Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Den Barske Texas Ranger Roland Sharp (Tommy Lee Jones) opsporer et vigtigt vidne der kan fælde en fæl forbryder, blot for at finde vidnet skudt. Men drabet er blevet overværet af University of Texas letpåklædte heppekor. Pigerne er nu i fare for selv at blive myrdet og må stilles under Sharps beskyttelse 24 timer i døgnet og den stakkels Texas Ranger skal nu både koncentrerer sig om at fange morderen samt udholde de tilsyneladende tomhjernede cheerleaders. Samtidigt skal han rede sit forhold til sin datter og få sig en ny kone. Og så får ”den benhårde strømer” lært sine feminine sider og ungdommen bedre at kende og derved slået bro over generationskløften.
.
Tommy Lee må købe tamponer til pigerne. Tommy Lee må løbe på rulleskøjter med pigerne. Tommy Lee må lægge ansigt til en omgang makeover af pigerne. Tommy Lee får pigerne til at dække deres bare maveskind. Tommy Lee skælder pigerne ud – men de elsker ham alligevel. Pigerne er gode nok. Pigerne hjælper Tommy Lee med gode råd i forholdet til hans datter og taler ham i bedste Cyrano de Bergerac stil, igennem et stævnemøde. Pigerne reder dagen og hjælper Tommy Lee med at fange morderen som er hans ven fra CIA (ups). Og så er der jo åbningssekvensen i filmen hvor Tommy Lee hiver en kimende mobiltelefon ud af bagen på en ko.
Jeg skal blankt erkende at jeg i mine Clint Eastwood øjeblikke har en svaghed for den garvede Tommy Lee Jones, hvem jeg ved sjældne lejligheder og i hans favør forveksler med Robert Duval. Få kan som dette trekløver spille garvede cowboys og barske Texas Rangers så det virker overbevisende og uden at kamme over i de rene tegneserieklicheer. Dette er dog ikke tilfældet med Man of The House. Når det er bedst spiller Tommy Lee en parodi på sig selv og når det er værst forsøger han desperat at trække på de tricks han lærte gennem samarbejdet med Barry Sonnenfield om de to morsomme Men in Black film og som han selv udtaler var hans første møde med komediegenren. Dette gør at hans præstation bliver både pinlig, pinagtig og krampagtigt og dette er synd og skam. Både for Tommy Lee Jones professionelle stolthed og for os der skal trækkes med dette ynk igennem en hel film der udelukkende bliver båret af hans tilstedeværelse.
Instruktøren Stephen Herek står desuden bag film som Holy Man, 101 Dalmatians (spillefilmen) og The Mighty Ducks. Alle sammen film der rangerer fra det middelmådige og ned. Man of The House er absolut ingen undtagelse herfra. Den er et søvndyssende og forudsigeligt forsøg på en komedie der prøver at slippe igennem på nogle af de mest forslidte klicheer omkring kultur og generationskløft og endda knap gider gøre sig umagen. Havde pigerne så bare været topløse havde der været noget for husarerne men ikke engang det må vi få. Og sådan et udsagn siger vel lidt om en film der hverken når gamle Crocodile Dundee fra 1986 eller sågar Kindergarten Cop med Arnold Schwarzenegger.til knæene. Et ups og to stjerner herfra.
Og 1 stjerne til det sparsomme og intetsigende ekstramateriale der består af en 4½ minuts featurette om ”Cheer Camp” og en 9½ minuts ”Making of”.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.
