Marie-Line er en benhård midaldrende leder af et rengøringshold i et fransk supermarked. Marie-Line sympatiserer med Le Pens Front National, mens langt de fleste af kvinderne på hendes rengøringshold er indvandrere – flere af dem er endda illegale. Marie-Line oplever, at de bliver groft udnyttet og diskrimineret imod og hun begynder lidt efter lidt at skifte politisk standpunkt.
Filmen er den algeriske Mehdi Charefs ottende film, hvoraf de seneste fem er lavet i Europa og ofte er politiske og socialrealistiske. Marie-Line ligner lidt de film vi kender fra Ken Loach, men er desværre ikke på tilsvarende niveau. Instruktøren har netop færdiggjort sin seneste film La Fille de Keltoum (2002), og også den handler om immigration. Den handler om en 20-årig pige, som er blevet adopteret af en fransk familie, og nu beslutter sig for, at opsøge sine rødder i Algeriet.
Sammenholdet mellem kvinderne på rengøringsholdet udgør omdrejningspunktet i filmen og jo bedre Marie-Line lærer disse kvinder at kende, jo mere begynder hun at forstå og føle sympati for dem. Disse kvinder kæmper en daglig kamp for, at få lov til at arbejde til en løn under mindstelønnen, så de kan overleve. Det er inspireret af disse kvinders kamp, at Marie-Line begynder at gøre oprør mod sit eget liv, og med sit eget job som indsats! Muriel Robin, som spiller Marie-Line, er virkelig god i rollen som en hårdt arbejdende midaldrende kone og mor, der finder ud af at hendes liv overhovedet ikke er det hun troede det var. Man kan føle, at hun har en masse konfliktende tanker og at hun kæmper for, at finde ud af sit liv, både på arbejdspladsen og i privatlivet. Skuespillerne i de andre roller spiller også meget kompetent og meget troværdigt.
Marie-Line er en rigtig god film om hvor meget man som indvandrer må bide i sig, for hvis man ikke accepterer de mange urimeligheder man bliver udsat for, så kan man blive sendt hjem igen, og måske blive offer for en endnu værre skæbne. Det er nogle interessante pointer, vi bliver præsenteret for, men de virker lidt for firkantede. De bliver skubbet op i forgrunden og udbasuneret. Vi ville nemt have kunnet forstået og sympatiseret med denne tematik, hvis ikke det hele var blevet forklaret for os. Hvorom alting er, så er det en tankevækkende film, og så er den jo også meget aktuel som kommentar til den skræmmende højredrejning i fransk politik. Marie-Line får fire stjerner ud af seks.