Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Afslutningen på sæson 2 bød på store forandringer, både med Sterling Cooper og i forholdet mellem Betty og Don. Firmaet blev solgt til det britiske Putnam, Powell & Lowe, og Don er netop hjemvendt fra Californien, hvor han besøgte sin tidligere kone. Ægteskaber mellem Don og Betty er anspændt, men det til trods vælger de at beholde det barn, som Betty venter. Don lader til at vågne op og begynder at træde i karakter, særligt da Bettys far bliver syg. Deres forhold begynder at blomstre, og Betty tager med Don til Rom på forretningsrejse. Her opfører han sig som en sand gentleman over for hende, men snart bliver det hverdag igen, og Don kaster endnu engang sit blik i en anden retning. Fortiden begynder for alvor at snige sig ind på ham, og sæsonen byder på afsløringer, sandheder og konsekvenser.
Sæsonen udspiller sig fra foråret 1963 til december samme år. Som de foregående sæsoner giver serien indblik i den historiske udvikling og berører emner som homofobi og ikke mindst spirende feminisme. Peggy kæmper en hård kamp for at få berettigelse blandt sine mandlige kollegaer og anerkendelse for sit arbejde. Betty repræsenterer ligeledes de feministiske strømninger, og hun begynder at stille spørgsmålstegn ved sin egen lykke. Hun er ikke længere blot det tavse vidne til Dons udskejelser, men begynder selv at lege med ilden
Don er sin egen lykkes smed, har arbejdet sig op fra ingenting og forventer, at han kan få det hele. Den samme attitude repræsenteres i den historiske kontekst, hvor USA oplever rivende fremgang. Don siger i et afsnit at ”It´s my purpose in life to bring America to the world. Whether they like it or not”. Alt synes muligt, og John F. Kennedy lovede i starten af årtiet, at de skulle på månen. Conrad Hilton forlanger månen inkluderet i en kampagne for hans nye hoteller. ”I want a Hilton on the moon. That´s where we are headed”. Pionerånden og overlegenheden ændredes dog med ét, da John F. Kennedy blev skudt i november 1963. Serien skildrer en befolkning i fuldstændig chok. Et chok, der kan virke voldsomt for os i dag. Betty skriger forskrækket ”What is happening”. Sæsonen er præget af opbrud, ikke mindst hos pioneren Don.
”Mad Men” er blevet anerkendt for sin historiske autencitet og visuelle stil, hvilket er fuldt fortjent. De rødbrune farver præger billedsiden brudt af kvindernes farverige beklædning. Og tøjstilen er central og har dannet mode. Christina Hendricks, der spiller rollen som Joan Holloway er blevet et sandt stilikon, kendt for hendes kvindelige former.
Klipningen er rolig, og de til tider korte scener er med til at underbygge seriens spænding og fungerer som teasere for den videre handling. Billedsiden bliver til tider brudt af mørke flashback til Dons dystre fortid – en handlingstråd, som fortsat spiller ind.
Dialogen er skruer fantastisk sammen, men kan til tider fremstå kryptisk, præcis som karaktererne selv, hvilket er med til at underbygge troværdigheden ved deres personer. Man er ikke konstant på bølgelængde med dem, hvilket er okay, da det giver en fornemmelse af, at vi endnu ikke forstår dem fuldt ud. Og komplekse er de. Serien er fyldt med antihelte, men meget få helte. Meget få er man i stand til at gennemskue. Det ene øjeblik finder man dem dybt sympatiske og det næste psykopatiske – hvilket kun er med til at gøre det hele langt mere spændende. Hvad er deres næste træk?
Denne sæson er efter min mening, den mest helstøbte af de tre. Det byder på afsløringer og en masse udvikling af karaktererne. Sæsonen har en utrolig spændende afslutning, og det sidste afsnit er en fin afslutning, men samtidig optakten til meget mere. Den kan næsten virke som et pilotafsnit. Som de foregående sæsoner er intet forudsigeligt.
Hvad der dog er forudsigeligt, er at Mad Men: Sæson 4 udkommer 28. juni i Danmark, og at skaberen Matthew Weiner har skrevet kontrakt på sæson 5.
Jeg glæder mig!
Venligt stillet til rådighed af Mis. Label.
