hurtig og nem klatskilling. Igen er det vel næppe nødvendigt at nævne eksempler.
Lilo & Stitch følger et godt stykke af vejen denne tradition. Filmen er underholdende, pænt tegnet og med et godkendt plot. Men det er ikke en film, som man kan se et utal af gange uden at blive træt af den, og det vil ikke være muligt at finde nye små finurligheder og detaljer for hvert gensyn.
I filmen forsøger Lilo at vinde en hula-konkurrence, og til det skal hun bruge en makker. Det bliver ikke overraskende Stitch, som desværre er ved at falde i godhedsniveau – og det giver en del problemer. Stitch er et af Jumas onde eksperimenter, og bedst som alt ligner fryd og gammen, bliver Stitch mere og mere ond – og her er gode råd dyre. Venskaber står foran ødelæggelse, kærligheden er næsten ved ikke at besejre alt – mørket ligner en sejrherre, og så kender vi alligevel Disney, der følger nok atter en tradition med en happy ending. Og det er alt sammen i orden, for på trods af, at Stitch ikke er hverken køn eller en helgen er han alligevel charmende og kan tilgives for sine utilsigtede kiksere. Og underholdende er det da at se Jumba og Pleakey klæde sig ud som Lilos onkel og tante for at redde dagen, at følge i Elvis´ fodspor og se Lilos irriterende konkurrent komme ned med næbbet.
De danske stemmer på Disney-udgivelser er som altid i orden, dog kan jeg ikke sige mig fri for at blive irriteret over Amin Jensens Stitch-stemme, som desværre minder alt for meget om trykknap-telefonens absolutte gennembrud, Hugo – men ok, ham har de fleste nok glemt alt om nu. Rent teknisk er filmen flot tegnet, som vi kender den fra de kortere film, lyden er helt sikkert et plus med det lidt pudsige valg af Elvis som Lilos store idol og plottet er for så vidt ok - dog uden at være prangende.
Når alt kommer til stykket skal det selvfølgelig pointeres, at en midaldrende filmanmelder ikke er målgruppen for en Disney-produktion – det er småfolket, der rettelig burde afsige dommen over Lilo & Stitch. Så ungerne får også et ord med på vejen, og overtegnedes ellers relativt film-kræsne poder har straks taget filmen til sig, og beder ofte om en gentagelse – og det er vel et kvalitets-stempel, der er værd at bemærke…..
Ekstramateriale:
Musikvideo
Bonus kortfilm: Stitchs tilblivelse
Spil:
- Hvor er Pleakey
- Jumbas eksperiment-profil
Ekstramaterialet er rent teknisk fint lavet, men det redder ikke det faktum, at det er hurtigt overset.
En muskvideo behøves næppe kommentarer med på vejen – kortfilmen om Stitchs tilblivelse er historisk set interessant, men den er desværre alt for tænkt. Spil er som spil nu er på DVD-skiver – enkle, overskuelige og møgkedelige, tilbage til X-boxen og glem alt om en ”Find Holger”-klon og et huskespil.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Buena Vista Home Entertainment.
