Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Looney Tunes: All Stars Collection 3

10. marts 2005 af Morten Pedersen

6 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Looney Tunes: All Stars Collection 3 billede

Musik, humor, fantasi og parodi mødes i en stor skøn pærevælling, når kendte og mest ukendte Looney Tunes slår tonen an

Som en del af en All Stars collection kan man nu erhverve sig Looney Tunes All Stars Collection 3
Og det er der såmænd alle gode grunde til at gøre. For dette udvalg af tegnefilm fra Warner Bros bør stå forrest i samlingen hos alle elskere af animation, når det er allerbedst.
Vi får hilst på Snurre Snup og Daffy Duck, som er nogle af de mest kendte figurer, men ellers er DVD´en mest tilegnet relativt ukendte figurer, som f.eks. Frøen, der kun optræder for den person, der finder den – eller figurer sat ind i en ny kontekst, som i filmen hvor de tre små grise giver den som turné-band.

På det meget fyldestgørende, underholdende og informative ekstramateriale fortælles det, at alle instruktørerne skulle lave et vist antal film med de kendte figurer, som f.eks. Snurre Snup, pr. år, men havde også frihed til at kaste sig over nye ansigter og ideer. Nogle af disse optræder kun en gang, og det er et udsnit af disse eksistenser, der bliver præsenteret på All Stars 3.

Musik er det store hovedtema, og afspejler ofte tendenser i den tid, hvor filmene er lavet. Der danses, croones og jazzes til den store guldmedalje, og filmene emmer af stemning og karakter.
Det er ikke svært at se, at skaberne har elsket at lave disse tegnefilm og må have moret sig kosteligt i processen. Det er – uden at skulle lyde for nostalgisk – herligt at se små uspolerede værker, hvor entusiasme og virkelyst har frembragt tegnefilm, frem for kynisk tænkning på udvidelse af pengetanken. Fantasien har været i højsædet, humoren bliver aldrig plat eller trættende og der er et hav af små detaljer og krydsreferencer til litteratur, film og musik.

Onkel Tom hopper ud af sin berømte hytte og mødes med Rip Wan Vinkel og den usynlige mand, en nyfødt ugleunge afviger fra resten af sin familie ved at forkaste den klassiske musik og vælge jazz´en i stedet og en forlystelsessyg kat kaster sin kærlighed på en hånddukke i mangel på succes hos den ægte vare. Sinatra møder Humprey Bogardt og Gøg og Gokke - dette er blot et udsnit af den mangfoldighed, der kan træffes på denne DVD – alt sammen serveret med original tale (der for kendere vil være at foretrække), men også med dansk tale, så de mindre kan være med – og efterfølgende fortolkninger og historisk indblik i tilblivelsen af filmene (og det er ikke én stor gang selvforherligelse) på ekstramaterialet, der som tidligere nævnt bare er slet og ret godt. Der er kommentatorspor på hver film, og enkelte kan så vælges kun med musik eller kun med tale.

Jeg skal undlade at give et kedeligt referat fra hver film – for de skal simpelthen opleves. Jeg vil blot konstatere, at de i allerhøjeste grad er seværdige – der er 15 af slagsen med følgende lidt kiksede danske titler:

1. Baggyde-ballade
2. Bøgernes verden
3. En gakket koncert
4. Litterær rundrejse
5. Hollywood går i byen
6. Jazzugler i mosen
7. Kattemusikskolen
8. Scorekatten
9. De tre små svingere
10. Den forbandede frø
11. Klaverkaninen
12. Den store entertainer
13. Sceneskrækslagen
14. Kuk i operaen
15. Du burde gå til filmen

Ekstramaterialet indbefatter bl.a. kommentatorspor, tegne- og dyrefilm! fra det officielle USA, gennemgang af tilblivelsen af filmene (med historisk og musisk indgangsvinkel), og et hav af sjove anekdoter om tegnere, instruktører og skuespillere.

That´s all, Folks !

Filmen er venligst stillet til rådighed af
Sandrew Metronome.

Titel: Looney Tunes: All Stars Collection 3
Original Titel: Looney Tunes: All Stars Collection 3
Premieredato: 8. marts 2005
Instruktør: Chuck Jones, Bob Clampett
Skuespillere: Snurre Snup, Daffy mv., Looney Tunes
Spilletid: 0 min.
Selskab: Warner Bros, Sandrew Metronome, 2005
Genre: Tegne- og animationsfilm


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...