Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Magiske Ella

26. februar 2005 af Helle Perrier

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Magiske Ella billede

Vidunderligt eventyr, der fortjener opmærsomhed for en god historie og magi serveret med humor

Da Magiske Ella gik i biografen herhjemme blev den godt og grundigt overset. Den forsvandt blandt andre film, og det er synd, for Magiske Ella er en film der fortjener både opmærksomhed og ros. Heldigvis er den nu kommet på dvd, og alle dem der kom til at overse den første gang har nu mulighed for at gøre det hele godt igen.

I et eventyrland et sted der hedder Frell bor Ella. Hun er fra fødslen blevet givet egenskaben lydighed af en fe, og det har så desværre den konsekvens, at Ella gør alt hvad man beder hende om. Gaven er en hemmelighed, og det er svært for Ella at skjule alle de mærkelige ting, som folks bemærkninger får hende til at gøre, og hendes liv er mildest talt besværligt. Det bliver dog ikke ligefrem nemmere af, at hendes far gifter sig med den ikke videre sympatiske Dame Olga, der tilmed også bringer to lige så lidt sympatiske døtre med sig. Der er altså lagt op til den store eventyromgang med den onde stedmoder, de lige så onde stedsøstre og den stakkels pige, der må kæmpe med nisser, kæmper og ikke mindst sig selv for at få prinsen, det halve kongerige og leve lykkeligt til sine dages ende. Ella må ud på en rejse gennem det magiske land for at redde sig selv og dem hun holder af.

Magiske Ella er en vidunderlig film ... Det skal siges med det samme. Det hele er poleret, pænt og sukkersødt – det skal også siges, men samtidig har filmen også selvironi og en bredde, der gør at man alligevel vil glæde sig over at se den. Universet filmen er bygget op omkring ligner meget det vi ser i andre eventyrparodier à la Shrek. Der er fyldt med morsomme anakronismer, henvisninger til en bred vifte af eventyr og den moderne verden er placeret opfindsomt midt i det middelalderlige eventyrland. Derfor er det nok ikke skudt ved siden af, hvis man hævder at filmen sagtens vil kunne gøre sig hos det voksne publikum, hvor både humor og miiljø vil ramme plet. Der er smurt tykt på med ironi, og filmen forsøger ikke at gøre sig selv til mere end den er – det er et vigtigt plus, for havde filmen taget sig selv alt for alvorligt ville det hele være faldet på gulvet. Det skal dog heller ikke forstås således, at der ikke er noget at komme efter ved filmen, for såvel historie, manuskript som de visuelle effekter er gennemført gode, og det er på ingen måde en halvfærdig produktion eller en tam omgang latterliggørelse af genren. Nej, Ella har en masse at byde på. Først og fremmest er historien god, og det er det der gør hele filmen værd at se. Derer fart på fra starten, samtidig med at der bliver dvælet tilpas længe ved de rigtige steder. Man bliver grundigt og gevaldigt underholdt.

Anne Hathaway som vi nok bedst kender fra Prinsesse eller Ej – filmene er Ella og hun er lige præcis den rigtige type. Hun har det der eventyragtige prinsesse-look, og med mindre hun beslutter sig for at skifte image ser vi hende nok i flere af denne slags produktioner. Og det er ganske udemærket, da hun passer perfekt i rollen som Magiske Ella. De øvrige skuespillere er akkurat lige så polerede, og det harmonerer fint med de stereotype karakterer; Vi får alt lige fra den onde onkel, der mest af alt ligner den onde prins fra Robin Hood til den smukke, stærke Prins Char og de onde stedsøstre, der vil gøre alt for at forhindre Ella i at få succes. Samspillet mellem karaktererne er nøjagtigt som det skal være, og fortællingen får gennemslagskraft neop i kraft af at vi ser alle de velkendte typer sat sammen på en ny og spændende måde.

Magiske Ella er helt klart en film, der er et bekendtskab værd. Hvis man skal kritisere noget er det måske at den af og til godt kan blive lidt for kvalm og pæn, men det ligger nærmest i filmens natur. Naturligvis kunne man godt have givet især Ella lidt mere kant og udfordret lidt mere, men filmen fungerer udemærket uden at den behøver provokere. 4/6 velfortjente stjerner til Ella.

Ekstramaterialet byder på en 30 minutters tur bag scenerne hvor Anne Hathaway og Hugh Dancy ( Prins Char) guider os gennem filmens skabelse og univers. Der er desuden fem trailers og en musikvideo. 3/6 stjerner for det.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Magiske Ella
Original Titel: Ella Enchanted
Premieredato: 14. februar 2005
Instruktør: Tommy O'Haver
Skuespillere: Anne Hathaway, Hugh Dancy, Cary Elwes
Spilletid: 92 min.
Selskab: Miramax, Egmont, 2004
Genre: Adventure





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...