Skriv en kommentar
En Fodboldkamp varer 90 minutter, plus pause og tillægstid, filmen ”Mål” varer næsten en halv time mere. Men hvad mere får vi så for pengene ved at gå ind i biografen og se en film om fodbold i stedet for stadion, det svarer jeg på senere.
Mål er et ambitiøst projekt, og filmen her er blot den første i en planlagt trilogi om Santiago Munez (Kuno Becker). Santiago er flygtet med sin familie fra Mexico til det forjættede land, USA. Her tjener Santiago sine penge ved sammen med sin far at ordne de rige amerikaneres drømmehaver. Men Santiago har en passion og i weekenden lever han på fodboldbanen, hvor han brillerer for et lille lokalt hold. Skæbnen vil, at knægten besidder et helt usædvanligt talent for spillet med bolden.
I ”Mål” får Santiago pludselig en stor chance og rejser alene til det kolde Nordengland, hvor han får en prøvetræning hos storklubben Newcastle. Videre følger vi Santiagos kamp for at finde sig til rette med det våde klima, de mange fadøl og kvinderne.
Filmen er i grunden en ganske hyggelig gang underholdning og enhver der selv har spillet fodbold vil genkende historien fra de ungdommelige drømme. For en drøm er det unægtelig, og tilmed et form for moderne eventyr. For den unge knejt har et hjerte af guld og et par fodboldben af den højeste karat.
Undervejs underholdes vil af dramatiske fodboldsekvenser, der er klippet så troværdigt, at vi faktisk får indtryk af egentlige kampe mod f.eks. Liverpool, hvor man synes at kunne se Gerrard og Baros blandt aktørerne. Filmen byder endvidere på kuriositeter som Santiagos små samtaler med verdensstjerner som Zinedine Zidane, David Beckham mens Svennis (den engelske landstræner) agerer i hjørnet med en fotomodel.
Således formår filmen til tider at bringe både smil og for længst glemte drømme i en.
Som sagt varer insturktør Danny Cannons film 118 minutter, mens en fodboldkamp varer ca. 90, desværre må man nok indrømme, at de 90 minutter på stadion er at foretrække frem for de 118 i biffen. Filmen er nemlig helt modsat en fodboldkamp gennemført forudsigelig og uendelig blottet for overraskelser i plottet. Det er lang tid siden, jeg har set en film, der så rendyrket leverer, hvad genreforventningen lover. I ”Mål” bliver en karikatur på sportsfilmen igennem sin måde at fortælle Santiagos familiehistorie og hans sidste øjebliksscoringer på – og det er meget svært at se, hvordan konceptet her skal kunne holde til hele tre film. Mere interessant havde det været, hvis karaktererne havde været væsentligt mindre flade og derved mere menneskelige, så kunne man have lavet en fantastisk historie om en ung mand, der bliver fodboldspiller. Men ak og ve – Forudsigeligheden forbliver her, og de fodboldkampe, vi kan opleve på stadion med deres uforudsigelige drama er filmen langt overlegen (også selvom en 0 – 0er på et regnvådt Viborgstadion måske ikke just er morsom).
"Mål" er en film for de unge håbefulde at spejle sig i – os andre må nøjes med at nyde de små kuriositeter og glæden ved dog at få endnu en sportsfilm, der leverer, hvad genren dikterer.
