Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Vi skandinavere holder stadig fanen højt indenfor den svære genre ’ungdomsfilmen’. Når Hollywood prøver bliver det oftest til en gang stereotyp sexfixeret æbletærte-spisning, og hos vores sydlige naboer i Europa skæmmes genren ofte af en trang til det overkunstneriske eller det modsatte uden blik for ungdommens følsomme umiddelbarhed. Nærmere film om unge end for unge.
Men vi i Skandinavien kan altså det der. Lige fra film som ”Zappa” til Sveriges ”Fucking Åmål” og norske Tobias Triers fremragende ”Reprise” har vi bevist det igen og igen, selvom vi også kan falde på halen med de forfærdeligt utroværdige ”Anja & Viktor”-film. Hella Joofs nye film ”Linas Aftenbog”, produceret i Sverige med svenske skuespillere, er en glimrende repræsentant for denne fine tradition, og vel nærmest instruktørens bedste film til dato.
At gå i 9. Klasse i Sverige er nogenlunde det samme som i Danmark. Man er ’usmart, usmuk og ukysset’. Sådan formulerer Lina det. Hun skriver hverdag i sin aftenbog, som vel nærmest er det man i Danmark ville kalde en dagbog. Igennem den får vi historien om hvordan det er at være kæreste med den ene, men forelsket i den anden. Lina vil nemlig gerne populær, og da den populære og lidt ældre Danny, netop skiftet folkeskolen ud med gymnasiet, viser sin interesse for den lide forsigtige Lina ser det faktisk ud til at lykkes. Den trang til popularitet skildrer filmen uden at pege fingre og med fuld forståelse for de mekanismer som en 15-årig pige er underlagt blandt fyre, veninder og sine egne hormoner.
Ind træder så Ivar. Ny elev på skolen. Han er ganske vist køn, men det er altså lidt utjekket, når han kun går i 7. Klasse. Og mere utjekket er det at Lina bare ikke kan lade være med tænke på ham. Selv når hun ligger og giver umotiverede ’hand-jobs’ og falske orgasmer i sengen (og under bordet) med flødebollen Danny, tænker hun på Ivar.
Linas vej mod forelskelsen er faktisk så banal og normal at den er interessant. Og så hjælper det også på det, at den er skildret i så et realistisk univers som det er tilfældet, med blik for alle de forhindringer, der kan dukke op, når man går i 9. Klasse. Lige fra klare misforståelser af virkeligheden til rengøringsmanden på skolen der lige skal gøre rent under bænken på det mest upassende tidspunkt.
Efter en roman af Emma Hamberg, doserer Hella Joof sin lille, søde, indimellem lårklaskende morsomme og tåkrummende pinlige fortælling om den første svære kærligheds kvaler med fine nuancer om det både at ville være populær, at ville være en anden, at ville have den anden og det bare at ville være sig selv. Personskildringen er skarp og de unge skuespillere, især Mylaine Hedreful som Lina, er gode.
Linas skæve fantasier om virkeligheden trukket fra diverse filmklassikere er indimellem lige ved at tage overhånd og trække charmen væk under ’coming-of-age’ historien, og en figur som den populære men enormt kiksede Danny er vel en anelse for stereotyp, til man egentlig tror på ham. Men ellers er ”Linas Aftenbog” en film man sagtens vil kunne se uden at spilde halvanden time. Eller måske gøre netop det med et smil på læben og måske være lidt blødere om hjertet bagefter.
At den svensk sprogede ”Linas Aftensbog” ikke kom i de danske biografer kan man begræde, men vi vil åbenbart ikke se hinandens film her i Skandinavien, uanset kvalitet eller en dansk instruktør i fin form.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.
