Skriv en kommentar
På en måde er disse Disney remakes en utrolig utilgivelig opgave. Enten brokker folk sig over ændringerne, eller så kan de ikke lide det samme, eller noget helt tredje er galt. Man burde faktisk gå ind og se filmene uden at have set de originale, så man kan se dem med helt friske øjne. Men nu Disney et giga brand, og hvis man har misset nogle af de største klassiker – så vil man højt sandsynligt blive udstødt af sin gruppe. I en kæmpe række af remakes har Disney nu taget hul på en af de absolut største – nemlig den mægtige ”Løvernes Konge”.
En verden af liv
Den kommende konge, Simba ( Donald Glover), fødes på den afrikanske savanne. Han skal være den succesfulde arving af kongeriget efter sin far, Mufasa (James Earl Jones). Desværre viser alle ikke begejstring overfor Simba, og Mufasas bror, Scar ( Chiwetel Ejiofor) vil gøre alt for at blive konge. Kampen om kongeriget fører til forræderi og Simba bliver forvist fra sit hjem. Nu må han sammen med nye venner forsøge at tilbageerobre sit retmæssige kongerige.
Perfekt casting
Nu hvor det er en remake bliver der bragt nyt talent på banen – hvilket klæder denne remake. Billy Eichner og Pumba må anses som at være det perfekte cast i deres respektive roller, Timon og Pumba. Ligesom i den originale film er de filmens humoristiske indslag, og man kan mærke mange af replikkerne er improviseret imellem de to. De får også god hjælp fra alt-mulig-manden, Donald Glover, som her viser sit imponerende sangtalent. James Earl Jones er den eneste, som vender tilbage fra den originale film – også i rollen som den mægtige Mufasa. Dog er hans replikker overhovedet ikke ændret, hvorpå man kan stille spørgsmålstegns ved, hvorfor overhovedet optage nye? Scars skurkesang ”Be Prepared” er forkortet, men denne version gør faktisk Scars intentioner mere mørk, dyster og uhyggelig. Scar er ikke blot en sadistisk karakter mere, men er styret af ondskab og jalousi. Og så kan man nok heller ikke komme udenom superstjernen Beyonce, der må anses som det største navn i produktionen. Hun har bestemt også talent, men desværre får karakteren Nala ikke den opmærksomhed, som hun ellers fortjener.
Mangel på den emotionelle kontekst
Instruktøren Jon Favreau gjorde noget særligt og gennemført fantastisk med remaken af ”Junglebogen” tilbage i 2016. Nye overraskelser blev tilføjet og nogle af historiens oversete karakterer fik sin velfortjente opmærksomhed. Det var bare en rigtig stærk remake. Desværre har han ikke gjort det samme med ”Løvernes Konge”. Der er ingen overraskelser til plottet, og filmen kan føles som en lang shot-to-shot remake af den originale animationsfilm. Til gengæld er den visuel utrolig flot. Man kan mærke, hvordan teknologien har udviklet sig, hvorpå det også er overraskende, at dyrenes ansigter er helt følelsesløse. Der er slet ikke samme dybde i deres øjne, hvilket er utroligt ærgerligt. Derfor bliver man muligvis svigtet lidt af den emotionelle undertone, som var til stede i den originale.
”Løvernes Konge” er en visuel fryd for øjet med gode klassiske sange. Ligesom originalen stjæler Timon og Pumba showet, hvor begge skuespillere er helt perfekte. Filmen byder ikke på nogle nye eller spændende overraskelse, hvilket kan ses som en skuffelse for nogle. Men fred være med det – det er stadig god og visuel imponerende sommerunderholdning.
