”Manden bag døren” er et usædvanligt og medrivende drama med afsæt i en virkelig historie; historien om dørmanden, Flemming Pedersen, der i 1998 tog sin døde far med på en motorcykeltur. Det er der kommet en vedkommende og stærk historie ud af – en fortælling om tillid, jalousi og tilgivelse, og en historie om en mand, der står ved sit løfte og tager sine far med på en sidste tur.
”Manden bag døren” er historien om Svend, hvis forhold til sin kæreste Lizzie konstant modarbejdes og sættes på prøve fordi Svend har et jaloux og mistroisk hjerte. Det er samtidig også historien om Svends turbulente forhold til sin far. Om de ualmindelige, stærke bånd de to, på trods, knytter til hinanden, og de egenskaber de som far og søn deler, men som de ikke vedkender sig. Og så er det en historie om Svends intense kamp for sine forældres lykke, den kærlighed og det liv de engang har delt, men som de nu er i færd med at løsrive sig fra.
”Manden bag døren” er et drama om en mand, der har alt at give sine nærmeste, men som hele tiden snubler over de forhindringer han lægger i vejen for selv. Det er en karakterdrevet film om mennesker, der søger kærligheden og kæmper for den, men som er blevet så følelsesmæssige invaliderede, at de ikke længere kan finde den. Mennesker, der vil hinanden så meget, at de ufrivilligt kommer til at fjerne sig fra hinanden og sig selv.
Svend (Coster-Waldau) er i starten af trediverne – han er dørmand på en natklub og kæreste med Lizzie (Hjejle), som er bartender samme sted. På jobbet som derhjemme vil Svend gerne have klarhed og kontrol over hvad der foregår omkring ham. Specielt er han observerende overfor hvad Lizzie foretager sig, især når han ikke selv er til stede. Men Lizzie lader sig ikke sådan holde i snor og vil ikke acceptere Svends mange forhør og regler. Hun vil have ret til at være den hun er, uden Svend konstant skal våge over hende og tro, at hun har noget kørende med andre end ham! Svend har imidlertid svært ved at slippe tanken om at Lizzie er ham utro – det besmitter forholdet, der langsomt begynder at krakelere.
Samtidig volder Svends far, Karl (Per Oscarsson), problemer. Han er blevet enlig efter Svends mor, Esther (Rita Angela), har forladt ham efter fyrre års ægteskab, og har svært ved at finde hoved og hale i tilværelsen. Midt i forældrenes stridigheder står Svend med en far, som ikke længere kan tage vare på sig selv, som drikker dagligt og kun har en bitter ligegyldighed tilovers for sine omgivelser, og en mor som lever i frygt for chikane og forfølgelse fra samme mand. Svends bror, Bølle (Jens Arentzen), er der ingen der har kontakt til længere. Han brød kontakten med familien for flere år siden og bor nu i en campingvogn i et industrikvarter i udkanten af København.
Svend nægter imidlertid at acceptere tingenes tilstand og sætter alt ind for, én gang for alle, at konfrontere fortidens spøgelser og få samlet skårene. Han sander dog snart sin missions uoverskuelighed, alle forviklingerne, de uforløste relationer og de fordækte hemmeligheder, og det er som om det hele begynder at falde fra hinanden – også forholdet til Lizzie, der forværres i takt med Svends tiltagende afmagt. Til sidst er det alt eller intet for Svend – han har ikke længere noget at miste, da det til sidst går op for ham, at han handler som han har lært det af sin far. Der er ikke nogen anden udvej for Svend end det store brud, eller den ultimative tilgivelse.
Manuskriptet til ”Manden bag døren” er udarbejdet med inspiration i den virkelige Flemming Pedersens historie uden filmen dog af den grund skal ses som Flemmings biografi. Inden udarbejdelsen af manuskriptet tilbragte Jesper W. Nielsen og Anker Li flere dage sammen med Flemming Pedersen. Det blev til timelange samtaler, men også en tæt fortrolighed de tre i mellem.
Historien tager afsæt i et realistisk miljø - Flemmings miljø - men er siden blevet fiktionaliseret. Der er blevet lagt til og trukket fra, navne, begivenheder og steder er opdigtet uden relation til den virkelig historie, hvorimod andre elementer og situationer optræder med direkte henvisning til Flemming Pedersens liv. Det gør dog imidlertid ikke ”Manden bag døren” til en fortælling om Flemming Pedersens liv og levned. Der er i højere grad tale om en usædvanlig kærlighedshistorie med universelle problematikker om tillid, jalousi, familiestridigheder og tilgivelse.
”Vi har lukket virkeligheden ind”, siger Jesper W. og tilføjer, at historien derved har fået tilført flere nuancer end den ville have haft som en almindelig, præfabrikeret fiktionshistorie. Virkeligheden viste imidlertid sit barske jeg i november i fjor. Her tog Flemming Pedersens liv en brat og tragisk slutning efter han dræbte sig selv med et pistolskud, da han legede såkaldt russisk roulette. Flemming Pedersen nåede inden sin død at læse filmens manuskript som han både var meget betaget og berørt af, og dermed føler Jesper W. ikke at han overskrider nogen grænse ved at lave filmen. For selvom Flemmings død rystede Jesper dybt mener han stadig, der er en vigtig historie at fortælle om en eventyrer, om kærlighed og jalousi.
Om inspirationen til karakteren Svend, siger Jesper W.; ”Svend bygger i et stort omfang på mange af de egenskaber Flemming besad. Flemming var en meget sammensat person og meget ekstrem i de ting han gjorde. Men han havde altid viljen til det gode, og var derfor et meget venligt menneske. Og var man en del af Flemmings bekendtskabskreds kunne man altid regne med ham – han var virkelig hjælpsom. Han var en beskytter, nærmest ud fra et ridderideal – lidt gammeldags måske – men ikke desto mindre havde han utrolig meget kærlighed at give af. Han ville altid det bedste, men når det ikke lykkedes havde han meget svært ved at tilgive sig selv – så blev han meget moralsk selvfordømmende. Derfor var hans liv også en masse regler og en masse små kasser man skulle bevæge sig indenfor. På den måde tror jeg, Flemming følte han kunne kontrollere sit indre kaos, men samtidig var alle hans regler jo også en måde at pålægge sig selv og andre en enormt, begrænset manøvrefrihed.”
Om Flemmings forhold til sin far, knytter Jesper W. følgende kommentar; ”Mit indtryk er, at Flemming aldrig sagde sin far i mod. Og det tror jeg skyldes, at han altid respekterede sine forældre for dem de var – at det var dem, der satte ham i verden, tror jeg betød meget i Flemmings hoved. I virkeligheden tror jeg aldrig han holdt op med at være barn i forhold til sine forældre. Han var altid meget tæt knyttet til sin mor, og selvom faren ofte ignorerede både Flemming og broderen fik det ikke Flemming til at holde op med at elske sin far. Omvendt har han på den måde nok heller aldrig gennemlevet noget oprør i forhold til sine forældre...”
Det var en symbolsk dom, der blev afsagt da Flemming Pedersens sidste tilkendegivelse til sin far skulle afvejes af domstolen. Flemming Pedersen, der ligesom Svend-karakteren bl.a. har arbejdet som dørmand, blev idømt 2.000 kr. i bøde for 'usømmelig omgang med lig'. Men dommeren ledsagede sin kendelse med følgende ord: »Nok var det en smuk tanke, der lå bag, men vi er nødt til at idømme dig en af de mindst mulige straffe«.
Foruden Nikolaj Coster-Waldau, Iben Hjejle og Per Oscarsson i de bærende roller ses også Lars Hjortshøj som bartenderen, og Svends fortrolige, Torben. Det er Hjortshøjs spillefilmsdebut, hvor han viser helt nye sider af sit talent.
