Skriv en kommentar
Tre irske piger med forskellige baggrunde er vore hovedpersoner i denne film. De har dog det til fælles, at de alle er fra katolske hjem og selv er troende. Mennesket er per definition syndigt og alt lige fra en syndig tanke til et barn udenfor ægteskab var grund nok til bringe skam over familien og blive sendt på en af disse forvaringsanstalter. Blot et brev fra en præst var tilstrækkeligt til, at anbringe her og frigive kvinderne herfra. Kvinderne er låst inde og er forment al kommunikation med omverdenen – selv fra familie. Nogle af kvinderne overlever deres ophold her på ren viljestyrke og had til institutionen, mens andre bliver både halv- og helt skøre af det. Magdalene-søstrene retfærdiggører deres pengegriskhed og hårdhed overfor kvinderne i katolicismens idé om, at man skal lide før man kan gå Gud i møde.
Magdalene-søstrene er instrueret af Peter Mullan, som vi bedst kender som skuespiller i fremragende film, som Ken Loach’ My Name Is Joe(1998) og Danny Boyles Trainspotting(1996). Det er blot Mullans anden spillefilm og, som vinder af den gyldne løve i Venedig i 2000, er han på vej til en stor karriere bagved kameraet også. Filmen modtog rosende anmeldelser i Danmark. Han tegner et nuanceret billede af søstrene på en realistisk og underspillet facon. Drejebogen har han selv skrevet, men historien har rod i virkeligheden. Vi får også hans forrygende skuespil at se i en lille cameo-rolle som rasende far, der pisker sin datter med livremmen. Man kan se sveden piblende fra hans pande og fråden i mundvigen og alligevel kammer det aldrig over. Det er flot.
Det er en af den slags film, man får ondt i maven af at se og det er blandt andet på grund af det gode skuespil. Disse næsten ukendte skuespillere er ganske enkelt fremragende, men denne seer vil alligevel gerne fremhæve Geraldine McEwan som den følelseskolde og pengegriske Søster Bridget. Med få ord og sin mimik er det som om, at vi kan følge hendes tanker. Filmen er nuanceret på den måde, at den ikke blot udstiller søstrene som onde og afstumpede mennesker, der blot elsker at se andre lide. Ej heller bliver katolicismen totalt undsagt i filmen, men der bliver sat fokus på en skrækkelig bagside af mennesker og religion. Det kan være farligt, at tro blindt på noget.
På anstalten bliver kvinderne indoktrineret til at tro, de er syndere og at de skal lide indtil det bliver bestemt at de har udstået deres straf. Under middagsmaden bliver der læst op af biblen for, at belære dem om hvad de skal tænke og for, at holde dem i troen. Det er uklart for kvinderne hvad der skal til for at komme ud og hvornår det sker. Selvom kvinderne tydeligt uretmæssigt bliver brugt som slaver, så skildrer filmen også elegant, at ikke alle kvinder undsiger katolicismen, men blot søstrenes fornedrende og ydmygende opførsel. Dette illustreres smukt uden brug af dialog da Margarets broder henter hende hjem efter 4 år på institutionen. Margaret nægter, at træde til side for søstrene og biskoppen, men sætter sig ned og beder Gud om tilgivelse. Magdalene-søstrene er en strålende film og får fortjent 5 stjerner ud af 6.
Ekstramateriale er der absolut intet af, så det bliver kun til 1 stjerne for det! Det kunne være sjovt, at se hvor meget af disse karakterer, der er taget fra virkeligheden. Dette kunne være belyst af et kommentarspor eller af en bagom filmen-featurette.
Filmen er venligst stillet til rådighed af SF/Fox.
