Skriv en kommentar
En fyret tv-klovn bliver droppet af sin kone og elskerinde på samme tid. En stenrig hiphop-producer i autocamper kommer op at slås med sin talentløse sangerinde. Tre katolske præster ser lyset på en snusket stripbar. En fordrukken nyredonor i julemandskostume stikker af fra hospitalet. En fraskilt fængselskautionist og hans syge søn bryder ind i Zoologisk Have for at klappe en abe. Og inden solen står op, har L.A. gennemlevet den sorteste nat i mands minde! Det er en sand parade, der er linet op til denne groteske skæbnekomedie fra Los Angeles’ natteliv, og på bare 24 timer lærer en håndfuld tilfældige mennesker, at ved at hjælpe andre, hjælper man sig selv mest.
Steve Buscemi (Fargo), Sam Rockwell (Confessions of a Dangerous Mind) og Peter Stormare (Minority Report) er på rollelisten, og de gør alle deres bedste for at gøre
Steve Buscemi udmærket sig i en række af årtiets vigtigste film. Han brød for alvor igennem i Håndlangerne (1992) af Tarantino og har siden medvirket i film som Pulp Fiction (1994), Fargo (1996) og The Big Lebowski (1998).
Buscemi er kendetegnet ved et talent for at portrættere udskud og kriminelle med en væselagtig charme. I de senere år har han også forsøgt sig som instruktør mest vellykket i tv-serien The Sopranos (1999) og i taberkomedien Trees Lounge (1996). Gennem hele sin karriere har Buscemi medvirket i utallige amerikanske Independent-film, og står i dag som en af den uafhænge filmscenes skytsengle. Dette har dog ikke forhindret ham i at medvirke i store mainstream-produktioner som Con Air (1997) og Armageddon (1998).
Oprindelig var Steve brandmand men begyndte efterhånden at optræde som stand-up-komiker og senere i forskellige små teaterroller. Til alt held for Steve blev han opdaget af Bill Sherwood, og med rollen i Sherwoods Parting Glances (1986), begyndte Steves karriere ved filmen. I dag er han fast mand i Coen-brødrenes film og en af Hollywoods bedst betalte skuespillere. Hans bror Michael Buscemi er også skuespiller.
Den Nordisk fødte skuespiller Peter Stormare har før medvirket i så forskellige film som Hamilton, The lost world, og Coen-brødrenes film Fargo og The Big Lebowski. En alsidig skuespiller der ikke er bange for at tage utraditionelle rollevalg.
Udover Lunatics har
instruktøren Alexander Rockwell lavet In The Soup fra 1992 og Somebody to love fra 1994. Lunatics eller 13 Moons som originaltitlen lyder er lavet til Tv og bærer også præg af at værer en billig produktion, selvom der ikke er sparet på stjernedrysset i form af Hollywood stjerner.
Lunatics er på ingen måde en imponerende filmoplevelse. Det behøves selvfølgelig heller ikke at tage pusten fra en, hver gang man ser en film, men der kræves dog en smule underholdning fra filmens side, hvis den skal fange og man ikke får lyst til at sappe lidt rundt på kanalerne imens man ser filmen. Med Lunatics er det dog ikke helt så slemt, at man får lyst til en kanalrundfart, med det er tæt ved. Skuespillet er i top og der kæmpes med de skæve roller der dog aldrig formår at blive vedkommende, men bare forbliver underlige og nogle ligefrem ligegyldige. Der er ingen tvivl om at instruktøren Alexander Rockwell har klappet i sine små hænder da han har fået skuespilleraftalerne i hus, det er så bare synd at man som publikum ikke kan klappe ligeså begejstret med.
Lunatics er ikke en film man bør undgå, men bestemt heller ikke en film jeg vil anbefale man bruger 90 minutter af sin filmtid på.
DVD udgivelsen er skrabet og der er ingen ekstramateriale, så derfor kan der ikke gives karakter for dette.
Billedet er til gengæld flot overført, og det vil til alle tider værer mere spændende og retfærdigt for filmen at se den på DVD, end at se den, når den om ikke alt for lang tid bliver sendt på Tv3. Men forvendt nu ikke et brag af en film selvom der er kendte skuespillere med.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
