Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Colorado 1865. Borgerkrigen er netop slut og efter sin hjemsendelse udnævnes den højt dekorerede oberst Owen Devereaux til distriktets nye dommer. Men under krigen gik noget galt med Owen. Hans sidste gerning som oberst var at meje 100 Sydstatssoldater ned, medens disse ellers viftede med det hvide flag og da den eneste overlevende fra massakren dukker op i byen, reagerer Owen prompte ved at skyde manden ned. Hans bedste ven og krigskammerat kaptajn Del Stewart, opdager Owens traumatiserede side og indvilliger i at blive Owens sherif, hvis denne til gengæld lover at lægge revolveren på hylden. Men det er ikke kun Owen der har problemer. Størsteparten af de menige soldater må, på grund af en nyindført lov, se deres jordlodder solgt til et mineselskab og er nu tvunget til at arbejde for en latterlig minimumsløn. Og da Owen og Del er nødt til at stå på mineselskabets side, vender en stor del af mændene sig mod deres tidligere overordnede og slutter sig til desertøren Joshua og hans bande af landevejsrøvere. Samtidig er Owen blevet mere og mere paranoid og først da han hænger Joshuas uskyldige lillebror, indser Del at han ikke kan gøre noget for sin ven og slutter sig derfor til Joshuas bande. Et endeligt opgør synes herefter uundgåeligt.
Manden fra Colorado er en ældre sag fra 1948 og er en af de mest afdæmpede og ”voksne” westerns fra denne epoke jeg længe har set. Her er det det psykologiske spil mellem Del og Owen der er i højsædet, frem for hujende Hollywood-indianere og langtrukne revolverdueller. Samtidigt er det en film hvis hovedtema åbenlyst kredser om begrebet post traumatisk stress disorder, hvilket ikke var en sygdom man kendte meget til i 1948. At filmen så samtidigt er fra tiden hvor tusinder af mænd vendte hjem fra anden verdenskrig med dennes barbari i bagagen og stod for den svære omstilling til det civile liv, akkurat som det sker for personerne i filmen, gør ikke Manden Fra Colorado mindre modig og faktisk bør den tildeles titlen som nytænkende for at vise den lidet glorværdige side af livet for de hjemvendte soldater, man ellers udelukkende så portrætteret som sejrrige helte. At den så samtidig fortæller sin historie uden at virke decideret prædikende, er en kærkommen bonus – filmens desværre obligatoriske Happy End til trods.
William Holden gør det både godt og overbevisende som Del Stewart, filmens bedste bud på en helt trods dennes åbenlyse jalousi over at det er vennen Owen Devereaux der løber af med den skønne Caroline, der først alt for sent opdager dennes sande og morderiske natur. Men filmen tilhøre først og fremmest Glenn Ford der med en fornem nedtonet intensitet, tilføre Owen Devereaux lige dele vanvid og desperation men så sandelig også sørgmodighed. Henry Levin (1909 – 1980) har med sikker hånd instrueret dette fine drama der konstant befinder sig i de mere tvetydige gråzoner, frem for de ellers langt mere tidstypiske sort/hvide heltefilm, der prægede datidens biograflærreder.
Her i 2006 vil en stor del af publikum måske fortrække at se emnet serveret i nyere og mere action orienterede indpakninger (så som den nyligt genudgivende Rambo – First Blood) men er man til westerns og samtid træt af f.eks. John Wayns lettere fascistiske heltekvad, er Manden Fra Colorado så afgjort et bekendtskab værd – om ikke andet på grund af dens filmhistoriske værdi.
Tre fine stjerner for dette mørke kapitel i westernfilmens historie – i Technicolor og det hele.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Universal Pictures.
Intet ekstramateriale.
