Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Lore

4. april 2013 af Rune Bruun Madsen

4 stjerner Skriv en kommentar

Lore billede

Fem nazi-børn på flugt efter afslutningen af 2. verdenskrig.

Dyster dannelsesrejse
Lore udspiller sig i Tyskland anno 1945 på tærskelen til krigens afslutning. Et land splittet til murbrokker og en befolkning præget af kollektiv skyldfølelse. Med kort varsel bliver Lore – den ældste i en søskendeflok på fem – familiens overhoved, da faren, en højtstående SS-officer, forsvinder og moren overgiver sig til de allierede.

Kun udrustet med en håndfuld smykker må Lore slæbe sine mindre søskende (heriblandt spædbarnet Peter) gennem et mudret landskab sværtet af forfald, sult og kaos. Filmen udfolder sig som en dyster dannelsesrejse (til fods, vel at mærke), hvor krigens alvor og nazisternes ugerninger kun langsomt går op for Lore.

Da hun konfronteres med de allieredes sort-hvide billeder af massegrave fra kz-lejrene, overbeviser hun først sig selv om, at billederne må være falske. Først da søskendeflokken møder Thomas – der tilsyneladende både er jøde og yderst hjælpsom med at skaffe mad til børnene – indser Lore, at jøder måske ikke er undermennesker. Langsomt erkender Lore, at hele hendes liv og opvækst er baseret på en løgn. Forældrenes opdragelse om Tyskland som Det Tredje Rige er en illusion, og nu må de fem bære hele den voksne verdens tunge byrder og efterladenskaber på deres unge skuldre.

Historien om de fem nazi-børn på jagt efter tryghed og identitet bliver derfor et gråt billede på en hel generation af unge tyskere, der måtte redefinere et tungt arvegods til en stabil og udholdelig fremtid efter krigens afslutning.

En nation i undtagelsestilstand
Målet for søskendeflokken er bedstemorens hus ved Nordsøen. Men rejsen er en dunkel odyssé, der synes umulig at gennemføre. Billeder af Lore, der febrilsk prøver at mase Peters barnevogn gennem en mudret pløjemark, er eksemplariske for rejsens karakter. De gråtonede totalbilleder og de fine præstationer fra de unge skuespillere er med til at forstærke indlevelsen i flokkens mareridt. Desværre har det ofte intenst rystende, håndholdte kamera den modsatte effekt.

Ikke desto mindre er Lore gruopvækkende som historisk dokument over en nation – og en befolkning - i undtagelsestilstand.

Titel: Lore
Original Titel: Lore
Premieredato: 4. april 2013
Instruktør: Cate Shortland
Skuespillere: Kai Malina, Nele Trebs, Saskia Rosendahl
Spilletid: 0 min.
Selskab: Rohfilm, Porchlight Films, 2012
Genre: Krig
Link: www.miracle.dk






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...