Overskrift konkurrence


Standard facebook

Seneste artikler
Morten Grunwald ...
Torben Jensen Er...
Burt Reynolds Er...
Comedies À La Ca...
Den Perfekte Aft...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Honning Margreth...
Honning Margrethe Og Eventyrhaven billede

Ulvehunden
Sicario 2: Soldado
Creed Ii
Hotel Transylvan...
Skyscraper
Familien Jul - I...
Cold War
Aquaman
Den Skyldige


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Lucifers fængsel.

26. september 2007 af Henrik Andersen Skriv en kommentar

Lucifers fængsel. billede

Debuterende forfatter Anders Villy Ehrenreich Eriksen fortæller om hans bog Lucifers fængsel, og om lighederne imellem at skrive en roman og et filmmanuskript.

Anders Villy Ehrenreich Eriksen udkommer med hans første bog, Lucifers fængsel i forbindelse med forlaget PHABEL’s nye talentudviklingsprogram. Bag projektet står blandt andet den førende Danske fantasy forfatter Lene Kaaberbøl. Under navnet ”De sorte drager” udsender PHABEL foreløbig 3 nye fantasy romaner, af debuterende Danske forfattere.
PHABEL og Lene Kaaberbøl har igennem forløbet støttet op omkring og rådgivet de 3 nye talenter, i den lange og hårde proces det er at skrive en bog. De 3 bøger i serien ”De sorte Drager” er således blevet fantasy der bider sig fast længe efter den sidste side er læst, og ens for de 3 historier er, at de er en kende mere dystre og mørke end hvad der ellers findes på det Danske fantasy marked.

Anders Villy Ehrenreich Eriksen har altid læst meget. Lige fra Tolkien og C.S. Lewis over Stephen King og Clive Barker. I en tidlig alder begyndte han sammen med vennerne at spille rollespil, og i de følgende år blev det til mange fantasifyldte eventyr i fremmede verdner fyldt med Elverfolk, troldmænd og andet godtfolk, i kampen for retfærdigheden imod modbydelige Goblins og glubske monstre. I forbindelse med rollespillet skrev Anders ofte lange baggrundshistorier for de karakterer han spillede, og således fik han øjnene op for det skrevne ord, og de muligheder og udfordringer der lå i af skrive. Hovedpersonen i Lucifers fængsel er da også inspireret af en karakter som Anders spillede for nu 13 år siden.
I dag er Anders gift og far til 2. Han er uddannet Cand. Scient i datalogi fra Århus Universitet med matematik som sidefag og har siden arbejdet i IT branchen, og er nu selvstændig IT konsulent indenfor strategi og ledelse. Selvom der er meget at se til i hverdagen, finder Anders stadigvæk tid til hans interesser der blandt andet indfatter medvirken i det lokale teaters stykker. Det er også blevet til en stører rolle i den Danske Amatør Action Splatterfilm Codename:Yin/Yang, hvor han høstede mange roser som en gal videnskabsmand med en yderst ubehagelig hang til at skabe levende døde amokvæsner. Nu har Anders Villy Ehrenreich Eriksen kastet sig ud i at skrive og resultatet er blevet kaldt for en af de mest ambitiøse fantasy serier forsøgt herhjemme.

Lucifers fængsel foregår i Spanien i det herrens år 1236, og meget af handlingen udspiller sig i storbyen Cordoba, der på daværende tidspunkt var under stærk belejring. I denne turbulente tid møder vi pigen Ravn, der af hendes far tages fra hjemmet. Snart finder Ravn sig selv værende dømt som heks, og hendes skæbne venter på bålet. Men inden hun får set sig om, befinder hun sig midt i en ældgammel strid, der har raset siden tidernes morgen, imellem engle og dæmoner. Ravn viser sig at blive en betydelig brik i en kosmiske kamp, hvis udfald vil få stor betydning for menneskehedens videre overlevelse.
Lucifers fængsel er første del i en trilogi om pigen Ravn og hendes kamp imod mørket.

On-Z har mødt Anders Villy Ehrenreich Eriksen til en snak om den proces det er at skrive en roman og om lighederne imellem dette, og det at skrive et filmmanuskript. Men først fortæller Anders om hvordan, og hvorfor han valgte at lade sin historie foregå i vores verden i Middelalderen:

” Vores verden har en masse spændende at byde på i form af myter, legender og sagn. Det meste overgår langt al den fiktion der er skrevet, og derfor syntes jeg det kunne være spændende, at skrive noget der foregik i den virkelige verden, tilsat Fantasy og fiktions elementer. Altså fantasy forankret i virkeligheden. Der skulle laves et kæmpe research arbejde omkring Spanien i Middelalderen, og i særdeleshed omkring byen Cordoba, og de politiske spændinger der hærgede landet i 1236. Dertil kom datidens myter omkring engle, der dengang var noget helt andet end den måde hvorpå vi i dag betragter engle. Disse fakta, sagn og legender er så blevet brugt, bøjet og skrevet til, så de passer ind i fiktionshistorien om pigen Ravn og hendes skæbne i et plot ældre end menneskeheden selv. Lucifers fængsel er derfor 80 % historisk korrekt og resten er fiktion der er tilpasset plottet. Det har været en fantastisk spændende proces, der har taget omkring 2 år og cirka 700 siders skriverier, før historien kunne blive kogt ned på dens nuværende længde. Men så er der også mulighed for, at man som læser selv kan lave research på internettet efter at have læst bogen, og derved finde nye dybder og fakta omkring de historiske omdrejningspunkter, hvori plottet udfolder sig”.

Anders har brugt flere forskellige elementer og skabeloner til at fortælle sin historie efter. Disse er i stor udstrækning de samme, der kan bruges når man skriver et filmmanuskript. Anders fortæller videre om hvilke ligheder der er imellem at skrive en roman og et manuskript til en film:

”Efter nogle workshops om det at skrive med Lene Kaaberbøl som mentor og lærer, læste jeg bogen: How to write a movie in 21 days af Viki King, der blandt andet har skrevet til Tv-serien Sopranos. Det er en overskuelig lille bog, der helt konkret beskriver en metode hvormed man kan stable et manuskript på benene. Metoden kaldes for ”Hollywood modellen”, fordi det simpelthen er den skabelon, næsten alle Amerikanske film er skåret efter. Den er overskuelig og gør det muligt for forfatteren at putte sin historie ind i nogle rammer, der kan være med til at styre udviklingen.
I ”Hollywood modellen” er der forskellige punkter, der hver især markerer steder i historien, hvor der sker noget nyt.
Først i modellen og i historien beskrives opgaven, sammen med en præsentation af hovedpersonen og eventuelle bipersoner. Dernæst forstærkes opgaven, og omkring midten af filmen opstår punktet: Point of no return (PONR), hvor der sker et så markant skred i historien, at vores hovedperson bliver nød til at fortsætte. Der er nu ingen vej tilbage. Dernæst kommer der et punkt der kan betegnes som All is lost, her ser det virkelig sort ud for hovedpersonen, der for det meste dog redder sig ud af den vanskelige situation. Senere i historien kommer punktet hvor man ”Ved alt”. Alle opgaver er blevet løst, og nu er det kun klimakset, og det endelige opgør med skurken der venter forude, inden historien afrundes.
Hvis man som historie fortæller, hvad enten det drejer sig om filmmanuskripter eller romaner holder sig nogen lunde til denne skabelon, så kan det ikke gå helt galt. De førnævnte punkter kan selvfølgelig flyttes lidt efter ens historie, men de kan være en god guideline for at få det hele til at hænge sammen.
Lucifers fængsel blev skrevet om cirka 7 gange, og scener blev slettet og flyttet rundt inde de sidste brikker i puslespillet gik op”.

Indenfor film manuskript skrivning er der begreber der hedder Set up og Pay off. Det er begreber der optræder i alle film. Et Set up, er en ting, evne eller en handling der bliver præsenteret i historien, og som senere for stor betydning for handlingen. Når tingen, evnen eller handlingen så senere i historien dukker op og bruges igen i en anden sammenhæng, kaldes det for et Pay off. Følgende er et eksempel på et Set up og et Pay off taget ud af Steven Spielbergs moderne klassiker Jagten på den forsvundne skat fra 1981:

Først i historien møder vi Marion (Karen Allen) der driver et skummelt værtshus i
Nepal. En aften drikker hun om kap imod en stor lokal fyldebøtte. Marion viser sig at være udholden når det kommer til at indtage alkohol, og hendes modstander drikkes under bordet. Dette fortæller selvfølgelig noget om Marions karakter, men det virker også som et Set up, altså noget der får betydning senere i filmen. På et tidspunkt holdes Marion nemlig fanget af Franskmanden Belloq (Paul Freeman). Denne har svært ved at modstå Marions charme, og snart tilbyder han hende en drink. Nu ved vi jo som tilskuer at Marion er skrap til at indtage alkohol, og hun ser det som en udvej for at drikke Belloq så fuld at hun kan flygte. Dette må betegnes som et Pay off. Altså i dette tilfælde en evne som vores karakter Marion før har bevist hun besidder, og som nu får en stor betydning for filmens videre handling.

Anders fortæller:

”Alle filmmanuskripter og romaner kan indeholde masser af Set ups og Pay offs, og det er vigtigt at man som forfatter ikke kommer til at bruge dem for åbenlyst, så det nærmest skriger i publikums øjne, og gør historien forudsigelig. Men kan man gøre det diskret, præcist og gennemtænkt kan et velplaceret Set up udløse et overraskende Pay off. Det før nævnte Set up med Marion på værtshuset er yderst velplaceret, for det giver ikke umiddelbart publikum opfattelsen af at det i virkeligheden er et Set up.

Set up og Pay Off ideen bruges i forbindelse med at skabe spændende historier, og bruges også når man skal skrive en roman som Lucifers fængsel. Det er vigtigt, at man hele tiden er bevist om at placerer de Set ups i form af genstande, personer eller færdigheder, som senere i historien skal dukke belejligt op. Ligeledes er det også vigtigt, at man ikke laver et Set up, der ikke senere får et Pay off.

Af specielt gode manuskripter der også er skrevet lige efter ”Hollywood modellen”, og som er blevet til vellykkede film kan nævnes Jagten på den forsvundne skat fra 1981 med manuskript af George Lucas og Philip Kaufman, og Star Wars fra 1977 med manuskript af George Lucas. Det er fantastiske historier, der begge tager tilskuerne ved hånden og sikkert fører dem igennem stor opsat drama, action og eventyr. Jagten på den forsvundne skat har som Lucifers fængsel også elementer af vores virkelige verden tilsat magi og fantasi. Måske er det derfor filmen fungere så godt. Det er jo altid rart, at man som publikum kan realiterer til noget velkendt, midt i den fantastiske historie. På den måde bliver man ligesom nemmere en del af handlingen”.

En anden vigtig ting i historiefortælling er målgruppen. Anders fortsætter:

”Når man fortæller en historie, om det er til film eller til en roman så er det også vigtigt, at man fra starten gør sig klart, til hvilken målgruppe man vil henvende sig. Hvis man har det i tankerne, kommer man ikke til at skrive over målgruppens hoveder eller tale ned til dem. Det er meget vigtigt, at man tager sine potentielle læsere seriøst. I forbindelse med Lucifers fængsel skulle målgruppen være de 12-13 årige og opefter. Hovedpersonen Ravn er en pige på 13 år, og historien er fortalt, set ud fra hendes øjne. I forbindelse med hendes karakterudvikling skulle jeg hele tiden tænke og skrive ud fra hvad en 13 årig ville tænke, gøre og sige. Mit råderum var ud fra, hvordan en 13 årig oplever verden. Det var ikke altid nemt, men når det virker, så får man som læser også en stærk tilknytning til karakteren”.

Anders fortæller videre:

”Som forfatter er man både instruktør, set designer, lys og kameramand, ja man fungere ene og alene som alle de folk, der normalt arbejder på en spillefilm. Man har selv ansvaret for, at læserne bliver informeret om de detaljer, der skal sørge for at de bliver draget ind i historien. Det kan være svært, men som historiefortæller har man en unik mulighed for at tale direkte til læseren. Man kan direkte fortælle hvordan det lugter, hvordan vinden blæser osv. Hvis det lykkedes er der gode chancer for at få læserne trukket med ind i scenen, på en måde så de også selv bruger deres fantasi til at digte videre med”.

Anders Villy Ehrenreich Eriksens bog Lucifers fængsel er et eksempel på, at man godt kan skrive en Dansk fantasy roman med episke horisonter. Spændende er det også, at den er skrevet efter den klassiske filmskabelon: ”Hollywood modellen”. Bogen kan stærkt anbefales til alle, der har hang til mørk og dyster fantasy, og selvom hovedmålgruppen ligger hos teenagerne så kan voksne også sagtens læse med. Det har den bestemt både dybde og tyngde nok til.

Anders får det sidste ord:

"Lucifers fængsel er min første bog, men man bliver aldrig færdig med at lære at skrive og Pt. er jeg i gang med at skrive fortsættelsen, der forhåbentlig bliver endnu strammere og dermed en endnu bedre oplevelse for læserne. Og hvem ved, måske ligger der også et filmmanuskript og venter på at blive skrevet en gang i fremtiden".

Anders Villy Ehrenreich Eriksen.
Anders Villy Ehrenreich Eriksen.
Forsiden til bogen Lucifers Fængsel.
Forsiden til bogen Lucifers Fængsel.
De 3 bøger som forlaget PHABEL udsender i serien: "De sorte drager".
De 3 bøger som forlaget PHABEL udsender i serien: "De sorte drager".


banner
Overskrift Højre Block
Aquaman
Cold War
Spider-Man: Into...
The Rider
Mission: Impossi...
Matrix Revolutio...
Matrix Reloaded ...
The Looming Tower
Woman Walks Ahead
Lego DC Superher...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...