Skriv en kommentar
Instruktøren Mark Robson, der senere i livet lavede katastrofe filmen Earthquake filmatiserede i 1966 Jean Lartéguy Les Centurions, og den kan nu erhverves på DVD under titlen Lost Command.
Anthony Quinn spiller en jordbundet baskisk kommandør, Raspeguy, for en afdeling faldskærmssoldater, der efter nederlaget i Dien Bien Phu i Indokina bliver spredt for alle vinde efter hjemkomsten til Frankrig. Samtidig er algeriske uafhængighedsfolk ved at gøre livet surt for de fransk imperialister. Blandt Raspeguys raske drenge er Esclavier (Alain Delon) og Mahidi (George Segal), og da Raspeguy skal samle en ny afdeling i forsvaret af Algeriet vender de alle tilbage, pånær Mahidi, der er algier, og naturligt nok vil kæmpe for sin nations selvstændighed.
Under kampene i Algeriet bliver Raspeguy og drengene stillet direkte overfor Mahi-dis partisaner, og her ligger grundstenen til en rimelige kedelig historie. Under kampene kommer Raspeguys afdeling til at nedslagte en landsby med tilsyneladen-de uskyldige mennesker. Filmen gør ikke rigtig noget ud af det forkerte i den hand-ling. Raspeguy ser ikke ud til at angre. Esclavier er den eneste der ser intellektuelt på de problemer imperialisme generelt medfører. Han kunne have været en stor helt, men det er ikke filmens ærinde.
Filmen er klart på franskmændenes side og tager ikke højde for de muslimske øn-sker om selvstændighed. Set med moderne øjne er det meget underligt at følge og derfor undrer jeg mig også meget over denne genudgivelse. Den er højst sandsyn-lig hullet i en historisk sammenhæng, og så har den et ideologisk problem, der er til at tage at føle på. Algiererne bliver fremvist som en flok barbariske terrorister frem for en heltemodigt folk, der ønsker sin frihed.
At filmen derudover ikke er særligt tiltalende gør ikke problemet mindre. Skuespil-let er fint nok, men baserer sig på et manuskript med floskler og kærlighedsklichéer af den grumme art. Man kommer aldrig i dybden med noget som helst.
Krigsscenerne kunne sikkert godt have vakt jubel hos publikum (dansk premiere i marts 1967), men nogen særlig god film er det ikke.
Det er fint at man genudgiver gode gamle film, men selskaberne kunne gøre sig selv og os den tjeneste at udgive de gode film frem for de dårlige. Og hvis man skal til at genudgive alle de Vietnamfilm, hvori amerikansk patriotisme og heltemodig-hed forskønnes, kan jeg godt forudse et stort problem. Krigsfilm bør have bare en flig af sandhed i sig, og det skal fænomenet den 11. september ikke lave om på.
